Lake Tahoe mm.

Marianne:

Så blev det lørdag (altså sidste lørdag) og vi besluttede os for at starte dagen med et hike. Vi fandt en tur, Five Lakes Trail, som var en rigtig dejlig, afvekslende tur på godt 7 km.. Desværre så vi aldrig alle 5 søer, men det var en god oplevelse alligevel.

Da vi kom ned, kørte vi til Incline, hvor vi skulle spille golf på Championship Golf Course - en rigtig fin bane. Spillet gik glimrende - desværre mere glimrende for Michael end for mig (som faktisk spillede OK), så jeg tabte is. Men ingen af os orkede at spise is da vi var færdige. Solen var gået ned, klokken var over 20 og vi var sådan set mest til bare at komme tilbage på hotellet of få stængerne i vejret.

Søndag var en herlig dovnedag - dog krydret med golf på resortet hvor vi boede, Northstar.

 Mandag forlod vi Truckee for at køre sydpå mod South Lake Tahoe. Vi valgte at køre den smukke vej derned - og det var en god beslutning. Vi kom forbi Emerald Bay, som var totalt overvældende.

Vi var også forbi Baldwin Beach - mest af alt for sådan liiiige at mærke temperaturen på vandet. Og det var en meget smuk strand. Sjovt at opleve en søstrand, som egentlig giver én fornemmelsen af at være ved havet. Lake Tahoe er en ret stor sø: 75 miles i omkreds - det er ca. 120 km og den ligger i 2000 m højde. Træroden, som ligger der midt på stranden, var bare utrolig smuk - og ikke lige hvad man forventer at finde på en strand.

Da vi nåede til South Lake Tahoe, spiste vi frokost ved den lokale strand i byen, hvor der er masser af borde og bænke til offentlig benyttelse. Da vi havde spist, lagde vi os på et tæppe og slappede lidt af. Det ER jo ferie! Og så var det tid til at checke ind på vores hotel.

Med alle formaliteter i orden, kunne vi tage hen til en campingplads, hvor vi skulle mødes med Fi og Per og deres to drenge, Andreas og Kasper. Fi og jeg var kolleger (og desuden ret tætte veninder) i mange år, men da jeg ikke længere arbejdede hos GSK, gled det lidt ud. Ved en tilfældighed fandt jeg ud af at de var på ferie i USA og vi fandt ud af at det var muligt at mødes. Faktisk ændrede de deres rute for at gøre det muligt - det var da lidt stort! Det var en helt fantastisk oplevelse. Michael havde aldrig mødt hverken Fi eller Per, men de to "drenge" var på bølgelængde fra første sekund. Ungerne syntes også at det var lidt sjovt at møde danskere, som bor i USA og selvom de heller ikke kendte os, havde de glædet os til at møde os.

Fi sendte et billede på sms til mig, som skulle vise at de syntes at det var helt OK at bruge noget tid sammen med os. Herligt! Og det var nogen helt vidunderlige timer vi tilbragte sammen. Skønt!

Tirsdag var der ingen vej udenom at stå tidligt op. Vi skulle nemlig mødes på Lake Tahoe Golf Club med Miki og Steve kl. 8. Vi havde en ualmindelig hyggelig formiddag med dem og det blev besluttet at 19. hul skulle indtages på en lejet båd på Lake Tahoe - sammen med deres døtre Sam og Stephanie.

Det var forrygende at opleve det hele fra søsiden - og selskabet var skønt. Vi har det rigtig dejligt sammen. Og det blev da også til at vi spiste sammen på Stateline Brewery og bagefter fik vi drinks på en irsk pub, McP´s. Endnu en dejlig dag i gode venners selskab.

Onsdag trængte vi til ikke at gøre en hel masse. Vi besluttede os dog til at tage et hike - omkring 8 km. til Grass Lake. Det var en supersmuk dag - og det var et overkommeligt hike. Vi havde vores frokost med derop og den blev indtaget ved søbredden.

Om aftenen spiste vi på Fire + Ice, som er et ret sjovt koncept, hvor man selv vælger sit kød, grøntsager og andet tilbehør (dressing, krydderier mm.) og så bliver det tilberedt på en stor plade af nogen gutter som er vældig underholdende. (Lidt ligesom Mongolian BBQ, men med mere variation). Det hyggede vi os vældigt med.













Torsdag var det så tid til at forlade Lake Tahoe - og det var faktisk lidt svært, for det er et super dejligt sted. Vi talte en del om at havde vi været amerikanere, ville det være et fantastisk sted at slå sig ned: Masser af skiløb om vinteren og golf og andre skønne aktiviteter om sommeren. Godtnok er det ikke havet, men det kommer altså rimelig tæt på...

Vi kørte i første omgang til Sacramento, som vi fra flere havde hørt var temmelig intetsigende. På den anden side er det jo Californiens hovedstad, så vi måtte da lige besøge den. Vi var heller ikke i stand til at finde den by sådan rigtig fascinerende. Men de har en fin Capitol (senatsbygning) - og det var vel lidt ligesom dét.

Vi skulle overnatte i Modesto, hvor de heldigvis da også lige havde en golfbane, så vi snuppede lige 18 huller. Ganske glimrende, men langt fra den banestandard vi er vant til fra Utah. (Men vi er også MEGET godt vant). Vi nåede at spille færdig inden solnedgang - og besluttede at indtage middagen på vejen tilbage til hotellet. Jeg havde tjekket et japansk sted ud - og Michael var med på idéen. Egentlig troede vi at vi skulle have sushi, men dette var et sted, hvor de laver traditionel japansk mad - og det var SÅ lækkert! Jeg fik sukiyaki, som jeg er helt tosset med og ikke tidligere er stødt på herovre. Jeg var næsten i ekstase. (Billedet driller lidt - jeg kan ikke gøre noget ved de mærkelige øjne) Michael havde meget svært ved at acceptere at jeg ville have et råt æg til - men sådan spiser japanerne det altså. Og det bad jeg om. Det er muligt at min kære husbond ikke var voldsomt imponeret, men det tog kegler hos ejeren, som bekræftede at det er sådan de (altså japanerne) spiser det. Man dypper kødet (oksekød tilberedt i en kraftig fond) i det sammenpiskede æg inden man spiser det. Der er også nudler, kinakål og tofu i fonden. Mumf. Michael var også rigtig godt tilfreds med den stærktkrydrede kyllingeret som han fik. Ejeren var meget sød, fortalte os at de har haft restauranten i 27 år - beliggende samme sted - og hun viste mig lidt origami. Dejlig, uventet oplevelse. Vi var de eneste i restauranten - måske fordi køkkenet lukker klokken 20.30 - og vi var der vel 5 min før. Men som det forhåbentlig fremgår, tog de sig rigtig pænt af os alligevel.

Fredag kørte vi til nationalparkerne Kings Canyon og Sequoia. De er sammenhængende og jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor man sådan deler dem op??? Her er den væsentligste attraktion de store seqouia træer - og de er sørme også store. Det største, General Shermans træ, er 84 m højt og har en diameter på 7,7 m. Efter sigende er det verdens største træ - målt i volumen. Da vi syntes at vi havde set træer nok, kørte vi ud af parken til Three Rivers, hvor vi stadig (lørdag) befinder os.










Vi havde set at de sørme også her har en golfbane, og den skulle da lige tjekkes ud fra morgenstunden. På nettet kunne vi se at det var en 9-huls bane - og det passede rigtig fint i vores program (eller retter i vores dag uden program). Men den var lukket - altså ligesom i "out of business".

I stedet kørte vi så til Exeter, som ligger omkring 25 km. herfra. Det var en utrolig hyggelig oplevelse. Banens par var 29, så der var masser af par-3 huller. Det er så langt fra den bedst vedligeholdte bane, vi har spillet på, og stedet var i det hele taget temmelig slidt, men der var bare noget over stemningen. Alle var utrolig imødekommende - jeg tror ikke at der kommer ret mange fremmede og spiller. Da vi var færdige, nød vi en øl udenfor klubhuset.

Exeter har et motto, som siger at byer er verdens citrus hovedstad - og der er også RIGTIG mange citrustræer. Meget smukt.

I morgen skal vi videre. Jeg ved ikke hvorhen, da det er en overraskelse, så det bliver jo lidt spændende. Jeg har utallinge gange forsøgt at få noget ud af Michael: Hvad for noget tøj skal jeg have på? Hvor længe skal vi køre? Hvor varmt er der? Men det er endnu ikke lykkedes mig at få noget som helst ud af ham. MEGET frustrerende - men på den anden side elsker jeg jo overraskelser, så...