Overraskelsen!!!

Marianne:
Søndag morgen kørte vi fra Three Rivers - og jeg havde stadig ingen anelse om hvor vi skulle hen. Michael kørte den første del af turen - og jeg kunne se på GPSèn at vi efter planen skulle køre i omkring 6 timer. Tænkte først at vi skulle til San Francisco, men det var alt for tæt på. Kiggede på vores kort og tænkte: San Diego! På et tidspunkt drejede vi dog østpå - og så var det som om den mulighed også røg. Et skilt viste til Las Vegas - og dét var dét. Vi skulle til Vegas! Jeg havde nu overtaget rattet - og skal da ærligt indrømme at tanken slog mig, at hvis nu Michael skulle gå hen og falde i søvn, ja, så kunne jeg jo lige tjekke hvad han havde tastet ind på GPSén. Men jeg gjorde det ikke! Jeg kørte ind på The Strip og ind på Bellagio. Det var dér vi skulle være. Herligt!

Vi checkede ind på vores dejlige hjørneværelse, hvor vi havde udsigt til springvandet foran Bellagio samt Paris Paris - og dermed Eiffeltårnet. Jeg fik besked på at skynde mig lidt for vi havde en aftale kl. 15. Det viste sig at vi skulle opleve "Cirque du Soleil"-showet "O" bag scenen.

Det som gjorde størst indtryk var den fantastiske scene, som faktisk er én stor pool; at der under showet er 16 dykkere som transporterer de optrædende rundt under vandet og det faktum at der er 92 optrædende - som alle optræder 2 gange hver dag 5 dage om ugen. Det var helt vildt at se!

Da vi var færdige, gik vi tilbage på værelset, hvor vi nød den luxuriøse atmosfære, slappede af, badede og gjorde os klar til aftenens forestilling. For naturligvis skulle vi se "O". Og vi havde absolut fantastiske pladser.

Det var en kæmpeoplevelse. Det er utroligt hvad de gør på den scene! De visuelle effekter er imponerende, akrobatikken er utrolig og i det hele taget er det spektakulært. Nej, det er vel ikke præcist nok, da lyden jo også spiller en væsentlig rolle. Bjergtagende!

Vi fortsatte aftenen med sushi på Yellowtail. Vi gik derefter ud i varmen (35˚ C) og over på den anden side af The Strip til Paris Paris, hvor vi fik crepes til dessert og oplevede stemningen dér, som bare er helt anderledes end Bellagio. En lang og rigtig dejlig aften.









Mandag morgen besluttede jeg mig for at jeg simpelthen måtte ned til poolen for at få et bad i varmen - og for at se hvordan det så ud dernede. Og det var meget lækkert!

Jeg var også en smut forbi den fantastiske vinterhave, som var iklædt sommerklæder med masser af farver og fugle.

Vi forlod Vegas om formiddagen og kørte til Paiute indianerreservatet, som ligger ca. 20 km væk. De har et fantastisk golf resort derude - det er urealistisk at der ude midt i ørkenen kan være hele 3  18-hullers golfbaner, som er SÅ grønne. Det må kræve uanede mængder af vand. Dertil kommer at de i den grad er velholdte. Denne mandag formiddag var der stort set ingen derude (det var også MEGET varmt). Inden vi gik i gang kom én af de ansatte og gav mig et fugtet håndklæde til at tage om halsen for at holde mig kølig. Det var fantastisk sødt af ham. Det var en stor oplevelse at spille derude - ALT var bare i orden. Skønt!

Derude så vi sandbunkers, som vi aldrig tidligere har set dem. Ikke nok med at de var ret dybe, de havde jernbanesvæller som leder bolden ned i sandet, hvis den lander på skråningen.  Jeg mener at vedkommende som kom op med den idé må være ond. MEGET ond! Men det var anderledes - og ser helt fantastisk ud. Sjov(?) detalje.

En anden sjov(!) oplevelse derude var at vi så en roadrunner -  jeg ved ikke hvad sådan én hedder på dansk og har aldrig før set dem i virkeligheden - kender dem kun fra tegneserierne, hvor de hele tiden jages af en coyote ude i ørkenen. Ham her var vist vant til at være tæt på mennesker, for han gik direkte mod vores vogn og han skældte os ud, da vi ikke gav ham noget at spise.
Efter 3 1/2 time var vi færdige og kørte mod Utah.





Vi skulle gøre stop i Cedar City, hvor Michael havde bestilt overnatning på et B&B, som hedder Anniversary Home (Bryllupsdagshuset). Det  er et privat hjem, hvor de også udlejer værelser og serverer skøn morgenmad. Vi sov godt i nat og stod op til fantastisk morgenmad. Køreturen hjem var uden de store falbelader - udover at det lynede og tordnede. Og der kom regn! Det er MEGET længe siden at vi har set vand komme ned fra himmelen. Også herhjemme regner det nu - og det nyder vi faktisk...
Vi har haft en absolut skøn ferie - og tænkt engang: Vi har mere i vente!