Pearl Harbor - og så hjem

Marianne:

Vi forlod Kauai tirsdag morgen tidlig. Turen gik derfra til Honolulu på Oahu, hvor vi havde hele dagen til vores rådighed. Vi havde på forhånd besluttet at vi ville se Pearl Harbor. Mange har fortalt os at det kan man snildt bruge en hel dag på. Og det viste sig også at være korrekt. 

Vi var blevet anbefalet at reservere biletter i forvejen, så vi kunne komme ud og se The USS Arizona Memorial. Alt var dog optaget. Så vi havde ikke de store forventninger. Men da vi ankom, var det slet ikke noget problem. Det var jo en fin ting. Vi skulle vente i knap en time inden vi kunne komme afsted, og den time brugte vi på at se (og høre) noget om stedet. Det hele er arrangeret meget fint, og vi var glade for at vi havde mulighed for at få en self-guided tur. Dvs. at vi havde hovedtelefoner på og hørte om de forskellige steder. 

Man sejler ud til USS Arizona, som blev bombet og sank i havnen. Resterne ligger der stadig - og ovenpå har man bygget et mindesmærke, som blev indviet i 1962. Jeg kunne slet ikke kapere det! Det var SÅ overvældende og tårerne løb ned ad mine kinder hele tiden. Sådan rent rationelt er det jo noget mærkeligt noget, men det var bare slet ikke rationelt. Det var SÅ følelsesmæssigt. Tanken om de 1177 sømænd som blev begravet dér den 7. december 1941!

På vandet flyder en smule olie. Det er olie som stadig lækker fra skibet - og da der er tale om små mængder, har man valgt ikke at fjerne det. Primært af respekt for de døde.

Vi besøgte også USS Bowfin - en kæmpe u-båd, som havde sin jomfrurejse præcis et år efter angrebet på Pearl Harbor. Hun var en del af Stillhavsflåden under 2. verdenskrig. Der var ikke meget plads til sømændene ombord.

Sidst tog vi hen for at se Pacific Aviation Museum, som findes i en stor hangar. Her er udstillet masser af fly og helikoptere. Både gamle og nyere modeller. Det var også rigtig interessant at se. Sikkert mest for Michael, da det jo på sin vis er hans verden. Men jeg må også sige at sådan nogen fly er spændende. Jeg er dog rigtig glad for at Michaels job er på landjorden - jeg er ikke helt overbevist om at jeg ville have det sådan rigtig godt med at have ham deroppe i skyerne.

Som det ses på billederne, var vejret denne dag ikke specielt godt. Det regnede faktisk det mest af tiden. Så det var nok et godt tidspunkt at skulle forlade Hawaii. På den anden side er vejret så totalt omskifteligt og det kan sagtens regne på den ene side af en ø mens solen skinner fra en stort set skyfri himmel på den anden side af øen. Det er én af de ting som gør stedet så fascinerende. I det hele taget synes vi at Hawaii er et fantastisk sted. Det er utroligt at se den store variation - dels de 3 øer vi har besøgt imellem, dels fra den ene ende af en ø til den anden. Én ting man ser stort set hvor end man kommer er MASSER af blomster. Det er helt utroligt. Og rigtig mange af dem er en del af den naturlige vegetation. 

De fleste steder er der meget frodigt - det regner nemlig temmelig meget. Om vinteren er det ikke usædvanligt at det regner hver tredje dag - sådan gennemsnitligt - så vi var ret heldige at vi kun havde 3 dage ud af vores 16! Det var nu ikke fordi regnen forhindrede en masse - jo, vi havde ikke lyst til at spille golf - men vi kunne f.eks. snorkle og bade. 

Det har været seksten absolut vidunderlige dage! Vi har snorklet med skildpadder, redet på bølger sammen, hiket til drømmeagtige vandfald, kørt i åben Jeep og en masse andre fede ting. Men mest af alt har vi nydt livet og hinanden. Og det er jo hvad det handler om!

Hawaii. Jeg tror jeg taler for os begge når jeg siger at vi sagtens kunne se os komme på besøg igen. Vi fik nemlig ikke set en humuhumunukunukuāpuaʻa (reef triggerfish). Vi nåede heller ikke at svømme med mantas og der er andre ting. Hawaii har så utrolig meget at byde på. Beboerne, hvad enten de er tilflyttere eller har levet dér hele livet, har en utrolig dejlig rolig facon, som smitter. ”Hang loose” er en livsstil som man sagtens kan vænne sig til - når man altså er på ferie. Og så har de jo altså dét der fantastiske sprog. Der er rigtig mange vokaler i det skrevne sprog - og de udtales alle. Prøv selv at udtale navnet på fisken ovenfor. Det er bestemt ikke nemt. Deres måde at sige Hawaii på er helt skøn. Begge i´erne skal nemlig udtales. Jeg er sikker på at det kræver en del øvelse. Dertil kommer al naturen, som ikke kræver andet af én end at man åbner øjnene. Der er så meget af den, så stor variation og ja, jeg kunne blive ved, men det vil jeg så afholde mig fra.

Vi fløj hjem om natten og landede i Salt Lake City onsdag morgen omkring kl. 7. Da vi kom hjem, lå der sne i indkørslen, så det var det første Michael gjorde, mens jeg pakkede ud. Det har sneet en del mens vi har været væk, men heldigvis primært længere oppe i bjergene. Vi slap altså ikke helt. Jeg tror ikke jeg behøver sige noget om hvad Michael synes om den ting.