Jul i Bountiful

Michael:

Julen i Bountiful startede for flere uger siden. Marianne har de sidste to måneder lavet julekort - 76 stk. !!

Inden vi tog på badeferie i Mexico skulle de sendes så de der skulle til Europa og Danmark kunne nå frem inden jul. Det har så vist sig at det ikke lykkedes. Lad mig i den forbindelse nævne at det faktisk er billigere at sende julekort fra USA til Danmark end at gøre det internt i Danmark ! (Det er gået ned ad bakke for Post Danmark

siden 2001 - den gang jo rigtige fo.......)

Her er Marianne i gang med adresselisten.

Den 24. dec. har vi tradition for at tage på rundtur til naboer med en lille pakke. Amerikanerne har jo nærmest en almindelig arbejdsdag d. 24., hvor de handler og gør sig klar til den 25. hvor de fejrer jul. Det er således en fin dag til at tage rundt og ønske glædelig jul - ikke den store stress og jag denne dag. Vi er ikke de eneste der er på rundtur - vi mødte flere af de andre naboer som også var på rundtur med små lærkerrier.

I år var det hjemmelavede småkager - vaniljekranse, pebernødder og købebrunkager (fra Ikea), samt en hjemmemalet julekugle.

Her er jeg i gang med at pakke og klargøre til turen.

Med mor Hildas opskrift på saftig og sprød and, går det jo bare som smurt. Nu har vi jo erfaring fra sidste år og er derfor MEGET rutinerede i dette vigtige måltid. Ind med anden kl. 1300 og så tager vi på rundtur.

For at anden ikke skal føle sig helt alene i ovnen, får den selskab af en steg med hud på - Flæskesteg med svær - ikke hverdagskost på denne side af Atlanten !

Julenisse 1 & 2 er klar til gavetur. Med nissehuer bliver vi altid modtaget med smil.

Det blev desværre ikke til en hvid jul i Bountiful i år - den havde de stjålet i Danmark. Vi havde nok nærmest dansk vejr, med et par plus grader og overskyet. Kun nogle små beskidte snebunker var det eneste spor af vinter. Det var selvfølelig sne på toppen af bjergene, men ellers bare lidt halv trist.

Rundturen i år tog længere tid end sidste år. Vi skulle ind og snakke flere steder, og det var meget hyggeligt. Vi fik også enkelte gaver med hjem - fra Laurie fik Marianne en bog med vinterbiller fra alle Utahs skisportssteder. Fra Dennis og Marie fik vi en quiltet juleophæng og fra Kirken et billede af det lille Jesusbarn !!

Hjem til et dejligt duftende hus og ringe til familien i Danmark. De havde jo spist og pakket gaver op, så vi skulle lige nå at fange dem inden vi selv skulle til bords.

Maden var excellent (and, flæskesteg, brunede kartofler, sovs, rødkål og naturligvis ris a la mande), så vi endte med spise for meget, som det sig hør og bør.

Så var det tid til julegaver :-)

Der var dejlige gaver fra Danmark, og enkelte med lokal assistance. Endnu en gang blev vi "begavet" over forventning. Enkelte pakker fra Danmark nåede ikke frem før juleaften, men så var der jo bare flere dage med julegaver :-)

Billedet viser Mariannes julegave samling.

Jeg havde ønsket mig skiundertøj og radio til kontoret, hvilket her ses - fantastisk !!

Vi var trætte - måske stadigvæk ramt af eftervirkninger fra ferien, hvor vi dagen før havde haft en lang dag - så klokken blev ikke meget over 2200 inden vi krøb til køjs efter en hyggelig juleaften.

Første juledag var ren afslapning, og tid til at tage gaverne i øjesyn ved dagslys.

Klovne fra Brønderslev blev hængt op i køkkenet, og der blev klargjort til julefrokost.Vi havde været i den hollandske butik i Salt Lake City for at handle specialiteter. De har en slagterafdeling, som byder på flere gode ting - eks. medister, sylte, ost der smager af noget, rødkål osv. Vi har fundet nogle fiskefileter, som godt i en snæver vending kan gå for at være noget der ligner en rødspættefilet, og med dansk remulade (bragt over af dansk mødedeltager i december) bliver det jo ikke bedre.

Hjemmelavet leverpostej - stadig lun !!

Julefrokosten indtages med den lokale "Underground" bitter som bliver brygget i Ogden. Den er rigtig god - i hvert fald bedre end snaps - så det blev en fantastisk julefrokost.

Efter festmåltidet var vi ude at gå en tur, og så hjem og tage en lille morfar på sofaen bagefter :-)

Marianne skulle mellem jul og Nytår arbejde en del - 5 dage i træk. Det er højsæson, og der er brug for mange kræfter. Den 27. dec. var der over 4.200 mennesker på bjerget - så der var lidt kø ved lifterne. Den 29 og 30 fik vi masser af sne, og det var en festdag i Snowbasin. Marianne sneg sig udenom undervisning den 30. så vi kunne stå på ski sammen.

Vi fik nogle ture sammen i det nye pulversne, og de nye julegaver (gogles og skiundertøj) blev afprøvet og fundet i orden :-)

Her ses Marianne på vej op med Strawberry liften (sydlige del af Snowbasin), som lige var blevet åbnet. Det betød så også, at der ikke var meget bearbejdet sne/pister, så med 30-40 cm nysne gav det lidt udfordringer for nogen, men dog meget sjovt.

Jeg har meldt mig til undervisning i januar, og målet i år er at lære at stå i pulversne. Indtil videre er det ikke rigtigt fedt, fordi man falder så tit.

Efter ski var det tid til frokost, og vi valgte baren med øl (klokken var over 12 så vi kunne godt få øl) og Fish & Chips - det er jo ikke så tit vi kan spise sammen deroppe. Slet ikke i baren, for der må instruktørerne ikke spise eller drikke (heller ikke tage noget med). Så kun i forklædning og fritiden kan baren frekventeres !

Nytår skal fejres hos Ingrid og Dominique, hvor vi skal mødes om eftermiddagen, og skåle Nytår ind et par gange i takt med Nytår i Europa og andre steder i USA. Vi skal overnatte så det skal nok blive sjovt. 1. Nytårsdag skal vi til Oystein og Inge-Lise til middag.

GODT NYTÅR !!!!!!!!!!

Badetur

Michael:

I dag var det store badedag :-)

Vi havde købt en pakke, hvor jeg skulle dykke om formiddagen, hvorefter vi sammen skulle på snorkeltur om eftermiddagen. Det var ikke lige muligt at kombinere det på en og samme tur.

Jeg var tidligt oppe og skulle være ved "dykkercentret" allerede 0730. Vi nåede lige at få lidt morgenmad, og Marianne ville sikre sig en plads ved den mere exclusive pool, mens jeg var afsted.

Vi skulle ud på et vrag som ligger næsten ret ud foran vores hotel. Sejlturen var ca 40 min og det gik fint. Jeg blev parret op med en anden erfaren dykker (amerikaner), som gerne ville tage nogle fotos.

Det er jo end to år siden jeg sidst har dykket, så det var jo spændende om jeg kunne huske rutinerne endnu ??

Der var god sigt og vi kunne fint se bunden 25m nede under os. På vej hen/ned mod vraget blev vi modtaget af 7 virkelige store (mere end 2m vingespand) Eagle Rays (rokker) - jeg kunne ikke mindes at have set dem så store.

Vraget var ikke noget særligt, men naturligvis gemmested for en del fisk, og rundt om så vi stimmer af Baracudas. Jeg fandt div. motiver (muræner, dragefisk osv.) til min buddy, og det var faktisk meget nemt at være tilbage igen under vandet. Min vest var lidt utæt, men det synes jeg at have styr på, så det gjore ikke noget og luftforbruget var ok.

Jeg havde min egen dykkercomputer med (konservativt indstillet) så efter 40 min. var det tid til sikkerhedsstop og afslutning.

Efter at alle var ombord igen sejlede vi 10 min. til et lille revområde, hvor vi dykkede anden gang.

Mens vi ventede på at første gruppe skulle hoppe i vandet, lå den nu uduelige skipper med bredsiden op mod vind og bølger, hvorfor det store havuhyre kom og tog mig :-( En lille offering til guden, og jeg var klar igen :-)

Fint revpå 8-10m med masser af fisk og andet dyreliv.

Vi dykkede til max af hvad computeren tillod, og jeg satte begrænsningen for gruppen denne gang, hvilket dog passede fint med min makker som var ved at være tom for luft. Da vi hang på sikkerhedsstop, kunne vi se de andre under os - de havde fået øje på en haj, men jeg ville ikke presse citronen, så vi måtte lægge øre til deres "løgn"-historier da vi kom op :-)

Om eftermiddagen tog vi så ud for at snorkle. Vi var med på dagens sidste tur, og vi var de eneste, der skulle snorkle. Vi blev sejlet ud til en platform, hvorfra vi svømmede med en guide, der viste os rundt, og efter ca. 45 min. begyndte vi at fryse. Vi fik set div. fisk og Marianne kunne huske flere fra vores tur til Thailand, herunder farvoriten - papegøjefisk.

Alt i alt en fin badedag, hvor man bliver godt træt af den friske havluft.

Michaels fødselsdag!

Marianne:

I dag er det Michaels fødselsdag! Han fik gaver på sengen fra morgenstunden og har i løbet af dagen modtaget rigtig mange lykønskninger. Skønt! Vi har lavet absolut INGENTING i dag! Vi (nok egentlig mest jeg) var besluttede på at vi skulle have en dag ved poolen - og det blev så i dag. Ganske passende da det blev ret sent og temmelig vådt i går, så det var nok lige hvad vi (eller igen i hvert fald jeg) havde brug for. Og tænk engang: Vi var BEGGE ude at bade! Vandet er fantastisk smukt turkisfarvet, klart og ganske forfriskende - ÍKKE at forveksle med koldt. Michael var faktisk enig. Havet er klart varmere end poolen. Da vi havde fået sol nok tog vi den lille bil (Hyundai Atos) vi har lejet og kørte hen til en nærliggende golfklub for at bestille tee time til onsdag. Vi var også hos et dykkerfirma, hvor vi fik arrangeret dykning for Michael og snorkling for os begge på tirsdag. Lige nu får Michael lige en lille morfar inden vi skal ned og spise italiensk. Og mon ikke vi skal en tur i baren igen? Dagen er jo ikke ovre, og der er dermed stadig noget at fejre!!!

Sol og varme - og vilde dyr!

Marianne:

Vi er nu i Calcun, Mexico, hvortil vi ankom sent torsdag aften.Vejret er skønt - sådan et sted mellem 24 0g 28 grader. Herligt! Meget mærkeligt når vi forlod Bountiful mens det var mere end 10 graders frost. Og det ER bare underligt at se juletræer og nisser i sådan en varme. Hotellet er rigtig fint med skønne poolområder, lækker strand lige nedenfor, lækre restauranter - og alt er inklusive. Et koncept jeg var en smule skeptisk overfor, da jeg frygtede at servicen som følge heraf ville være dårlig. Det er i den grad blevet gjort til skamme. Alle er utrolig søde og imødekommende - i det hele taget er der ikke rigtig noget at sætte en finger på. Udsigten fra vores værelse er der slet ikke noget at sige til! I går kørte vi til Tulum, som er en ruinby fra Mayaérne. Vi synes at det er et skønt sted - ikke mindst fordi det ligger lige ned til vandet. Meget spændende at se hvor langt fremme deres samfund var for så mange år siden. I dag har vi så spillet golf på en nærliggende bane. Rigtig fint - selvom Michael vandt 2 huller mere end mig. Vi blev advaret mod krokodiller - og vi tænkte nok at mexicanerne ikke er spor bedre end amerikanerne. De vil sikre sig på forhånd mod alting. MEN den var god nok. Ham her lå ved én af søerne på banen - og han var vel 3 m lang. Overalt ser man leguaner - dem er jeg ikke sådan helt vild med, men de er planteædere og gør derfor ikke noget. De er bare ikke sådan rigtig lækre at se på. Jeg rørte ved én i går - og følte mig MEGET modig.

Juletravlhed

Michael:

12 December - solskin og 8C !

En travl dag, hvor det gode vejr blev benyttet til at spille lidt golf - det var nærmest forårs vejr, så det indbød ligesom til lidt mere ude i det fri. Jeg havde netop hentet motorcyklen fra service og nyt bagdæk. Den var egentlig stillet op for vinter, men med det vejr måtte den ud og luftes. Det sjove blev forenet med det praktiske, og for første og måske sidste gang, var jeg ude at foretage julegaveindkøb på motorcykel. Fantastisk - og jeg var langt fra en eneste der var ude at køre denne dag - mange skulle lige have årets sidste cruise :-)

Endnu en gang har vi rykket juletraditionen lidt. To dage tidligere end sidste år kom juletræet op i år - og det er altså kun fordi, at vi skal ud at rejse i næste uge !!

Jeg fik dog genindført, at at det er manden i huset, der pynter juletræet, og Marianne måtte blive i køkkenet og bage julekager.

Jeg må lige nævne, at jeg har fået et nyt emne på mit CV - kogebogsforfatter ! Som den eneste mand i nabolaget, har jeg været medforfatter til en lokal kogebog lavet af naboerne. Tak til mor for inspiration.

Nu dufter der af småkager, så jeg må ud og foretage kvalitetskontrol - vigtig funktion.

Religion shopping???

Marianne:

Som jeg tidligere har fortalt, fejrede vi 1. søndag i advent - historisk noget som kan føres tilbage til den kristne tro. Og det var rigtig hyggeligt. I fredags var vi til Hanukkha hos Janet og Eli fra Israel. Det var rigtig spændende at opleve en jødisk højtid som vi ikke kender så meget til. Eli sang 2 bønner inden han (og andre som havde lyst) tændte menorahens 2. lys. Derefter spiste vi alle mulige lækkerier som hører til denne tid på året for jøderne. En rigtig dejlig aften.

Jeg har så (igen) været involveret i et arrangement i mormonkirken. Vores nabo, Lorraine, spurte om jeg ville hjælpe til, da hun var ansvarlig for en happening som skulle foregå i forbindelse med at man viste et skuespil, Amahl, i kirken. Et stykke som handler om en dreng som møder de hellige tre konger som er på vej for at finde Jesubarnet. Alt var baseret på lokale kræfter. Lorraines bidrag var "Back to Bethlehem" som bestod af forskellige boder, som man forestiller sig at det så ud på tiden omkring Jesu fødsel. Der var en snedker, som producerede krykker, en troldmand, en tekstilbod som var fuld af uldprodukter, en stjernebod mm. Jeg skulle guide folk ind på deres pladser og fortælle om aftenens forløb. Og til min store overraskelse skulle jeg, ligesom alle andre involverede, være iklædt tidstypisk tøj. Det var faktisk rigtig sjovt. Mødte en masse mennesker jeg kender fra området her - og nej, brormand - jeg er ikke i gang med at konvertere...

Julehumøret så småt på vej

Marianne:

I dag kørte jeg op til Snowbasin for at få det sidste papirarbejde i orden inden jeg onsdag skal starte med at arbejde. I første omgang kommer "arbejdet" nok til at bestå i at jeg selv modtager noget undervisning - og det er aboslut slet ikke så tosset! Jeg glæder mig! Der var styr på tingene - min jakke hang nyrenset i et aflåst skab, min løn bliver overført til min bankkonto og forsikringspapirene er i orden. Smukt! På vejen derop fandt jeg en radiokanal som non stop spiller julemusik. Når vi nærmer os jul er det muligt at det bliver en smule trættende, men i dag var det fantastisk! Julestemningen var der med det vuns! Vejret var smukt - solen skinnede fra en stort set skyfri himmel, der var masser af sne og temperaturen var sådan et par grader under frysepunktet. Jamen, det var ekstatisk! At komme op og møde kollegerne og være én af dem som kender det hele var også rigtig dejligt. Sidste år var det hele så nyt og fremmed...

Nu hvor Thanksgiving er overstået går amerikanerne amok med at pynte til jul - både inde og ude. Mange har allerede juletræ oppe - med pynt - og lys udenfor er der jo masser af. Vi har pyntet (juletræet er endnu ikke fundet frem) - det skulle jo være julet i går, hvor vi holdt 1. søndag i advent for venner og bekendte. Der var godt 40 voksne og 30 børn. Og det gik forrygende. En halv time før vi havde inviteret til, var jeg ellers ret bekymret. Det VÆLTEDE ned med sne - og jeg tænkte at det nok kun var naboerne som kunne komme frem. Men der var kun en enkelt familie som måtte melde afbud - ellers stred alle sig gennem masserne. Det var SÅ hyggeligt. Vi serverede gløgg, æbleskiver, hjemmebagte pebernødder og vaniljekager (har ikke remedierne til at lave kranse, men det var helt fint), havregrynskugler, bountykugler og ris a la mande. De fleste havde medbragt andre lækkerier - så der var absolut ingen undskyldning for ikke at få tilfredsstillet den søde tand. Der var panettone fra Italien, tyske småkager, belgiske speculaas - som det ses meget smukt pyntet og samlet som en krans (Ingrid har lovet at lære mig hvordan), italiensk frittata (noget som ikke var sødt - skønt!) og en masse andre lækkerier. Ungerne tilbragte det meste af tiden i kælderen, så dem så vi ikke meget til. De sidste, som sædvanlig Ingrid og Dominique fra Beligen, gik omkring kl. 22. Så skulle der ryddes op, Michael skulle pakke og så var det i kanen. Her til morgen fløj Michael til Las Vegas hvor han skal være hele ugen.

Sæsonens første tur på ski

Michael:

I dag fik vi så skudt skisæsonen i gang :-)

Vi valgte at prøve et nyt sted - Solitude - for premieren. Vi har endnu ikke fået skipas til Snowbasin, så vi kunne ligesågodt prøve et af de andre steder.

Solitude er ikke så stort et område, men de har en del pister i "mellem-klassen" så det var fint at starte med. Vi var begge overrasket over hvor hurtigt vi var tilbage i stilen med god sikkerhedsfølelse, så det var en rigtig god dag.

Der har været lokalopgør i Amerikansk Fodbold, hvor de to universitetshold BYU og Utes spillede mod hinanden, hvilket betød et der ikke var mange på ski.

Vi stod ikke i kø en eneste gang, og der var masser af plads på pisterne.

Utes (det hold vi holder med) vandt kampen, så det har været en god dag :-)

Forberedelser

Marianne:

I morges stod vi op til 15 graders frost. Fy for pokker! Det er vist også koldt i Danmark, så jeg skal måske slet ikke beklage mig? Fuglene har tilsyneladende haft det svært hele dagen. De krøb i læ på terrassen - noget jeg aldrig tidligere har set. Ind imellem måtte de dog ud til foderautomaten.

Michael skovlede sne mens jeg lavede morgenmad - og så drog han ellers på arbejde. I går var der jeg ved ikke hvor mange advarsler på TV, i radioen og på computeren om en voldsom (sne)storm. Folk købte ind som om en større katastrofe var i vente og vi var meget spændt på hvad der skulle ske. Og jo, det blæste meget og var koldt, men det var så også det. Der kom ikke så meget sne og ærlig talt var jeg ret skuffet. Jeg havde ventet noget helt andet - havde forestillet mig at sidde foran kaminen pakket ind i tæpper og læse bøger og hygge. Hmmm. Nå, det var jo nok alt i alt meget godt at det ikke blev så slemt.

På søndag skal vi fejre 1. søndag i advent - og der kommer 50 voksne og en masse unger. Jeg har bagt æbleskiver og småkager, lavet konfekt og lagt rosinerne i sprut - til den "gode" gløgg. Vi laver også en virgin-version. Der skal jo også være noget til dem som ikke vil have alkohol. Jeg har endda indkøbt en KÆMPE julestjerne. Jeg er jo egentlig ikke vild med den blomst, men den er nu med til at skabe noget julestemning her i huset - uden at der endnu er pyntet. Det bliver der først efter i morgen, hvor det er Thanksgiving. Den skal vi i øvrigt fejre med Carolyn & George, deres børn og børnebørn. Så mon ikke det bliver helt rigtig amerikansk? Det håber vi.

Marianne:

Så fik vi (endelig) sne - altså sådan for alvor. Natten til søndag faldt 20-25 cm sne her hos os - og heldigvis en masse mere oppe i bjergene. Jeg er SÅ klar til at komme på ski. Regner med at starte med at arbejde en gang i næste uge - formentlig bliver der i første omgang tale om træning for mig. Herligt! Vi var super heldige at vi i fredags fik støvsuget blade. Græsset var stort set dækket, så det var fint at slippe af med det.

Og så måtte det jo ske: Vi har været på besøg i (mormon)-kirken, som er vores nabo. Og NEJ vi er ikke på vej til at blive omvendt. Dennis, én af vores bekendte, som bor her i nærheden, spurgte om vi havde lyst til at komme og høre sognets kor synge. Og da Dennis´s kone Marie samt vores naboer Lorraine og Kent skulle synge, syntes vi at det kunne være ret sjovt. Vi var dog nok lidt hurtige på aftrækkeren, for det viste sig at vi så også skulle deltage i søndagens gudstjeneste. Hmmm - da var det for sent at bakke ud. Så vi klædte os pænt på og gik derover. Da vi jo har en masse søde naboer som alle kommer i kirken, kendte vi en hel masse. Og de var voldsomt begejstrede over at se os der. Selve seancen (kan man kalde en gudstjeneste dét?) var noget anderledes end hvad vi kender fra Folkekirken. Bl.a. modtager alle (som ønsker det) nadver - siddende på deres pladser. Og det er rigtigt brød og så et mikroskopisk plastikglas med - vand! Koret sang en enkelt sang - jeg havde forestillet mig at det var en hel koncert - og derefter var der nogen af menighedens medlemmer som talte. Bl.a. talte vores nabos datter Jessica om talenter - naturligvis i en religiøs kontekst. Personligt synes jeg at disse taler gør det hele lidt mere jordnært, selvom jeg dog må sige at den ene af talerne var lige en kende for rørstrømsk for min smag. Men menigheden virkede vældig begejstret. Der er ingen prædiken som sådan - måske fordi de ikke har nogen præst. Lederen af menigheden, biskoppen, bliver kaldet til jobbet som han passer ved siden af sit civile erhverv. Vores indtryk er at det i høj grad er en administrativ funktion. Det var dog biskoppen som bad udgangsbønnen. Så nu ved vi altså hvad det handler om - og det er slet ikke så dårligt. Jeg tror på at viden fører til forståelse og accept - og i det store billede er det ønksværdigt - og her i vores lille samfund er det for mig en nødvendighed.

Ho Chi Minh i Washington

Michael:

Jeg deltog i denne uge i Steering Committee møde (den øverste bestyrelse for F-16 i hele verden med 2 og 3 stjernede generaler). Mødet blev afholdt i Crystal City, Washington DC, hvilket ikke burde være noget specielt. Jeg ankom meget sent onsdag sidst på eftermiddag til den regionale lufthavn i Washington - den ligger nærmest down town, og er derfor meget centralt placeret. Washington DC er jo et kæmpe trafikhelvede, og selvom hotel og mødefaciliteter kun lå få kilometer fra lufthavnen, tog det overraskende lang tid at komme frem.

Jeg endte med at have 20 min. til at checke ind på hotellet, og klæde om til den officielle middag - en presball, men det lykkedes.

Den officelle middag blev afholdt på Ft. Meyer militær base. Den er nok mest kendt for at huse Æresgarden som altid deltager ved militære begravelser på Arlington, og den del af US Marine Corps som passer på Præsidenten. De har dog også USAF Band (musikkorps), som spillede lidt strygermusik under den indledende cocktail. Jeg havde Lt.Gen. Schacleford (Chairman for Steering Committee) til bords og vi fik en rigtigt god middag. USAF bandet blev udvidet til et 8-mands orkester, og de gav smagsprøver på deres talenter - de er faktisk rigtige gode !

Næste morgen var der så møde, og jeg havde kigget løseligt på et kort og mødefaciliteterne lå ikke så langt væk, men lidt bekymrende på den anden side af en motorvej og 2 meget trafikkerede gader. Jeg forventede en større udfordring i at kommer derover. Jeg fik mig allieret med et par stykker, som kendte mødestedet, og de mente at vi skulle mødes 20 min. før mødestart, så vil vi være i god tid ?? Det kunne jeg ikke få til at passe, men de havde erfaringer som jeg ikke havde. Da vi mødtes gik vi til min store overraskelse tilbage ind i elevatoren, og samtidig bemærkede jeg, at de andre ikke havde overtøj på ???

Vi kørte ned i "kælderen", hvor jeg til min forbløffelse fandt en hel by med (gå)gader, butikker, restauranter, osv. Vi krydsede på 10 min. under jorden over til vores mødested og tog elevatoren op - fantastisk. Jeg fik fat i et kort over Crystal City, og kunne så konstatere at den rummer både en by over som under jorden, hvilket jeg døbte Ho Chi Minh - efter det tunnelsystem som de Nordvietnamesiske styrker byggede under Vietnamkrigen.

En sjov uventet oplevelse.

De har lovet sne i weekenden - ligesom i DK - og Snowbloweren er klar og kørt i stilling - den sprang igang i første forsøg. Haven er støvsuget for de første blade, nye dæk på den røde og skiene er vokset - vi er klar !!

Kreativitet så det basker!

Marianne:

Julen er jo en tid som kalder på kreativitet. Og jeg skal da lige love at den slags blomstrer her ovre. Jeg er jo ret pjattet med at lave kort - og jeg synes også selv at jeg har udvilket mine teknikker en del i forhold til når jeg lavede julekort hjemme. Det skal også siges at jeg har "en smule" mere udstyr at gøre godt med. Jeg hygger mig virkelig med det - og når jeg laver kort er det så absolut det eneste jeg tænker på. I lørdags var jeg sammen med Manuela fra Tyskland til en såkaldt Stamp Camp. Her mødes en masse piger og bliver lært at lave forskellige projekter. Det kan være kort, men også så meget andet, som laves ved hjælp af papir, stempler og andet tilbehør. Vi lavede bl.a. denne smukke julestjerne, som er en kombination af origami og stempelteknik. Jeg er ret pjattet med den. Amerikanerne pakker ikke gaver ind som vi gør. De bruger typisk en gavepose som de lægger noget silkepapir i. Og det kan man så gøre mere eller mindre udførligt. Vi dekorerede denne pose - og endda silkepapiret er dekoreret. Måske en smule "over the top" - men det ser flot ud, synes jeg!

Her til aften har jeg haft besøg at 8 piger. Vi skulle dekorere julekugler. Som det ses krævede det stor koncentration - men resultatet blev faktisk også rigtig godt for langt de fleste. Og det var voldsomt hyggeligt. Jeg kan da også lige berette at vi i dag har været til frokost med en del af Michaels kolleger - nogen med fruer. Anledningen var at vi skulle fejre den belgiske "King´s Day". Vi har vist ikke noget tilsvarende for vores dronning, men det korte af det lange er at det er en dag hvor man hylder kongen. Og det skal naturligvis foregå med stil, så vi spiste på én af de bedste restauranter i området, Corbin´s. Et sted hvor man altid føler sig velkommen, maden er forrygende og der bliver kælet væsentlig mere for detaljen end man som regel ser herovre. Skønt!