Forår i Bountiful

Marianne:
Foråret er kommet til Bountiful - og det var sørme også på tide! Men det er stadig ikke sådan rigtig varmt. Det er lidt ligesom hjemme i Danmark, at man kan forvente hvad som helst, når det drejer sig om vejret. April var frygtelig kold - hvilket jo var fint set ud fra en skiløbers synspunkt, men knap så fint fra en en golfspillers. Og hvad er det så lige at jeg er? Ja, jeg kan i hvert fald konstatere at jeg ikke har savnet at stå på ski siden Snowbasin lukkede den 14. april. Men det blev også til rigtig meget skiløb i denne sæson. Nu hvor vi er kommet ind i maj måned, starter jeg med at spille golf i Women´s League på Bountiful Ridge, som ligger 10 min. kørsel herfra. Vi spiller om tirsdagen. Om mandagen spiller jeg turnering, hvor vi besøger forskellige klubber, som alle ligger nord herfor. Det er ret sjovt.

Da jeg skrev sidst, skulle jeg have spillet turnering på Hill med Snowbasin, men det blev udskudt. Jeg havde endnu ikke været deroppe og spille, så det var lidt heldigt at det først blev ugen efter. Så kunne jeg lige komme derop og prøve formen af en enkelt gang. Det gjorde Michael og jeg torsdag den 18. Og hold da helt ferie hvor var det koldt! Vinden var bidende, men vi klarede det. Jeg var også pakket ind med lange underbukser og det hele. Og det er altså som om at det ikke er helt det samme. Det bliver lidt mere besværligt. Men det var en flot dag - og vi kunne nyde synet af Snowbasins bagside når vi kiggede op i bjergene. Herligt! Turneringen om mandagen (den 22.) gik fint. Det var endnu en kold dag, men vi hyggede os og det var jo det vigtigste.

Og nu vi er ved dét med golfspillet, må jeg hellere fortælle at jeg har fået min egen personlige træner (eller pro, som det jo hedder). Efter min skulderoperation har jeg haft problemer med at få mit sving til at fungere. Ikke fordi det gør ondt, men måske sidder det i baghovedet er jeg er nervøs for at det skal komme til det? Fysioterapeuten (som også spiller golf), mener dog nærmere der er tale om at jeg er blevet meget svagere i venstre skulder i løbet af den tid jeg har haft problemer - og det giver jo egentlig god mening. Så Michael har derfor hjulpet mig med at få styr på det igen. Det er ikke sådan at jeg er der endnu - men det skal nok komme. Og han tager glad og gerne? med mig ned på en driving range som ligger her i nærheden. Det er dejligt at han gider. Her er et billede fra forrige søndag, hvor vi havde spillet med Uji og Bill om formiddagen. Jeg måtte simpelthen give op efter 8 huller. (Og det brød jeg mig ikke om!!!) Men jeg kunne SLET ikke få det til at køre. Så jeg kørte hjem og bagte cookies i stedet for. Dem tog jeg med op, da jeg hentede Michael et par timer senere. Jeg havde fået noget andet at tænke på - og den gestus blev modtaget med åbne arme. Senere på dagen tog vi ned på driving range og jeg fik nogenlunde styr på det igen. Dejligt med en særdeles tålmodig træner :-)

Lørdag den 20. var jeg på besøg på Stampin´Ups kontor. De afholdt en træningsdag - og det var en ret interessant oplevelse. Jeg lærte en del nyt og mødte en masse mennesker. Det er utroligt at se som nogen er totalt oppe at køre over den slags. Altså, jeg var da også begejstret, men syntes alligevel ikke at det var noget som kunne få mig til hverken at skrige eller skråle. Men sådan var der nogen (læs: mange) som gjorde. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er fra "det kolde nord", men det var altså for meget for mig. Heldigvis var dem som jeg var sammen med helt enige. Da vi var færdige var vi nogen som tog på Cheesecake Factory og spiste middag. Hyggeligt.

Den 28. tog MB til Ohio. Han skulle på kursus i skafter. Ja, det er noget med de dér golfkøller som han tilpasser og bygger. Skafterne er altså et emne helt for sig. Kurset var rigtig godt og han lærte en masse. Og det er jo hvad det handler om.

Onsdag (den 1. maj) havde Claudia fra Tyskland inviteret til kaffe. Vi var 10 som mødtes hos hende i Layton - og det var rigtig hyggeligt. Planen var egentlig at vi skulle have siddet i haven, men da jeg kørte her fra Bountiful faldt der sne på bilen, så vi sad (heldigvis) indenfor.

I går var det så den 3. maj og jeg kunne for første gang sidde på terrassen og spise morgenmad. Jeg sad derude længe, da jeg forsøgte at planlægge vores sommerferie. Og det var rigtig dejligt. Mens jeg sad derude kunne jeg pludselig høre - og også senere se - en kolibri. SÅ er det altså forår! Den havde frygtelig travlt med hvad det nu var den havde gang i - og jeg fik så også frygtelig travlt med at få lavet noget sukkervand til den. Jeg vil jo gøre meget for at have nogen af dem i haven hele sommeren. Jeg hentede også kameraet, men det lykkedes ikke at få en billede. Det skal nok komme senere.

Og når vi nu er ved dyrelivet her på matriklen, så har jeg lige haft besøg af hele 7 mulhjorte på én gang. De fandt tilsyneladende noget at spise, for de var her temmelig længe. Heldigvis var det ukrudtet de havde gang i - og det må de altså hjertens gerne spise. Det lykkedes mig kun at få et billede af én af dem.