Når man sådan har været på ferie, er der altid
en del som skal ses til når man igen er hjemme. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid
glemmer den del? Altså noget med at der, efter at der er pakket ud, skal vaskes
noget tøj; bilen trængte også til at blive både vasket og støvsuget. Derudover
er der alt det andet. Såsom at luge ukrudt i haven (hold op der var kommet
meget!), gen-klargøre terrassen (den var bare SÅ støvet!) og i det hele taget
få huset til igen at føles beboet. Men jeg hyggede mig nu gevaldig med det.
Processen blev en smule speedet op af det faktum at Jette, Peter, Camilla og
Mathias skulle ankomme fredag den 26. om eftermiddagen.
Inden da var der dog et par ting at se til:
Lørdag aften (den 20.) havde vi aftalt at vi
skulle gøre noget sammen med Lorraine og Kent. Det var efterhånden meget længe
siden at vi havde været sammen. Vi tog op til Farmington og spiste på en ny
restaurant deroppe, Park Stone. Bagefter var der levende musik udenfor - der
var masser af mennesker. Vi blev der lidt - og mødte faktisk Michaels
hollandske kollega Stefan, hans kone Katinka og deres søde unger Noa og Finn.
Vi kørte hjem til Lorraine og Kent hvor vi spillede Sequence. Hyggeligt!
Søndag stod vi (som efterhånden sædvanlig) op
kl. 5.30 for at mødes med Uji & Bill, Joyce & Bob samt Hope & Rico
for at spille golf på Bountiful Ridge. Det er en herlig tradition - selvom det
føles absolut forfærdeligt når vækkeuret ringer...
Da vi var færdige, kørte vi hjem og fik et bad
inden vi gik over til Heidi og Brent, som bor her på vejen. Deres ældste søn
(af 5), Daxton (19), holdt afskedsparty inden hans afrejse om tirsdagen til
Spanien, hvor han skal på mission i Malaga-området. Vi synes at vi kender
Daxton sådan lidt ekstra, da det er ham som de seneste par år har slået vores
græs. Og han er en herlig knægt. Vi kommer til at savne ham (heldigvis tager
hans yngre bror Mitch over med græsslåningen). Vi blev modtaget med åbne arme
og MASSER af mad. Det var ret hyggeligt.
Den slags arrangementer varer typisk ikke så
længe, så vi var hjemme igen efter en times tid. Vi havde nogen timer inden vi
skulle ud af døren igen. Jeg brugte dem på at sy!!! Jeg havde nogen ting som
jeg skulle sy om/reparere og det fik jeg sørme gjort. Jeg var meget stolt af
mig selv da jeg var færdig - og glad over at jeg overhovedet ikke havde glemt
at håndtere en symaskine. Det var ellers ret længe siden sidst (jo, jeg HAR
brugt den mens vi har været herovre).
Så var det ud af døren endnu en gang. Denne gang
kørte vi til Layton, hvor Ingrid og Dominique sædvanen tro, fejrede den
belgiske nationaldag (og indsættelsen af den nye konge) med en picnic. Der var
masser af mennesker - superhyggeligt. Vi var sådan lidt matte, så vi kørte hjem
ved 22-tiden - men da var der heller ikke en hel masse gæster tilbage. Vi
besluttede at vi jo ikke behøver ALTID at være dem som lukker og slukker.
Den 24. juli fejrer man i Utah at Brigham Young
denne dag i 1847 kom til Salt Lake Valley sammen med de første mormon
pioneerer. De var vandret fra Nauvoo, Illinois, hvorfra de var blevet
fortrængt. De fandt et hjem her i Utah, som stadig er mormonernes højborg. Hvis
man kører turen i dag er den direkte vej omkring 1250 miles (ca. 2000 km) - og
dengang var der ingen vej. Så det har været noget af en tur. Den 24. juli er
større her i Utah end USAs nationaldag den 4. juli. Der er store parader i
byerne og masser af fest rundt omkring.
Vi tog til rodeo i Ogden. Vi har været der før,
men jeg ville gerne have nogen flere billeder - og Ingrid og Dominique ville
gerne have os med. Så det gjorde vi. Og det var rigtig sjovt. Der er børn som
ikke er mere end 5-6 år som rider på får - og jeg skal da lige love for at de
holder godt fast. De lidt større børn forsøger sig med kalve.
Der er flere dicipliner for de voksne - de rider
på vilde heste, forsøger at fange kalve og rider på tyre. Altsammen ret sjovt
at se - og totalt vildt. Der er også en kåring af årets Miss Rodeo Utah. Det
gik vi dog glip af, men vi så hende fra sidste år.
I fredags spillede vi begge med i en
golfturnering på Hill. Vi tog derop meget tidligt og mødtes med Jim og Dave.
Det kan ikke påstås at vi som hold gjorde det særlig fantastisk, men jeg
spillede rigtig godt. Det var bare ikke muligt at trække de andre tre op
:-)
Ind imellem var der en bold som var særlig svær
at slå - den på billedet var dog ikke én af vores. Men kunne sagtens have været
det.
Fredag eftermiddag ankom familien Munk (Jette,
Peter, Camilla og Mathias). De kom fra Jackson Hole, hvor de havde tilbragt
natten - på vej fra Yellowstone. De havde allerede været i USA i knap 2 uger -
og havde oplevet en masse. Det var dejligt at se dem! De var her til mandag
morgen - og selvom de faktisk fik set en del mens de var her, brugte de også
tiden her til at slappe lidt af. De fik dog besøgt både Antelope Island og
Tempelpladsen. "Lidt" indkøb blev der osse tid til - både i Tanger
Outlet i Park City og i City Creek, Downtown Salt Lake City.
De kom hjem med en meget smyk buket hvide roser
til mig. Vidunderligt!
Søndag aften spillede vi alle sjoelbak. Mathias
havde prøvet det før, men for de resterende var det totalt nyt territorium. Og
det taget i betragtning, må man sige at de gjorde det fantastisk godt. De kunne
dog ikke slå værtsparret, hvilket vi da egentlig var helt tilfredse med.
Mandag, kørte vi sammen med Joyce og Bob en tur
på motorcykel. Bob har i længere tid haft sin Harley til salg - og nu ser det
endelig ud til at der er en køber. Derfor besluttede vi os til at gennemføre
den tur som vi har talt om læææænge. Vi kørte ad mindre, hyggelige veje op til
Layton. Derfra til Morgan og videre gennem East Canyon til Emigration Canyon.
Her ligger Ruth´s Diner, som er Utahs næstældste fungerende restaurant - og her
spiste vi middag. Turen hjem var noget kortere - og langtfra så spektakulær.
Onsdag var jeg til baby shower hos Claudia
(Tyskland). Hun havde arrangeret det for Marieke (Belgien), som skal nedkomme
den 21. august. Det var rigtig hyggeligt. Jeg husker ikke om jeg tidligere har
fortalt om disse arrangementer? For os europæere er det en lille smule
mærkeligt at fejre et barn inden fødslen, men det gør man altså herovre. Og som
bekendt: Skik følge, land fly. Og derudover er det faktisk ret sjovt. Man leger
forskellige lege. Vi skulle alle sammen tage et stykke garn og klippe det i den
længde som vi mente ville passe omkring Mariekes mave. Og tænk engang: Jeg var
tættest på! Så er der en kurv med forskellige små gaver som man kan vælge
mellem. En anden leg var at vi skulle placere en papirsut på en plade med et
billede af en baby. Eftersom jeg jo ikke har den store erfaring i den diciplin,
kunne jeg godt leve med at jeg var laaaangt fra målet - altså sådan omkring 2
m. Jeg fik vist ikke nævnt at man har bind for øjnene og bliver drejet rundt
inden...
Det bedste af det hele var nu at Claudia havde
bedt os alle medbring 2 perler til en perlekæde. Disse skulle så puttes på en
snor og samtidig udtrykte hver især gode ønsker for hhv. mor og barn. Meningen
er så at moderen skal have kæden på ved fødslen for "good luck". En
mægtig sød idé - og kæden blev faktisk rigtig fin.
Nu sidder jeg så ude på terrassen og skriver.
Klokken er omkring 21 - og temperaturen er 30 grader C. Da det var varmest i
dag var vi oppe på 36 grader. Denne sommer har været rigtig varm - efter
sigende har der været mere end 20 dage med temperarturer over 100 F - dvs. 37.
Normalt er det omkring 5! Det er i den grad nogen jeg kommer til at savne, men
på den anden side kan jeg forstå at vejret har været helt fantastisk hjemme i
Danmark på den seneste. Så måske...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar