Maui

Michael og Marianne:

Maui – øen som alle Hawaii turister taler om, og som mange tager til, når de rejser til Hawaii.

Når man kommer fra Big Island virker det lidt tæt pakket – flere mennesker og flere biler.

Vi skulle lede lidt efter hotellet pga. navne forvirring, men det lykkedes. Dette var klart vores mindst luxuriøse hotel (kun 2*) og der skulle vel en god 3’er wood til for at nå stranden J

Vi forlod Big Island i regnvejr, og vi tog det åbenbart med til Maui. Det er jo vintermåneder, så det er forventeligt med noget nedbør, men det havde vi nok ikke helt tænkt på. Vi har heldigvis også kunnet konstatere at vejret skifter vildt hurtigt - og indenfor korte afstande - så der er ingen grund til at gå helt i sort fordi det regner. 

Vi stod op til solskin og til en morgenbriefing om Maui ved hotellets concierge, som gav os mange gode tips. Vi ”vandt” en 2 for 1 hval-tur, som vi bestilte til et par dage efter. 

Vi kørte bagefter en tur ned langs vestkysten og hikede en tur ud på en lavatange med en flot kystlinje. Det var meget særpræget natur. Vi tog en idé med fra Big Island, og skrev vores initialer med hvide sten midt i al den brune lava på udvejen. Da vi kom tilbage, havde nogen ændret initialerne. Måske har vi skabt en trend?

Vi besøgte Iao Valley State Park, hvor hovedattraktionen er en såkaldt ”nål” - en bjergformation, som er høj og spids. Den er dannet ved at det omkringliggende bjergmateriale har været blødt og er blevet eroderet af vejr og vind. Meget fint, lille sted.

Søndag morgen tidlig–tidlig ringede vækkeuret kl. 03:00 og det var ikke en fejl!

Vi skulle op og opleve en solopgang fra det højeste punkt på Maui, Haleakala (3055 m). Det var en 2 timers køretur ad snoede veje, og vi kom til at hænge i bilkø efter en eller anden meget forsigtig kvinde (naturligvis) så det blev en laaaang tur. Vi kom dog frem og fik plads på den øverste parkeringsplads, hvor man havde den bedste udsigt. Det var koldt og vinden blæste temmelig godt, så folk var pakket ind i tykke frakker og tæpper. Endelig blev det morgen, og det var et smukt syn – bjerge, skydække under os, og solen som stod op i horisonten.

Vi kørte ned og begav os mod den sydøstlige del af Maui. Første stop var ved et surfer sted, Hookipa Beach, hvor mange var ude for at fange den helt rigtige bølge. Det var et fascinerende og flot syn.

Herefter var det ind på den meget kendte rute ”Road to Hana” som består af 600 sving og 90 broer hvoraf hovedparten kun er en vejbane. Den er ikke mere en godt 70 km lang, men tager mere end 2 timer at køre - plus alle de stops, man bliver ”nødt til” på vejen. Der er flere natur attraktioner på vejen som skal ses/opleves. 

Vandfald, vegetation (Edens Have), strande (både en sort og en rød),  etc. Vi spiste den medbragte frokost på halvvejen og købte en banankage som man skal have på disse kanter. Da vi nåede frem til Hana efter de mange sving og broer forsatte vi sydvest rundt om øen. Denne del af ruten er frarådet af - og ikke dækket af lejebilforsikringen. Ruten er dels på grusvej og dels på meget dårlig vedligeholdte asfaltveje, men jeg havde fået ruten anbefalet af vores chef på Hill og det var helt klart et bedre alternativ end at tage vejen tilbage – flot tur og slet ikke så slem som forventet.

Mandag bød på en tur på havet, hvor vi skulle ud for at se pukkelhvaler. Vi skulle sejle i en stor rib båd (avanceret gummibåd), så vi var meget tæt på vandet. Det viste sig at være MEGET interessant, da vi på et tidspunkt betragtede en mor med unge og hendes såkaldte escort, som er en han der forsøger at gøre sin hoser grønne i forhold til hunnen for den kommende sæson. Pludselig kunne vi ikke se ham – han svømmede under båden! Det var en smule nervepirrende at vente på at se hvor han nu kom op. Vi så faktisk en del hvaler og også nogen delfiner. Det var meget fint. Udover bådens kaptajn, var der også en hvalforsker med, og det gav bestemt en ekstra dimension. På et tidspunkt sænkede hun en mikrofon ned i vandet og vi kunne høre hvalernes sang. Storslået!

Der skulle snorkles, skulle der! Vi tog fra hotellet i regnvejr – heldigvis betyder det ikke så meget når man skal snorkle. Det holdt dog op inden vi kom op til Kapalua Bay, som vi havde fået anbefalet. Og det var også et rigtig fint sted. Vi så en del fine fisk, men højdepunktet var da vi mødte en grøn havskildpadde-hun. Hun var stor – vel omkring 1 m. Det er et helt vildt fascinerende dyr – og vi var bare SÅ tæt på.