Dejligt besøg

Marianne:
I dag er det en hel uge siden at vi tog afsked med familien Tvede, som havde været her i godt en uge. Det var altså ikke let at sige farvel. Sikkert fordi vi ikke denne gang har en dato for hvornår vi ses igen. Jeg kunne (heldigvis) ikke tage med i lufthavnen, da jeg skulle på arbejde på Snowbasin. Jeg var langt fra klar til afskedsscenerne i lufthavnen - og det var bestemt slemt nok herhjemme.
Vi havde nogen fantastiske dage mens de var her. De ankom om aftenen fredag den 25. januar.
Dagen efter havde vi bestemt at vores aktiviteter skulle være kønsbestemte.

Drengene skulle til Monster Truck show. Det var nogen utrolige biler de så - og der var også motorcykler, som lavede utrolige stunts.

Pigerne skulle i første omgang i Hobby Lobby, hvor Sisse var totalt i ekstase. Der var SÅ mange ting i den butik som hun umiddelbart skrev på sin ønskeseddel. Frokosten blev indtaget på A Taste of Britain, hvor vi naturligvis fik fish´n chips. Efter at Sisse også have udholdt at der skulle handles mad, gik turen til SPAnails, hvor vi alle tre fik både mani - og pedicure. Skønt! Sisse fik de fineste amerikanske flag på tæerne og både fransk manicure, blomster OG diamanter på tommelfingrene.

Om søndagen gik turen til Snowbasin. Jeg arbejdede om formiddagen og om eftermiddagen tilbød Sherry at tage min tjans, så jeg kunne stå på ski med familien. Det var supersødt af hende. Det blev nu ikke til så meget for især ungerne blev overhalet af jet-lag. Og det var der jo egentlig ikke noget at sige til.
Mandag havde jeg taget fri fra arbejde og jeg kørte med Tvederne til Snowbasin. Vi havde en helt forrygende dag deroppe. Ungerne er blevet fantattisk gode til at stå på ski - og de kører nu på hele bjerget. Vi spiste frokost på toppet og kørte ned derfra i fin stil. Dejligt! Mick havde udtrykt at han rigtig gerne ville opleve "The Greatest Snow on Earth", som Utah jo praler med at have. Og det kom han så til. Der var kommet i omegnen af 25 cm sne om natten, så forholdene var absolut fantastiske. Vi stod på ski helt indtil de stoppede lifterne. Det tror jeg ikke at jeg har prøvet før.

Søren og Sisse havde fået lektier med fra deres skoler - og der blev arbejdet på dem om aftenen. Der var nok at se til - og nogen dage var de næsten ved at falde om af udmattelse, men de fik det gjort alligevel. Flot, unger!

Tirsdag holdt vi fri fra skiløbet. Søren havde feber, ondt i halsen og hostede, så det var bestemt en god beslutning at blive hjemme. Caro og jeg var ude at gå tur fra morgenstunden og da vi kom hjem kørte vi en tur med sneslyngen og skovlede sne. Imens havde Mick bagt boller og havde morgenmaden klar. Dejligt! Det var er ret afslappende dag, men vi måtte dog lige en tur ind til Salt Lake City for at se City Creek Center, det nye shoppingområde i midtbyen som åbnede i marts sidste år. Det havde Tvederne endnu til gode. Vi var bl.a. i Chessecake Factory for at købe dessert til om aftenen, hvor MBs kolleger Erling og Mike kom forbi til middag.

Onsdag tog hele flokken til Snowbasin. Jeg arbejdede om formiddagen og planen var af resten af flokken skulle spise morgenmad deroppe. Desværre var der dog for anden dag i træk strømsvigt. Så de måtte køre ned ad bjerget for at finde en dejlig morgenmadsrestaurant og de kom tilbage senere. Om eftermiddagen kunne vi køre sammen. Dette blev så dagen hvor begge ungerne fangede dét med at køre med parallelle ski og hvor de lærte at lave hockey stops. Dette fangede de lige pludselig mens Caro, Mick og MB tog en tur lidt højere op i terrænet. Så jeg skal lige love at de var overraskede - og imponerede - da de kom ned. Ungerne var henrykte - og Søren erklærede at det var hans allerbedste dag på ski nogensinde. Om aftenen blev middagen indtaget på Texas Roadhouse - noget begge unger havde set frem til. Ikke mindst havde de glædet sig til de lækre boller med kanelsmør som man får serveret dér. Vi fik en box med nogen ekstra med hjem så morgenmaden dagen efter var reddet :-)

Torsdag aften tog vi alle ned til Marie og Dennis Christensen efter middagen. Her mødtes vi med en del af vores naboer for at øve og optage "Det er så yndigt at følges ad" - sunget på dansk. Naboerne ville egentlig have sunget den for mor og far lørdag morgen, hvor de har guldbryllup. Desværre måtte mor og far aflyse deres tur herover, men alle var enige om at der da bestemt skulle synges for dem. Så sangen blev optaget sammen med en anden sang, som mormonerne synger for deres missionærer når de rejser ud på mission. Også denne blev sunget på dansk. Det var altsammen meget rørende!

Fredag var endnu en dag på ski. Vi var blevet enige om at spise rester til aften - til gengæld skulle vi så have is fra Nielsen´s Frozen Custard til dessert.

Og det var bestemt værd at køre efter! MB og Mick konverterede videooptagelserne fra torsdag aften, således at mor og far kunne se den på nettet. Vi ringede til dem til midnat - da var klokken 8 i Brønderslev. De så videoen og åbnede den bog som vi har lavet til dem med hjælp fra venner og familie. De var meget begejstrede. Senere på dagen skulle de have gæster - dejligt at vide at de blev fejret selvom vi ikke kunne tage del i herlighederne.

Lørdag var sidste dag på ski for Tvederne. Det var FANTASTISK flot vejr. Sol hele dagen, sneen var fabelagtig - bedre afslutning kunne man slet ikke ønske sig. Vi kørte på pister som hverken ungerne eller Caro tidligere havde set - og det gik forrygende. Frokosten indtog vi på toppen - udendørs - og det var skønt! Mærkværdigvis var der masser af plads - amerikanerne er ikke så vilde med at sidde ude som vi kender det fra Europa. Og det var jo egentlig fint for os. Det gjorde at det ikke var noget problem at få et bord. Vi fik afleveret Tvedernes ski, tog hjem og tog bad og kørte ind til Salt Lake City. Vi skulle fejre mors og fars guldbryllup med en middag på Texas de Brazil.

Det er en meget lækker restaurant - især hvis man er glad for kød - og meget af det. Da vi kom hjem blev der pakket kufferter og i det hele taget gjort klar til hjemrejse for den lille familie.