International Buffet på Hill - igen...

Marianne:

Sidste mandag (den 8. april) var dagen for vores årlige International Buffet på Hill. Konceptet er at de lande, som er repræsenteret på Hill, opfordres til at benytte sig af lejligheden til at præsentere deres lokale specialiteter  - det være sig mad, drikke, turistattraktioner mm. Gæsterne er primært de amerikanere som arbejder på basen og samarbejder med de Internationale.
For Michael og mig var det 6. gang - så vi er ved at være nogen erfarne rotter. Derfor havde vi også bestemt at ændre på menuen i forhold til tidligere. Så temaet i år var "kager og desserter": Gammeldags æblekage, citronfromage, mormors kringle, drømmekage og vaniljekager (vaniljekranse uden krans). Det blev vældig positivt modtaget - også selvom vi var placeret som det første bord når man kom ind ad døren - måske en smule uheldigt med dét tema. Men amerikanerne er egentlig lidt ligeglade med i hvilken rækkefølge de spiser tingene - og de fleste lægger alligevel det hele på samme tallerken, så...
Vi estimerer at der var mellem 200 og 250 gæster, så det var en ordentlig flok. Lidt færre end sidste år, hvilket faktisk var helt OK.

Forberedelserne startede for et par uger siden, hvor jeg, som jeg også tidligere har beskrevet her på bloggen, bagte det første hold kringle. Heldigvis kunne de fint fryses, så det var ret nemt. Vaniljekagerne bagte jeg ugen før. Eneste problem med det er at der vist er mus i vores køkken. Og særdeles kløgtige mus - de kan åbne kagedåsen! Drømmekagen bagte jeg lørdagen før - og det var noget af et projekt. Da vi flyttede hertil, lærte jeg hurtigt at hævemidler virker anderledes i højden, hvor vi jo bor. (Vi er ca. 1200 m over havets overflade). Jeg troede i første omgang at det var en joke, men lærte at den er god nok. Og udfra de anbefalinger jeg fik, har jeg derfor øget mængden af hhv. gær og bagepulver. Og i det store hele er det blevet meget godt. Men drømmekagen har altid drillet. Da jeg skulle bage til buffeten, ville jeg lave dobbelt portion. Det gjorde jeg også, men i den første portion glemte jeg at fordoble mængden af bagepulver - og kagen blev rigtig fin! Hmmm. Anden portion MED "korrekt" mængde bagepulver blev temmelig flad, og derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte lave lidt research på nettet. Og tænk engang: Det er lige omvendt: Der skal MINDRE hævemiddel i! Nå, så ved jeg dét - det sidste år vi er her. Ved ikke om jeg tør eksperimentere med mine gærbrød, for de er faktisk helt fine...
Jeg var ikke helt ødelagt over dét med drømmekagen, så i weekenden optil arrangementet, fik jeg også lavet æblekagerasp og citronfromage.

Æblekagen lagde jeg sammen mandag formiddag. Den og citronfromagen blev serveret i små krus - altså portionsanrettet. Det fungerede vældig fint.

Vi har mulighed for at invitere venner og bekendte, som ikke har adgang til basen. Vi havde inviteret en del af vores naboer og et par andre venner. De mødte talstærkt op. Og det er jo dejligt! Flere af dem har rejst en del rundt i verden - og synes derfor at det er helt fantastisk at se og smage noget som de kender.

Vores veninde Uji, som er fra Malaysia, benyttede lejligheden til at komme i festligt tøj - og det var jo herligt at hun havde gjort så meget ud af det. Normalt ser vi hende i golftøj, da det er på golfbanen vi ser mest til hinanden. Lorraine (vores nabo og veninde) kom på et tidspunkt hen til mig - hun var helt rystet. Hun sad ved et bord sammen med sin mand Kent, Uji og Laurie, som vi går tur med om morgenen. Desuden var der 4 andre. Og de 4 øvrige havde samlet 14 tallerkner fyldt med mad. Da de havde spist det de kunne (og efter sigende var det ikke så lidt), hev de plastikposer op af lommerne og begyndte at pakke det sammen. Som Lorraine sagde: "Jeg vidste ikke at der findes mad-hamstrere". Hmmm - det er jo lidt svært at gøre noget ved den slags - især når man ikke har set det, men det var jo ikke lige dét der var meningen.

Carolyn og George, som også er venner fra nabolaget kom også. De har besøgt Danmark et par gange og har haft en dansk udvekslingsstudent, så de har klart relationer. Marie og Dennis kom lidt senere. Dennis var på mission i Danmark i 1952-54. Vi har vist tidligere beskrevet at han stadig taler dansk. MEGET imponerende. Julie, som er instruktør, når vi piger laver kort, og hendes datter Ashlyn måtte også opleve atmosfæren.

Arrangementet er en temmelig dyr affære, da vi skal betale leje for lokalet og der er også en del andre udgifter forbundet med det. Vi har valgt at gæsterne ikke skal betale for at komme. I stedet opfordres de på bedste amerikanske maner til at donere et mindre bidrag. Til gengæld får de så nogen lotterisedler og ud på eftermiddagen er der så lodtrækning. Præmierne er ting som de forskellige lande donerer. Jeg havde lavet nogen kort som var vores bidrag. Inger-Lise fra Norge havde strikket nogen påskekugler, som er vældig in i øjeblikket. MEGET flotte. Det gik hverken værre eller bedre end at vi faktisk vandt hele 2 præmier - den ene dog til Lorraine som var taget hjem inden lodtrækningen. Vi fik en flaske græsk vin og Lorraine fik en meget fin bordskåner fra Israel, med en fin symbolik og som var lavet på et bosted for folk med indlæringsvanskeligheder.
Det var alt i alt en rigtig fin dag og jeg føler at alle lande fik vist sig fra deres bedste side.