Kauai - The Garden Island (”Haveøen")

Marianne & Michael:

Planen var at vi onsdag morgen skulle spille golf på en golfbane, som vi havde set frem til, Kahili Golf Course. Den ligger utrolig smukt op ad en bjergside. Nabobanen er en Country Club, King Kamehameha GC og det så ud til at de begge er i utrolig fin stand. Vi ankom før kl. 7, hvor vi havde tee time, sådan lidt smådeprimerede, da det regnede temmelig kraftigt. Vi måtte tage den tunge beslutning at droppe at spille, for vi kunne se på nettet at der ville komme endnu en front ind i løbet af morgenen/formiddagen.

Udsigt mod havet - og lidt af pool området

Vi kørte i lufthavnen og fløj til Kauai.  Her landede vi i solskin – det var helt vidunderligt! Det blæste dog op og begyndte også at regne senere på dagen, men vi nåede at spise en sen frokost i pool baren. Vores hotel er dejligt og vi kan se både pool og hav fra vores værelse.

Torsdag startede vi dagen med et informationsmøde om hvad åen kan byde på. Og det er slet ikke så lidt. Kauai er væsentlig mindre turistet end især Oahu (har vi fået at vide) og Maui, men der er masser af interessante ting at se. Vi havde på forhånd lavet en ønskeliste – og det ser ud til at vi kan gøre det meste fra den. Vi er ikke vildt interesseret i arrangerede ture; vil helst gøre tingene på egen hånd. Og det er der heldigvis også rig mulighed for.

Driving Range - Michael kunne (næsten) slå i vandet

Vejret var smukt da vi kørte godt et par km nordpå for at spille golf på Wailua Golf Course. Vi startede på driving range, som ligger sådan at man slår ud mod havet, som man kan se for enden. En meget mærkelig fornemmelse! Det er en kommunal bane og rigtig mange lokale spiller her. Vi var så heldige at spille med nogen som kendte banen og det gør altså en stor forskel. På hul 3, som ligger meget tæt på stranden, kunne vi se en hval ude på havet. Forholdsvis distraherende!

Hul nr. 17 - svedige og svært tilfredse

Når/hvis man slår sin bold ind imellem de mange kokosnødder som ligger rundt omkring, får man (naturligvis) et gratis drop.

Efter 18 smukke huller i fabelagtigt vejr, skiftede vi til badetøj og nød solens sidste stråler. Vi gik også en tur ned til ”vores” strand for at se hvordan den ser ud - og det var slet ikke så tosset. Som de fleste steder er det dog sådan lige nu at det anbefales ikke at bade på steder hvor der ikke er en livredder. Strømmen er alle steder meget kraftig.

Ét af de vådeste steder på kloden

Fredag morgen stod vi tidligt op og kørte mod Waimea Canyon, som også kaldes ”The Grand Canyon of the Pacific”. Det varede dog temmelig længe før vi fik nogen som helst fornemmelse af det, da kløften var dækket i skyer. Vi kørte hele vejen til enden af kløften. Vi kunne intet se – men kunne da konstatere at vi havde besøgt ét af de vådeste steder i verden - Wai´ale´ale.

Vi besluttede at selvom vi ikke kunne se noget, kunne vi da hike til de vandfald (Waipoo Falls) som vi havde fået anbefalet at se. Det var en interessant tur – så afgjort ikke noget let hike. Pga. al regnen som var faldet (og åbenbart ofte gør), var der MEGET glat. Det var som om jorden var meget leret – og så er mere forklaring vist ikke nødvendig. Vi nåede dog til faldene – og det var rigtig fint at se. Michael kastede sig ud i nogen vilde klatreture for at sikre sig nogen billeder – og det kom der også fine resultater ud af. Men jeg måtte indrømme at jeg var temmelig nervøs, da jeg på et tidspunkt ikke kunne se ham.

Godt at se ham igen!

Vi fik nu endelig en rigtig god fornemmelse af det storslåede her og på mange måder virker det mere imponerende end Grand Canyon. Jeg tror at det skyldes at vi var så tæt på.

Sådan en vinduesbænk vil jeg gerne have

Michael var svært tilfreds :-)

Om aftenen skulle vi til luau. Det er noget, som alle der har besøgt Hawaii mener, at man bare BØR gøre. Der er tale om en traditionel hawaiiansk festaften med rødder langt tilbage i øernes polynesiske kultur. Vores forventninger var ikke specielt store, da vi tænkte, at det måske havde karakter af grisefest. Men det var faktisk slet ikke tilfældet. Inden det startede, havde vi lige tid til at besøge hovedbygningen på plantagen, hvor arrangementet foregik. Vi deltog også i en romsmagning. Det var den lokale Koloa rom – og vi endte med at købe en flaske med hjem. Vi blev kaldt sammen ved at der blev blæst i en konkylie – vildt, hvor meget lyd der kan komme ud af sådan én. Vi var placeret ved runde 10-mands borde. Ved vores bord sad bl.a. en ung pige fra Sverige. Det var lidt hyggeligt at kunne tale sammen. Baren var åben – og fri – og de serverede bl.a. mai tais, som stammer her fra Hawaii. En cocktail som er baseret på rom – både hvid og brun. Maden var mangfoldig. Noget af det vigtigste var dog kalua pig, som er svinekød langtidsstegt i en ovn gravet ned i jorden. Efter maden var der et spektakulært show med bl.a. ilddans. Da det hele var færdigt, var der mulighed for at få taget et billede med nogen af de optrædende – det benyttede vi os da lige af. Og så gik bussen tilbage til hotellet efter en underholdende aften.

Wailua Falls

Der er fantastisk mange flotte vandfald herovre. Vi besluttede at køre til de to som ligger nærmest – det betyder at de hver især er mindre end 30 min. kørsel fra hotellet. De første, Wailua Falls, var overraskende tæt på hvor vi stod. Vi kunne næsten mærke trykket fra dem! Helt vildt!

Opaekaa Falls

De næste var Opaekaa Falls, som også er meget fine. De ligger dog længere væk, så man har ikke den samme fysiske fornemmelse. På den anden side kan man i den grad beundre den smukke natur som omgiver dem. Helt fantastisk. Resten af dagen hang jeg ud ved poolen; Michael kombinerede det med 9 huller på banen, vi spillede på tidligere på ugen.

Søndag morgen skulle vi i kirke! Sådan siger man her, når der skal surfes på de store bølger.

Vi havde set surfer-skole på Maui og talt om det kunne være meget sjovt at prøve, så vi havde bestilt 2 timers lektioner søndag morgen oppe på nordkysten - Hanalei Bay. Det er en rigtigt bade- og surfer by, som ligger i bunden af  en beskyttet bugt. Vi fik nogle T-shirts  (de kaldte dem ”scratch guards”) til at beskytte maveskinnet (det hjalp dog ikke på knæene…) og med et godt lag solcreme var vi klar. Efter lidt tørtræning på stranden drog vi ud i de ”store” bølger. Timing er nøgleordet, derefter balance og jo lavere tyngdepunkt jo bedre. Det ser nemt ud, men det er det så ikke!

Og så mangler der bare liiige lidt...

Marianne fik nogle gode ture, (desværre ingen billeder da vi jo begge var travlt optaget) hvor hun kom op at stå, og det lykkedes en enkelt gang at vi begge kom op på samme bølge. Det var sjovt at prøve, men det kræver træning – meget træning.

Efter 2 timer kunne vi godt mærke dels arme og skuldre (bruges meget når man skal padle ud igen) og dels hudafskrabninger (på dem fandens spidse knæer). Frokost blev indtaget på en lokal bar, hvor de gjorde klar til Super Bowl (årets finale i amerikansk football) – reelt set lidt uinteressant, idet Patriots ikke var med.

Efter frokosten kørte vi til enden af vejen i det nordøstlige hjørne af Kauai (Ke´e Beach), hvor vi gik en lille tur på stranden – bølgerne var høje og der var advarsler mod at gå i vandet pga. understrøm.

Vi købte en frisk kokosnød – drak væsken og spiste kødet – ja, så er det prøvet og det er nu ikke noget specielt.

Vi må hellere nævne at på vores vej til Hanalei Beach, besøgte vi Larsen´s Beach. I min (Mariannes) familie, har vi jo et sted i Blokus, som er døbt Larsens klit. Derfor måtte vi hen og se hvad det her var for noget. I modsætning til de fleste andre strande, vi har set, var her sådan lidt smårodet og ikke specielt indbydende. Vi blev enige om at den IKKE kan konkurrere med den i Blokhus. Her finder man dog sjældent kokosnødder.

Vi kørte forbi Kilauea Point, hvor der er et fantastisk fyrtårn. Der er altså noget ved fyrtårne!

Inden vi nåede til Hanalei Beach, kørte vi forbi Hanalei Valley, hvor der dyrkes taro, en plante som spises meget på Hawaii. Vi har prøvet både bladene, som minder lidt om grønkål, når de er kogt i lang tid. Her bruges det til den traditionelle ret lau lau, som besår af kød og/eller fiks pakket ind i taroblade og derefter kogt/stegt i lang tid. Roden laver man til mos og får dermed poi, som vi også har smagt (til luau). Det er IKKE noget man behøver bruge energi på.

Den sidste hele dag vi var på Kauai, var vejret ikke specielt godt. Vi spillede golf på Kihuna Golf Course fra morgenstunden – og det holdt tørvejr indtil hul 16, så det var ret OK. Og det bliver jo heldigvis ikke koldt, så vi spillede færdig. Vi kørte tilbage på hotellet; vi var trætte og gårsdagens udfoldelser i bølgerne begyndte også at kunne mærkes. Vi har åbenbart brugt nogen muskler, som vi slet ikke var klar over.

Her er så en ”hans"

Overalt (og jeg mener virkelig overalt) på Kauai ser man vilde høns. Historien fortæller at da øen i 1992 blev ramt af en orkan, slap alle hønsene fri og siden har man ikke brugt energi på at indfange dem igen. Man regner med at der findes 670.000 høns på øen, som har 67.000 indbyggere. Det hører med til historien at hønsene ikke rigtig har noget naturlige fjender på øen. Man hører hele tiden hanegal. Det forklares med at hønsene oprindelig er importeret fra alle steder i verden - og derfor er deres ude totalt ude af sync. Ser man det...

Som jeg tidligere har beskrevet, er Hawaiis nationalblomst (statsblomt hedder det vel mere præcist) hibiscus. Dén vi hjemme kalder for Hawaiiblomst. Og de er også overalt. De vokser vildt rundt omkring, de ses i haver, bliver brugt som hækkeplanter osv.