Herlig uge

Marianne:

Til min fødselsdag forærede Ingrid mig et gavekort til en japansk spa, Kura Door, i Salt Lake City. Vi havde besluttet os til at vi skulle have denne oplevelse sammen - og det gjorde vi onsdag i forrige uge. Stedet er meget æstetisk og med en fantastisk følelse af ro. Vi startede med at klæde om til kimono og klipklapper. Vi blev vist til et rum med 2 store metal siddebadekar fyldt med vand. Vi valgte hver vores badesalt som blev tilsat og dernæst skulle vi vælge mellem 3 slags te, som skulle indtages mens vi badede. Efter at have sænket vores kroppe i det varme vand, lagde vi agurkeskiver på øjnene og slappede fuldstændig af i godt en halv time. Vi stod op og blev vasket på ryggen med myntesæbe, hvorefter vi igen hoppede i karret. Efter omkring tre kvarter, var det tid til at stå op. Umiddelbart efter gik vi ned i kælderen, hvor vi hver fik en fantastisk massage. Jeg fik en såkaldt samurai massage - jeg er ret overbevist om at massøren kravlede på ryggen af mig, men jeg fik aldrig spurgt hende. Bagefter var jeg totalt afslappet. Inden vi fortsatte forkælelsen i hhv. dampbad og sauna, slappede vi af i et meditationsrum, hvor vi indtog mere te, koldt vand, syltet ingefær, tørrede abrikoser og mandler. Vi tilbragte i alt næsten 5 timer på stedet. Og så var vi klar til at se verden i øjnene igen. (Og totalt udmattede!)

Sidste weekend var temmelig hektisk. Fredag havde jeg inviteret Lorraine på frokost i Ogden. Det var egentlig en forsinket fødselsdagsfrokost. På vejen dertil kørte vi forbi hendes datter Tawny, som for nylig flyttede i et KÆMPE hus i Layton - ca. 900 kvadratmeter. Dejligt - på den amerikanske måde :-) Frokosten indtog vi på et sjovt sted, Slackwater, som jeg tidligere har besøgt med Michele. Jeg vidste at det nok var sådan lidt udfordrende for Lorraine, da de bl.a. er kendt for deres store udvalg af forskellige øl. Men maden er god - og man kan sidde udenfor, hvilket er ret sjældent her. Heldigvis har de vifter, så det var til at holde ud, selvom det stadig var temmelig varmt. Og jeg tror egentlig at Lorraine syntes at det var fint at prøve noget nyt.

Fredag aften havde vi besøg af Michaels amerikanske program manager Sonja og hendes kæreste Steve. Det var meningen at vi skulle have siddet ude og spise, men det var simplethen ALT for varmt. De kom kl. 18.30 og på det tidspunkt var det stadig over 30 grader på terrassen. Så vi sad i stuen. Michael røgede kyllinger. Dertil fik vi nogen lækre salater og masser af kølig hvidvin. Det var superhyggeligt. Jeg var dog ret tilfreds med ikke at være inden i Sonjas krop dagen efter, for det kan umuligt have været særlig sjovt.

Lørdag formiddag tog Michael på Bountiful Ridge for at spille golf - sammen med alle de andre som havde fået samme idé. Hans runde kom til at tage mere end 6 timer - normalt varer det omkring 4 timer. Jeg blev hentet af Ingrid kl. 10 og vi kørte sydpå. I første omgang var målet byen Nephi, som ligger 5 kvarters kørsel herfra.

Vi skulle se og fotografere verdens største lavendelmarker. Jeg havde i forvejen ringet derned for at sikre mig at de var i blomst - og det fik jeg bekræftet. Alligevel var vi begge lidt skuffede da vi så det dernede. Jeg huskede det som værende VILDT lilla, men det kan sagtens være fordi det efterhånden er flere år siden jeg sidst så dem i blomst. Måske har jeg i mit hoved forherliget virkeligheden? Vi fik dog alligevel nogen billeder - og det var fint. Stedet er ejet af Dr. Young, som er specialist i æteriske fremstilling af diverse æteriske olier - og altså bl.a. lavendelolie. Olierne sælges til hele verden - bl.a. til parfumeproducenterne i Grasse.

Da vi ikke kunne holde ud at være udendørs længere (det var over 40 grader), tog vi bilen og kørte lidt nordpå igen. Her tog vi til et helt nyt outlet, Travers Mountain, i Lehi. Der var ikke særlig mange mennesker i de mange lækre butikker. Vi havde ikke været der mere end omkring 5 min. før vi mødte nogen vi kendte: Albert, Jennifer og deres datter.

De skulle lige handle det sidste inden de dagen efter rejste hjem til Singapore. Det var dejligt at få lejlighed til at tage ordentlig afsked med dem. Ingrid og jeg så langt fra alle butikkerne - men fik købt en del forskellige ting. Og vigtigst: Vi hyggede os gevaldigt.









Søndag stod vi tidligt op og mødtes  kl. 6.45 på Bountiful Ridge med Joyce og Bob, Uji og Bill samt Hope og Rico. Vi spillede 18 huller - og sørme om jeg ikke spillede hæderligt. Dejligt!

Da vi var færdige, kørte Michael og jeg straks til Layton, hvor Filipa og Luis havde afskedsbrunch. Det var sidste gang vi så dem inden de alle rejste til New York. Filipa og ungerne fortsatte derfra hjem til Portugal og Luis kom retur til Utah. Han rejser hjem for at blive i starten af august. Det var svært at sige farvel, men det var også en rigtig hyggelig måde at gøre det på.





Efter at have forladt familien Meireles, kørte vi op til Snowbasin. Vi håbede at det dér ville være koldere, men det var nu ikke meget. Selv deroppe var det 35 grader.

Vi mødtes med Miki og Steve. Sjovt nok kender både Michael og jeg Miki - totalt uafhængig af hinanden. Michael har taget skilektioner på Snowbasin med hende to på hinanden følgende sæsoner. Jeg møder hende ind imellem om mandagen når vi spiller golf mod andre klubber. Hun spiller for Sun Hills i Layton. Der var masser af mennesker deroppe - dels fordi vi ikke var de eneste som håbede på lidt køligere temperaturer, dels fordi Lucas Nelson (Willie Nelsons søn) spillede deroppe. Det var supergod musik og herligt selskab.

På vej hjem fra Snowbasin, modtog vi en sms fra én af vores naboer, at vi kl. 21 skulle mødes hos dem for at planlægge vores tur til Lake Powell i august. Vi nåede hjem og fik et bad og lidt at spise inden vi måtte ud af huset igen. Da vi lå i vores senge efter en lang, begivenhedsrig dag, var vi MEGET trætte. Og jeg skulle op kl. 5.15 næste morgen!




Mandag morgen kørte jeg til Ogden, hvor jeg skulle spille golfturnering.

Det gik rimeligt - men langt fra så godt som dagen før.

Også tirsdag bød på golf. Denne gang var det en turnering på Bountiful Ridge, hvor medlemmerne i Women´s League inviterede venner til at spille. Jeg havde inviteret Miki. Vi spillede pænt - absolut ikke prangende, men det endte da med at vi fik en andenplads i vores flight. Og vi hyggede os, hvilket var nok så vigtigt. Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at tage et bad og kørte så op til Layton, hvor Claudia fra Tyskland holdt kaffeslabberas. Hun havde bagt herlig kage og efter at have indtaget det indedørs, rykkede vi ud i haven under de skyggefulde træer. Hyggeligt!