Kæreste mormor. Hvor har jeg dog tænkt meget på dig i dag. Det gør jeg egentlig ret tit, men mest sådan glimtvis. Men i dag var det af længere varighed - og minderne myldrede frem. Jeg har nemlig bagt gammeldags kringle med remonce i dag. Og det gjorde vi sommetider sammen, vi to. I det lille, hyggelige køkken i Grønnegade. Jeg hjalp med at hente ingredienserne i din fantastiske spisekammer. Hvor jeg dog ELSKEDE det spisekammer! Og hvor har Mette og jeg "ryddet op" derinde mange gange. Gad vide hvordan du kunne holde ud at tingene formentlig havde fået en ny plads hver gang vi havde været i gang? Men sådan var du jo: Umådelig tålmodig og fantastisk elskelig! Og jeg tror virkelig at du mente det når du udtrykte at "de unge skal da have lov". Det fik vi i hvert fald. Når dejen skulle æltes, foregik det på metalbordpladen for dit vedkommende - jeg trak den (lidt lavere) træplade ud som nok egentlig var et skærebræt, men det blev også brugt som et lille bord da morfar levede og skulle have en hurtig kop kaffe. Og jeg brugte den altså som bordplade i børnehøjde. Fabelagtigt! Hvor var der bare skønt i det køkken! Du lavede verdens bedste ristede brød på brødristeren, som blev sat over gassen. Og din karamelsauce! Jamen, den var jo himmelsk! (Det er den sådan set stadig, for det sker ind imellem at jeg finder din gamle kogebog og laver den - nøjagtig som du gjorde). Men i dag var det så altså kringle. Vi skal snart have International Buffet, og Michael og jeg er blevet enige om at vi i år vil lave danske kager og desserter. Og af én eller anden årsag bliver det gode gammeldags ting - derom mere senere. Men kringlen skulle prøvebages i dag. Jeg har desværre ikke din opskrift, men den jeg fandt minder så vidt jeg husker meget om din. Ikke at du egentlig brugte opskrift - for du vidste jo præcis hvor meget der skulle i af de forskellige ting: En pakke gær, noget lunkent mælk, lidt sukker, æg, margarine og så mel "til det passer". Jeg har siden haft meget svært ved at forklare netop det begreb til folk som jeg har skullet lære at bage. (Jo, der er god nok! Det er faktisk sket flere gange!) Og så den himmelske remonce! Egentlig ville du også helst have rosiner i, men det var jeg ikke så vild med (det er jeg nu - jo, jeg er skam blevet voksen!), så det undlod vi. ALT for børnene! Nu er kringlen så færdig og prøvesmagt. Jeg synes at den ser helt rigtig ud!
mandag den 1. april 2013
Mormor...
Marianne:
Kæreste mormor. Hvor har jeg dog tænkt meget på dig i dag. Det gør jeg egentlig ret tit, men mest sådan glimtvis. Men i dag var det af længere varighed - og minderne myldrede frem. Jeg har nemlig bagt gammeldags kringle med remonce i dag. Og det gjorde vi sommetider sammen, vi to. I det lille, hyggelige køkken i Grønnegade. Jeg hjalp med at hente ingredienserne i din fantastiske spisekammer. Hvor jeg dog ELSKEDE det spisekammer! Og hvor har Mette og jeg "ryddet op" derinde mange gange. Gad vide hvordan du kunne holde ud at tingene formentlig havde fået en ny plads hver gang vi havde været i gang? Men sådan var du jo: Umådelig tålmodig og fantastisk elskelig! Og jeg tror virkelig at du mente det når du udtrykte at "de unge skal da have lov". Det fik vi i hvert fald. Når dejen skulle æltes, foregik det på metalbordpladen for dit vedkommende - jeg trak den (lidt lavere) træplade ud som nok egentlig var et skærebræt, men det blev også brugt som et lille bord da morfar levede og skulle have en hurtig kop kaffe. Og jeg brugte den altså som bordplade i børnehøjde. Fabelagtigt! Hvor var der bare skønt i det køkken! Du lavede verdens bedste ristede brød på brødristeren, som blev sat over gassen. Og din karamelsauce! Jamen, den var jo himmelsk! (Det er den sådan set stadig, for det sker ind imellem at jeg finder din gamle kogebog og laver den - nøjagtig som du gjorde). Men i dag var det så altså kringle. Vi skal snart have International Buffet, og Michael og jeg er blevet enige om at vi i år vil lave danske kager og desserter. Og af én eller anden årsag bliver det gode gammeldags ting - derom mere senere. Men kringlen skulle prøvebages i dag. Jeg har desværre ikke din opskrift, men den jeg fandt minder så vidt jeg husker meget om din. Ikke at du egentlig brugte opskrift - for du vidste jo præcis hvor meget der skulle i af de forskellige ting: En pakke gær, noget lunkent mælk, lidt sukker, æg, margarine og så mel "til det passer". Jeg har siden haft meget svært ved at forklare netop det begreb til folk som jeg har skullet lære at bage. (Jo, der er god nok! Det er faktisk sket flere gange!) Og så den himmelske remonce! Egentlig ville du også helst have rosiner i, men det var jeg ikke så vild med (det er jeg nu - jo, jeg er skam blevet voksen!), så det undlod vi. ALT for børnene! Nu er kringlen så færdig og prøvesmagt. Jeg synes at den ser helt rigtig ud!
Den er blevet prøvesmagt OG godkendt og så er den lagt i fryseren. Du lærte mig nemlig at det kan man sagtens gøre med kringle - og det er fint når der kommer uventede gæster. Så har man altid lige lidt lækkert at hive frem. Det bliver der nok ikke noget af i denne omgang, for jeg tror ikke der bliver noget til overs, men næste gang... I morgen skal jeg på den igen, for de 6 stænger rækker ikke så langt til langt over 200 mennesker. Og mon ikke jeg igen vil have dig i tankerne? Det føler jeg mig ret overbevist om - og hvor er det hyggeligt!
Kæreste mormor. Hvor har jeg dog tænkt meget på dig i dag. Det gør jeg egentlig ret tit, men mest sådan glimtvis. Men i dag var det af længere varighed - og minderne myldrede frem. Jeg har nemlig bagt gammeldags kringle med remonce i dag. Og det gjorde vi sommetider sammen, vi to. I det lille, hyggelige køkken i Grønnegade. Jeg hjalp med at hente ingredienserne i din fantastiske spisekammer. Hvor jeg dog ELSKEDE det spisekammer! Og hvor har Mette og jeg "ryddet op" derinde mange gange. Gad vide hvordan du kunne holde ud at tingene formentlig havde fået en ny plads hver gang vi havde været i gang? Men sådan var du jo: Umådelig tålmodig og fantastisk elskelig! Og jeg tror virkelig at du mente det når du udtrykte at "de unge skal da have lov". Det fik vi i hvert fald. Når dejen skulle æltes, foregik det på metalbordpladen for dit vedkommende - jeg trak den (lidt lavere) træplade ud som nok egentlig var et skærebræt, men det blev også brugt som et lille bord da morfar levede og skulle have en hurtig kop kaffe. Og jeg brugte den altså som bordplade i børnehøjde. Fabelagtigt! Hvor var der bare skønt i det køkken! Du lavede verdens bedste ristede brød på brødristeren, som blev sat over gassen. Og din karamelsauce! Jamen, den var jo himmelsk! (Det er den sådan set stadig, for det sker ind imellem at jeg finder din gamle kogebog og laver den - nøjagtig som du gjorde). Men i dag var det så altså kringle. Vi skal snart have International Buffet, og Michael og jeg er blevet enige om at vi i år vil lave danske kager og desserter. Og af én eller anden årsag bliver det gode gammeldags ting - derom mere senere. Men kringlen skulle prøvebages i dag. Jeg har desværre ikke din opskrift, men den jeg fandt minder så vidt jeg husker meget om din. Ikke at du egentlig brugte opskrift - for du vidste jo præcis hvor meget der skulle i af de forskellige ting: En pakke gær, noget lunkent mælk, lidt sukker, æg, margarine og så mel "til det passer". Jeg har siden haft meget svært ved at forklare netop det begreb til folk som jeg har skullet lære at bage. (Jo, der er god nok! Det er faktisk sket flere gange!) Og så den himmelske remonce! Egentlig ville du også helst have rosiner i, men det var jeg ikke så vild med (det er jeg nu - jo, jeg er skam blevet voksen!), så det undlod vi. ALT for børnene! Nu er kringlen så færdig og prøvesmagt. Jeg synes at den ser helt rigtig ud!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar