søndag den 12. maj 2013

Det er så længe siden ..

Michael:
Det er så længe siden, jeg har kunnet komme til computeren for at skrive på bloggen !!
Nå, men jeg har nok heller ikke rigtig oplevet så meget, som er værd at skrive om. Jeg var i starten af måneden tilbage på skolebænken i Ohio ved GolfWorks for at lære noget mere om golfskafter. Som sædvanlig var vi igennem en del teori, hvor vi studerede og analyserede en masse data, hvorefter vi testede over 100 forskellige skafter. Til sidst skulle vi så lave (udvælge, tilpasse og trimme) et golf-sæt til nogle præcise specifikationer. Vi fik i udviklingsafdelingen en unik lejlighed for at se nogle at næste års modeller fra et par af de store producenter. Det blev til nogle lange dage og aftener, men endnu engang var det fantastisk at være hos GolfWorks og opleve et af verdens største videnscentre indenfor golfkøller og -jern.
I Kr. Himmelfartsdagene var jeg Wendover (2 timers kørsel vest på, lige på grænsen til Nevada) sammen med tre andre golfdrenge for at deltage i en golfturnering. Jeg havde valgt at køre på motorcykel, fordi jeg skulle hjem så hurtig som muligt, når vi var færdige fredag eftermiddag - vi skulle til party fredag aften. De andre havde taget mit golfsæt med i bilen, og det var jo en god plan alt sammen. Inden jeg kørte hjemmefra checkede jeg triptælleren, som jeg altid bruger til at beregning af hvornår jeg skal tanke - jeg har normalt 150-160 miles på tank + 25 miles på reservetanken. Jeg havde 120 miles til Wendover, og jeg havde jvf. triptælleren kun kørt 17 miles, så det var bare fint. Til min store overraskelse begyndte min low fuel lampe at lyse efter kun 90 miles på triptælleren, det vil sige cirka 50 miles før Wendover !!!!

De sidste 50-60 miles før Wendover er bare saltørken, hvor der ikke er en levende sjæl udover bilister på vejen og dem kan der også være langt imellem. Jeg satte farten ned og begyndte at køre meget økonomisk.  
Men efter 25, 30 og 35 miles var jeg kommet frem til konklusionen at måleren måtte være defekt. 
Men 10 miles før Wendover løb jeg tør :-(

Jeg vidste at de andre var bag mig, og efter et par minutter kom de blæsende forbi, hvor jeg stod og viftede med arme og ben. Vi fik kontakt og de kom tilbage med noget benzin. I mellemtiden fik jeg vinket tre biler og en Highway Patrol ind, men ingen af dem havde en reservedunk med i bilen. 
Det er sikkert noget jeg kommer til at høre for i den kommende tid.
Som kuriosum kan jeg nævne at vejen tilbage gik fint uden at skulle tanke, så jeg er temmelig sikker på at triptælleren er blevet reset da motorcyklen var til service for et par uge siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar