Som tidligere beskrevet,
kørte vi fra Lake Powell lørdag den 10. august i temmelig dårligt vejr. Vi
kørte til Farmington, NM og dagen efter videre til Albuquerque, NM. Her
spillede vi golf på en utrolig dejlig bane, Sandia Golf Club. Jeg var stadig
præget af at have stået på vandski, mine arme var frygtelig trætte. Men det gik
alligevel - og vi hyggede os.
Mandag besøgte vi den gamle
by i Albuquerque. Der er meget hyggeligt. Klart møntet på turister, men
alligevel rigtig dejligt. Derfra gik turen mod Colorado Springs.
Jeg ville gerne at vi
skulle se Santa Fe på vejen. Også her var der en rigtig dejlig gammel bydel. De
har en fantastisk flot katedral, Cathedral Basilika of Saint Francis of
Assisi, som vi besøgte. Midt i alt det pueblo-inspirerede, fandt vi et
hyggeligt fransk sted, hvor vi spiste frokost. Og det var faktisk rigtig godt.
Undervejs kom vi ind i
noget meget besynderligt vejr. Noget med regn, sol, regnbuer og fantastiske
andre, smukke fænomener. Vi blev nødt til at stoppe for liiige at forevige
nogen af herlighedene.
Tirsdag spillede vi golf på
Air Force Academy i Colorado Springs. De har en rigtig fin golfbane som vi
spillede sammen med Leah og Sean fra Kansas City. De var hyggeligt selskab, og
da vi måtte opgive at spille færdig (efter hul 17, så det var OK) pga. lyn og
torden, spiste vi frokost sammen med dem og deres to teenagedrenge.
Om aftenen tog vi ind til
Colorado Springs for at se lidt på byen. Vi havde hørt at den ikke var noget
særligt, så vi blev faktisk ret positivt overrasket. Vi stødte på
"Hank" the cowboy - og ham kunne vi ikke rigtig stå for.


Torsdag spillede vi golf om
formiddagen og tog til Solheim Cup om eftermiddagen. Der var ikke så meget at
se; vi fik dog et billede af Michelle Wie i hendes meget specielle putting
position.
Vi fik lejlighed til at
være med i et lotteri, hvor man kan vinde en golfbag som dén de Europæiske
piger havde med. Først skulle vi dreje et lykkehjul og HVIS man landede på en
rubrik med "bag drawing" var med med i den videre lodtrækning. Og det
gjorde vi sørme begge. Så ny krydser vi fingre :-)
Da vi besluttede os for at
køre tilbage til hotellet, blev vi en smule forsinket af et fantastisk syn af
hele 4 bukke - lidt dér på golfbanen. Dem MÅTTE vi simpelthen have billeder af.
Her er dog kun 2.

Joyce og Bob, som vi ofte
spiller golf med om søndagen, var også taget til Denver for at se Solheim Cup.
De boede hos nogen venner, Lou og Glen og vi blev inviteret til BBQ hos dem
torsdag aften. Det var en meget hyggelig aften. Deres hus ligger på Inverness
golfbanen, hvor der tidligere på ugen havde været afholdt junior Solheim Cup.
Fantastisk dejligt sted.
Fredag var så første
spilledag. Og Europa gjorde det rigtig godt. Da dagen var omme, var Europa
foran 5 mod USAs 3 points. Det var en rigtig fin start. Det var ret sjovt at vi
i løbet af dagen stødte på en dansk familie. Datteren, Emily Pedersen, havde
spillet med i Junior Solheim Cup. Jeg kan godt huske at jeg har læst om hende;
i øjeblikket fører hun Europatouren for juniorer. Så måske skal hun med til den
næste "rigtige" Solheim Cup om 2 år?
Lørdag var det så tid til
at vende snuden tilbage mod Utah. Undevejs havde vi dog ophold i Glenwood
Springs, CO. På vejen dertil gjorde vi stop i Vail, som jo er ét af de meget
kendte skisportssteder i USA. Og vi var begge ret begejstrede for stedet. Den
by har en hel masse at byde på. Vi kunne dog også konstatere at alting her er
meget dyrere end hvad vi er vant til fra Utah. Bl.a. betalte vi 12 $ for at
parkere i 37 min. Det er jo næsten københavnerpriser!
Da vi kom til Glenwood Springs,
kunne vi lige presse en runde golf ind på Ironbridge Golf Course, inden vi tog
på en italiensk restaurant (Italian Underground), som vi var blevet anbefalet
af Glen. Og det var virkelig dejligt, så egentlig OK at vi måtte vente en time
på at få et bord. Vi tilbragte tiden med at gå lidt rundt i byen, så det gjorde
egentlig ikke noget. For de golfinteresserede, må jeg nok lige fortælle at
efter lørdagens kampe, var stillingen 10 1/2 mod 5 1/2 - i Europas favør.
Søndag kørte vi det sidste
stykke hjem. Turen gennem Colorado var utrolig smuk - fantastiske bjerge,
Colorado river og meget grønt. Så snart man krydser grænsen til Utah er det
noget helt andet. Meget øde, gråt og ørkenagtigt. Utrolig konstrast. Men hver
ting har sin charme. Vi var hjemme midt på eftermiddagen efter endnu en helt fantastisk ferie og her kunne vi se
afslutningen på Solheim Cup mens vi pakkede ud og vaskede tøj. Dramaet endte
med en sejr til Europa på 18-10. Superflot! Det må tilføjes, at Europa aldrig
tidligere har vundet kampen i USA. Det er sådan at dette er en begivenhed som
finder sted hvert andet år - skiftevis i USA og Europa. Næste gang (i 2015)
bliver det i Heidelberg, Tyskland. Så...
Mandag morgen (i går) kørte
jeg Michael i lufthavnen. Han skulle til møder i Dayton, OH. Jeg tror egentlig
godt at han kunne have brugt et par dage hjemme, men sådan skulle det ikke
være. Jeg kan i hvert fald konstatere at jeg synes det er rigtig dejligt igen
at sove i min egen seng!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar