Sne og dramatik.

Michael:
Siden vores sidste gæster er rejst hjem (Kaj og Peter som var her på skiferie), har det sneet meget i bjergene og regnet hernede i dalen. Lørdag formiddag nåede Marianne lige at konstatere, vi ikke havde mere sne i haven overhovedet. Temperaturen har også ligget omkring 10C de sidste par dage.
To timer senere startede det så ellers med at sne temmelig meget, og temperaturen faldt dramatisk til lige over frysepunktet.
Vi ville trodse vejret og ned i byen for at spise Sushi, men vi kunne ikke køre ned af 400N, som vi plejer. Politiet spærrede vejen lige inden det stejle stykke, og vi kunne ikke se hvorfor. Nå, men vi kørte da bare en anden vej, og fik dejlig Sushi. Vi kørte samme vej tilbage for ikke rende ind i en evt. afspærring igen.


Her til morgen kom følgende Youtube video, og så forstod vi hvorfor vi ikke kunne køre ned af 400N !!
Videoen starter langsomt, men der er aktion til sidst:


     http://www.youtube.com/watch?v=xrJuigh2aCc&sns=fb

En smuk morgen med ca 35cm sne, som dækkede haven og huset. Der hang et tykt lag sne på træer og buske, hvilket i morgensolen ser meget flot ud op mod den blå himmel. Sneen var stadig frygtelig tung og sneslygen (og jeg) var på overarbejde.
Ellers er dagen gået med oprydning, og NLF Football - Patriots er i Superbowl d. 5 FEB, hvor de møder New York Giants. 


PS
Fredag aften var vi med nogle af de internationale oppe i Layton for at køre Go-cart, hvilket gav en velfortjent sejr til en utrolig velkørende Bo Friis ....... og det var ikke Marianne :-)

Efter-jule dagene

Marianne:
Der blev ret stille da familien Tvede rejste hjem.  Vi hyggede os dog gevaldigt! Jeg måtte efter nogen forskellige lægebesøg erkende at jeg formentlig har fået psoriasis. Mine hænder og fødder er plaget af kløende, skallende tør hud. Jeg har været til hudlæge og er kommet i behandling. Det ser ud til at hjælpe, så efterhånden er det til at leve med. Mine hænder ligner dog nogen som sidder på en 100-årig. Ikke specielt kønt! Jeg havde omkring en uges tid, hvor jeg ikke kunne have rigtige sko på. Jeg rendte rundt i Crocs - ikke sådan rigtig chic! Det betød også at jeg ikke kunne komme på ski, for skistøvler kunne jeg da slet ikke holde ud at have på.

Det lykkedes dog langt om længe onsdag den 4. januar hvor mor og far tog med op på Snowbasin. Vejret var fantastisk. Vi kunne endda sidde udenfor og spise frokost. Søndag den 8. tog Michael og jeg igen derop for at stå på ski med nogen af Michaels kollegaer.


Vejret var forrygende og vi nød at kunne stå på ski sammen, Lige indtil jeg faldt på et iset stykke - kunne senere konstatere at jeg havde fået en mindre fibersprængning. Hmmm. Det går bedre, men jeg er endnu ikke klar til hverken morgen gåture eller skiløb.

Og det var så elendighed nok for denne gang!

Nytårsaften valgte vi at fejre hjemme. Vi havde fået 4 hummere foræret af Lorraine og Kent - og besluttede at de skulle være vores forret.

Hovedretten var Prime Rib, som Michael lavede på grillen. Dertil fik vi bagte kartofler og en superlækker salat med bl.a. granatæblekerner.Til dessert havde mor og jeg lavet en Bailey kage - en dansk opskrift jeg havde fundet i et blad. Naturligvis med gode vine til det hele. En syndig margarita blev det også til undervejs. Vi skålede for det nye år i Veuve Clicquot - så bobler manglede heller ikke. Det var SKØNT!

Vi havde dækket bordet med farmor Ingers dækketallerkner. Nytårsaften er i høj grad en aften hvor min familie mindes farmor - dels fordi, da jeg var barn blev denne aften ALTID fejret hos farmor og farfar, dels fordi farmor døde netop nytårsaften.

Dét med hummerne var ikke sådan lige det sjoveste. Ingen af os havde lyst til at tage livet af dem, så vi benyttede os af ”kyllinge-metoden” og puttede dem levende i kogende vand. Ikke at det blev stort bedre af dét. Men de smagte dejligt! Vi havde i øvrigt hørt dronningen mens vi spiste (sen) morgenmad. Det var vigtigt at få begyndt ”rigtigt” - selvom det var lidt tidligt. Michael havde købt fyrværkeri den 4. juli. Normalt kan man nemlig ikke købe det på andre tider af året, så det var spændende om det stadig fungerede. Det gjorde det meste af det.

Overraskende var det dog at vi var de eneste på vejen som var ude for at fyre krudt af. De andre huse var faktisk helt mørklagt. Gad vide om de var gået i seng inden midnat? For os er det MEGET mærkværdigt! Vi så dog nogen få raketter som blev fyret af længere nede i byen. Men SLET ikke noget som kommer i nærheden af hvad man oplever hjemme i Danmark. Temmelig skuffende!

Nytårsdag sov vi længe og efter en dejlig morgenmad tog vi ud for at gå en tur. Vi tog min iPhone med - og så var der ellers dømt Geocaching (en slags skattejagt med GPS)! Dér hvor vi gik lå de ret tæt - og vi fandt da også en hel del. 5 ud af 8.

Ikke så tosset. Især fordi de fleste var micro caches - og de er altså ikke ret store! Det giver virkelig en helt almindelig gåtur en ekstra dimension. Det var en utrolig smuk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var et par grader under frysepunktet. Rigtig dejligt! Ind imellem måtte vi ofre os for sagens skyld. Det indebar bl.a. at jeg måtte op og klatre i et træ. Det hjalp nu ikke stort for denne cache fandt vi aldrig.


Som det vist fremgår ret tydeligt, var der ikke meget sne - eller vintervejr for den sags skyld. Den 2. januar tog Michael og far ned på Wingpointe og spillede golf. Mor og jeg pillede julen ned - og det var rigtig hyggeligt at gøre det sammen.

De smukke Sirius julekugler som vi fik af mor og far hænger dog stadig. Jeg kan ikke få mig selv til at tage dem ned endnu. Der bliver så mørkt - og de er egentlig heller ikke så julede at det ikke går an - har jeg altså bestemt!

Mor, far og jeg tog ind til Salt Lake City for at se om der var noget vi ikke kunne undvære. Og det var der sørme! Lucky Brand, som er en butik i Gateway jeg for nylig har ”opdage” havde sat en del af deres ellers ret dyre ting ned. Jeg fik bl.a. min fødselsdagsgave på forskud - et superlækkert læderbælte som jeg i et stykke tid har gået og kigget på. Da havde et stativ hvor alting var sat voldsomt ned. Jeg gik en lille smule amok og købte 3 ting. Normalprisen var i alt 280; jeg kom af med 30 dollars! Så er det sjovt at gå på udsalg!

Om aftenen havde Marie og Dennis foreslået at vi alle skulle køre op til Huntsville, hvor de var blevet anbefalet en restaurant. Det var et rigtig sjovt sted - nogen af siddepladserne var gamle stolelifter, der var gamle skøjter og maden blev serveret på plastiktallerkner. Det blev den nu ikke ringere af! Det var Texas BBQ - og det var lækkert! Vi hyggede os vældigt. Dennis syntes at det var fantastisk at tale dansk med mor og far og de var behørigt imponerede over at han er så god til det. Han var på mission i  Danmark fra ´52-´54, så man må sige at det har sat sig godt fast. Vi sluttede aftenen hos Marie og Dennis, hvor vi fik noget at drikke og nogen snacks. En RIGTIG hyggelig aften! Mor og far håber at Marie og Dennis måske kommer på besøg når de kommer til Danmark igen.

Når man sådan har besøg af mor/svigermor, er det jo dejligt hvis der er en ting eller to som man har brug for hjælp til. Jeg er sikker på at mor er enig! Og der var en hel del ting som skulle gøres. Og mor var særdeles villig.
Bl.a. syltede hun rødbeder, bagte birkes til fryseren (nogen af dem endda med marcipan efter Michaels ønske (naturligvis!)), strøg Michaels skjorter og andet tøj som lå i kurven, lagde 3 par af mine bukser op og ikke mindst blev der syet tasker til batterierne til vores golfvogne. Herligt! Michael hjalp med at sprætte nogen sømme op i et par af mine bukser - det var et herligt syn! Og dejligt at jeg nu ved at han også kan den slags!

Og så blev der spillet spil! Vi startede ud med at introducere Sjoelbak. Og det skulle vi ALDRIG have gjort! Første gang var det kun MB, far og mig som spillede - og far vandt! Næste gang spillede vi alle 4 - og mor vandt STORT! Hmmm. Så det holdt vi op med igen... En aften gik vi kælderen og spillede bowling på vores Wii. og mor vandt! Hele 2 gange. Jeg vandt også et enkelt spil, men altså... Mexican Train er en spil som vi totalt er faldet for. Det spilles med dominobrikker - og er ret underholdende. Det syntes især jeg, da jeg vandt den første aften vi spillede! Men mor og far var så begejstrede at de købte et spile med hjem - på trods af at det vejer temmelig meget.

Lørdag den 7. januar fik vi endelig noget sne. Ikke voldsomt meget, men dog nok til at Michael måtte ud med sneslyngen. Og mor og far kunne se hvordan her ser ud når det er ”rigtig” vinter. Det var skønt at se - desværre blev det ikke til mere end de ca. 12 cm. som vi fik denne dag. Siden har vejret været rigtig flot med masser af sol og temperaturer på eller lige under frysepunktet. I denne weekend lover de dog varmere vejr. Ikke lige hvad jeg havde håbet. På. På den anden side kan jeg stadig ikke stå på ski, så når alt kommer til alt er det nok helt OK.

Mor og far rejste tilbage til Danmark i onsdags. Efter at ”pakke-helvedet” var overstået (det er det samme for stort set alle de gæster vi har), kunne de ånde lettet op i lufthavnen, da de ikke var specielt emsige med vægten af bagagen som blev checket ind. De havde dog måttet efterlade et par ting - både pga. pladsmangel og risiko for overvægt. Tja... Da de sidste ting blev pakket ned, røg der 2 pakker med Crest tandpasta i håndbagagen. Og den går ikke! Så nu har vi her i Bountiful tandpasta til et stykke tid :-) Det var rigtig dejligt at have dem her - og vi har hørt at de er kommet godt hjem til Ådalen. Tak for denne gang!

Vi har allerede fået gæster igen. Peter og Kaj, som begge er stationeret her i USA, kom i går - eller rettere i morges, ved 1.30-tiden. De skal være her til onsdag. De er her udelukkende for at stå på ski - ærgerligt at der ikke er mere sne. Efter morgenmaden tog drengene op for at leje ski på basen og derefter køre til Snowbasin. Om jeg er misundelig?! Billedet er taget med webcam ved Gondolliften på Strawberry - kl. 11.35 (for en times siden) Suk!!!

Julen 2011

Marianne:
Så blev det jul! Herovre er det lidt besynderligt at for de fleste er den 24. december bare en helt almindelig dag. Deres jul er først den 25. Det betød også at da Søren og Sisse fik en tidlig gave fra nissen - og Sisses var et gavekort til Build-a-Bear, ja, så kunne familien Tvede tage ind til byen og shoppe. Herligt! De kom hjem med et superlækkert sæt tøj til en helt ny bamse - Miva. Søren fik også én. Her hjemme gik Michael og jeg på tur til venner og naboer med julehilsner. Det var rigtig hyggeligt. Heldigvis fandt vi flere hjemme.  Tvederne gik en tur på legepladsen og and og ribbenssteg blev sat i ovnen. Duften af jul begyndte at brede sig. Inden vi begyndte at spise kom én af mine veninder, Marty,  forbi med en julehilsen. Og sørme om ikke også Lorraine og Kent, vores kære naboer kom forbi med julegaver.

Julemiddagen var så tæt på dansk jul som overhovedet muligt: And og ribbenssteg, hvide og brunede kartofler, rødkål, brun sovs og surt. Mums! Desserten var (naturligvis) ris a la mande med lækker, lækker kirsebærsovs. Onkel Michael Bo havde sørget for at der ikke bare var én mandelgave, men hele 3! Den slags er vi sandelig ikke vant til i min familie. Men sådan skulle det være - og vinderne var Søren, Sisse og hvem andre end Michael Bo? Midt i maden ringede det på søren. Udenfor stod vores naboer Tom og Suzan med hele familien - og de sang for os. Rigtig ”Christmas Carroling”.  Vanvittig hyggeligt.

Vi gav igen med ”Nu er det jul igen” - og jeg tror ærlig talt at de var ligeså overraskede over dette svar som vi var over at se dem på det tidspunkt. Vi ryddede bordet og så var det tid til at gå om juletræet. Mor havde lavet flotte sanghæfter. Traditionen tro skrev vi alle navn i vores eget eksemplar - og de skal gemmes til næste gang der skal holdes jul hos os. Vi begrænsede os til første og sidste vers - og sluttede af med ”Nu er det jul igen” - rundt i hele stueetagen.

Og så var der ellers dømt gaveregn. Det var rigtig hyggeligt - og ale gaverne blev pakket op én ad gangen. Det var ungerne rigtig gode til. Imponerende! Der var masser af rigtig gode gaver til alle. Dejligt!
Der blev spist juleknas og hygget til den store guldmedalje. Det var en rigtig dejlig juleaften!

Juledag var legetid. Gaverne som kunne leges med blev taget i brug. Begejstringen var ikke mindre end dagen før nu da hver ting ligesom kunne undersøges grundigt. Og vi fik naturligvis også klassisk, dansk julefrokost. Der var sild med karrysalat, fiskefilét med remoulade, hjemmelavet leverpostej med bacon og champignon og så det mest fantastiske:

Vi havde selv lavet grønlangkålsboller! Michael Bo synes jo ikke så godt om den rigtige, vendsysselske udgave af grønlangkål, så vi besluttede at lave både den gode, rigtige udgave og så den sønderjyske. Hertil fik vi de pølser som Michael og jeg lavede i begyndelsen af december. Lækkert, lækkert! Der var også ost og druer på bordet - men efter ovennævnte var der ikke den helt store afsætning. Der var naturligvis både øl og snaps. Vi havde fået en flaske Linje Akvavit foræret af Michaels norske kollega Øystein - og den erstattede den klassiske danske snaps. Absolut ikke noget dårligt bytte, hvis man spørger mig.

Senere på dagen gik vi alle i kælderen hvor vi så Cars 2, som Søren havde fået i gave. Det nød vi alle! Senere så familiens piger ”Mama Mia” - der blev skrålet med på de kendte ABBA melodier. Super hyggeligt!

Af Brita, Jens og Moster Ebba fik mor og far en tur på snescooter. Og vi havde i forvejen planlagt at denne tur skulle foregå 2. juledag. Alle var forventningsfulde - nogen nok også en lille bitte smule nervøse, men alt det blev gjort til skamme. Vi pakkede bilen med skitøj og picnickurv og kørte til Beaver Creek Lodge, som ligger ca. 11/2 times kørsel herfra.

Heldigvis var der noget mere sne deroppe end her i Bountiful. Vi havde lejet snescooterne i 4 timer - og de blev udnyttet til fulde. Vi var tilbage 3 minutter før aftalt tid. Det var en forrygende dag! Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen lå lige under frysepunktet. Vi kørte 2 på hver maskine - mor kørte med Michael (og det gik ikke stille for sig!). Far kørte i første omgang bag på mig, men han ville gerne prøve at køre selv - og der er noget med at når man rækker fanden en lillefinger... Han var totalt pjattet med det - så jeg fik ikke kørt mere den dag. Men det var nu også ret underholdende at sidde bagpå.

Søren og Sisse kørte med hver deres forælder. Vi krydsede grænsen til Idaho og kørte op til Bear Lake. Her fik vi en kop (velfortjent) kakao. Tilbageturen gik lidt hurtigere - alle var nu mere fortrolige med de kraftfulde maskiner. Så fortrolige at de skulle udfordres lidt. Det resulterede i at Mick og Søren væltede og måtte have assistance af nogen andre kørere - Søren syntes at det var vældigt! Caro og Sisse kørte fast og Michael Bo og mor måtte også en tur i sneen. Heldigvis skete der ikke noget med nogen. Det var vist bare med til at give lidt ekstra krydderi på turen. På tilbageturen begyndte det at blive mørkt - vi var glade for at vi havde lys på. Der var ikke rigtig nogen som orkede at lave mad, så vi tog ind og spiste på Iggy´s i Centerville. Det var et herligt måltid. Vi måtte vente knap en time - der var andre som ikke var til de store kulinariske udfoldelser denne dag. Det var værd at vente på. God mad og et sjovt sted i det hele taget.

Den 27. skulle familien Tvede rejse hjem. Det var vemodigt at tage afsked i lufthavnen, men heldigvis varer det ikke alt for længe inden vi ses igen. Vi regner med at skulle holde ferie i Danmark i juni. Både Søren og Sisse glædede sig til at komme hjem til vante omgivelser. Og de havde også begge masser at fortælle til vennerne hjemme i Danmark.

Juleforberedelser

Marianne:

Mormon Tabernacle Choir

Mor, far, Caro, Mick, Søren og Sisse ankom til Salt Lake City lørdag den 17. december. Det var en fantastisk fornemmelse at vide at vi skulle holde jul sammen her hos os. Turen havde været lang, men alt var forløbet planmæssigt. Allerede dagen efter startede vores før-juleaktiviteter. Vi havde fået billetter til julekoncerten med Mormon Tabernacle Choir. Og det er bestemt ikke nogen selvfølgelighed. De spiller 4 gange - og der er plads til ca. 25.000 hver gang. Der er et lotteri om billetterne - og der var ansøgt om mere end 1 million billetter. Så vi følte os ret heldige da vi tog derind! Og det var også en stor oplevelse.

Meget imponerende og underholdende. Da vi kom hjem - og jet-lagget var ved at indfinde sig - gav Onkel Michael Bo sig til at bygge juletræet. Det er jo sådan noget man kan herovre i Amerika!

Han havde endda købt et fint lille tog som blev monteret på træet - og det kunne køre!

Mandag var det Michael Bos fødselsdag. Vi startede dagen med en herlig morgenmad - og så stod den ellers på leje af ski og et par indkøb i butikkerne på basen.

Om aftenen tog vi på Texas Roadhouse og spiste en herlig middag - store steaks og MEGET store margaritas. Rigtig dejligt!

Tirsdag skulle skiudstyret afprøves. Det foregik i Deer Valley i det mest fantastiske solskinsvejr. Det var en fantastisk dag. Mor og far sad og nød solen for enden af børnebakken, hvor vi alle tog rigtig mange ture.

Søren og Sisse var begge super gode til at stå på ski - faster var MEGET imponeret! Børnebakken blev da også på et tidspunkt lidt for triviel og vi tog alle højere op i terrænet. Herligt! Vi voksne fik også et par ture med lidt mere fart på - STOR nydelse! Farmor og farfar underholdt de efterhånden temmelig trætte unger.

Dagen efter var arbejdsdag for mig. Men ”heldigvis” var der ikke så meget at lave, så jeg kunne stå på ski med familien. Og det nød jeg! Hele flokken var taget med derop.
Mor og far nød de lækre faciliteter i Earls Lodge og vi andre fik masser af ture. Først på børnebakken - senere kom vi længere op. Og det hele gik fint og flot. Det gjorde heller ikke rigtig noget at netop denne dag var Santa Claus på besøg i Snowbasin.




Han var VILD med Søren og Sisse - og det var gensidigt! Det var slet ikke tosset at stå på ski med sådan en kapacitet - og så havde han endda bolsjstribede julemandsski! Sejt!

Da vi kom retur dagen efter huskede han da begge ungerne - og det var de lidt stolte af. Vejret var nu igen blevet rigtig flot - mor og far sad udenfor hele dagen. Det var dejligt sådan at have en base hvor vi kunne mødes ind imellem. Frokosten indtog vi oppe på bjerget - alle tog gondolen op. Vi spiste på Needles lodge - nød maden og den absolut fantastiske udsigt. Mor og far tog gondolen ned efter at have nydt udsigten fra toppen - vi andre kørte på ski ned.

Mor og far tog ungerne med hjem - de var efterhånden ret møre. Vi andre blev og fik kørt rigtigt igennem. Det var SÅ dejligt! Der kan vist ikke være nogen tvivl om at vi skal på skiferie sammen når lejligheden en gang byder sig!

Da vi kom retur til Bountiful havde mor gang i at koge klejner. Herligt! De både så godt ud og smagte fantastisk! Jeg er begyndt at overveje om jeg skal forsøge at kaste mig ud i sådan en projekt næste år. Mor medbragte en dims til at rulle klejnerne ud med - så udstyret er i hvert fald i orden...

Der var mange ting som skulle ordnes i de sidste dage op til jul. Udover de helt trivielle ting som indkøb, pyntning af juletræ og den slags, skulle der naturligvis leges. Ungerne var flere gange på besøg på de legepladser som de stiftede bekendskab med sidst de var her - og de var ikke blevet glemt! De havde det herligt - og forældrene fik mulighed for lige at nyde solen lidt, da farfar var med den ene dag.


Der blev også spillet shoelbak i kælderen. Et herligt spil som alle kan være med til. Mere om det i et senere indslag.

  

Naturligvis skulle der julebades! Søren og Sisse syntes at det vart vild luksus at komme i karbad i vores store badekar - og det gør jo ikke noget at man kan lave super meget lækkert skum når man sætter tryk på dyserne. Jeg håber ikke at nogen finder billedet upassende - det ville de sikkert gøre herovre. Men jeg synes altså at de er så dejlige at det MÅ deles!

Den 23. december - lillejuleaften - kørte vi ind til Salt Lake City. Her skulle vi se om vi her kunne konkurrere med det i Danmark så berømte ”julehus” fra Roskilde.

Og indrømmet: Det er svært at slå. Jeg tror dog at alle var enige om at det er lykkedes. Det er utrolig svært at fotografere huset - eller rettere lysene, så det ydes retfærdighed. Det er nemlig meget skiftende og blinkende. og så er der musik til! Man kan tune ind på en radiokanal og høre julemusik. Et orkester i neon bevæger sig i takt til musikken - MEGET syret! Der kommer rigtig mange biler forbi, så vi valgte at parkere et kort stykke vej derfra og gå derhen. Det var vi de eneste der gjorde. Amerikanerne forlader jo nødig deres biler. Heldigvis var der nogen der spillede så højt at vi også fik musikken med :-)

Da vi kørte derfra, tog vi ind til Tempelpladsen, som er oplyst af millioner af lys. De starter allerede i august/september med at sætte de mange lys på træerne. Der bliver dog ikke tændt før umiddelbart efter Thanksgiving - dvs. i slutninge af november.

Der var mange andre som havde fået samme (geniale) idé, så vi var langt fra alene, hvilket egentlig bare var med til at gøre det hele mere fantastisk.