Jeg er her stadig...

Marianne:
Jo, jo. Jeg er her sørme stadig. Har bare haft temmelig meget at se til, så derfor er der gået temmelig langt tid siden mit sidste indlæg.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at dette indlæg vil blive beriget med flere billeder når jeg kommer retur fra Nevada, hvor jeg befinder mig på nuværende tidspunkt. Så det vil nok være en god idé at kigge forbi igen engang i starten af næste uge...

Den 13. februar var jeg til afsluttende eksamen på Snowbasin. Jeg kan nu kalde mig "Children´s Specialist" i relation til at undervise på ski. Det er en eksamen i 2 dele - en skriftlig del og en del på sne.  Det har været en meget spændende proces, hvor jeg har lært en hel masse. Jeg havde ikke de store forventninger, men blev særdeles postivt overrasket. Og det er jo altid dejligt. Jeg var en smule bekymret for at om jeg så udelukkende ville komme til at undervise børn, men den bekymring har vist sig ubegrundet. Jeg har siden haft ligeså mange voksne som børn. Jeg holder meget af at undervise forskellige aldersgrupper, da det giver noget variation i hverdagen.

Michael og jeg spiste middag og kørte i lufthavnen for at hente familien Binzer/Larsen, repræsenteret af Anne & Fleming, Katrine, Christian og Carl, Kathrine & Tobias samt Kristin & Anders. Da vi kom retur til Bountiful fik vi lidt at spise inden de alle blev indkvarteret - og der blev MEGET hurtigt stille i huset.

Torsdagen gik med forskellige indkøb og der blev lejet ski - også til Carl - hos den lokale biks Ski´N See, hvor vi fik en super behandling.

Vi var alle (undtagen MB, som måtte arbejde) på ski fredag og lørdag. Lørdag var en fantastisk flot dag med supergod sne, sol og blå himmel. Vi kørte en del i Strawberry-området, som i netop sådan et vejr at intet mindre end fantastisk.

Søndag var MB også med på Snowbasin, men jeg måtte undervise, så jeg kunne ikke deltage i familiehyggen. Mandag, som var President´s Day tog vores gæster til Solitude for at prøve noget andet end Snowbasin. De havde også dér en skøn dag.

Jeg arbejdede hver dag i den uge, da jeg var blevet bedt om at undervise to britiske børn, som aldrig tidligere havde stået på ski. De skulle have undervisning 4 1/2 dag, så det var en glimrende tjans. Og det er supersjovt at kunne følge udviklingen. Isabel og Sam er hhv. 7 og 10 år og et par sjove, søde og rigtig dejlige unger. Vi hyggede os gevaldigt og de blev rigtig gode. Da vi skulle tage afsked torsdag til frokost var Isabel helt knust og græd store, salte tårer. Hun ville ikke hjem - og erklærede at hun bare ville komme til at savne mig SÅ meget. Det er da ret sødt :-)

TV dækkede drabene i Las Vegas grundigt

Anne, Katrine, Christian og Carl blev hjemme hos os, mens resten af familien kørte en tur til Las Vegas tirsdag til torsdag. De havde en god tur, hvor de boede i suite på Bellagio, så Rock of Ages på the Venetian og de fik vist også shoppet "en smule". Da de kom hjem torsdag kunne de fortælle at de var kørte tidligere end egentlig planlagt, da der havde været skyderier på "The Strib" - tæt på hvor de boede. Senere viste det sig at 3 var dræbt og i hvert fald 4 såret, så en noget større sag. Vi var glade for at de kom afsted på trods af at store områder i byen var afspærret.

MEGET tidligt i lufthavnen (kl. 06.00)
og der 

Fredag morgen kørte vi alle meget tidligt i lufthavnen. Sneen væltede ned, men vi nåede derud i god tid. Og så var det ellers afsked - og måske på gensyn? Det var dejligt at have hele flokken her på én gang. Alle bidrog på bedste vis til at det hele fungerede og hver dag fik vi dejlig mad og drikke. (Hvert par bød ind med en "maddag", så det var til at overskue for alle). Som Fleming efterfølgende skrev: "En unik uge med sjov, snak, ski, underholdning, hygge, samvær og familiebånd styrket." Vi er helt enige! 

Lørdag eftermiddag var det så igen i lufthavnen. Denne gang skulle Michael afsted til Danmark - via Paris.

Lige nu sidder jeg i min seng på et hotel i Laughlin, NV. Uji og jeg kørte herned fra morgenstunden - en tur på ca. 7 1/2 time. Det gik meget fint. Efter at være checket ind på vores værelser, slappede vi lidt af inden vi mødtes for at gå ud og få noget at spise. I morgen kører vi til Needles, CA, som ligger ca. 30 min. kørsel herfra, hvor vi skal have golfundervisning de kommende 3 dage.

Solnedgang fra hoveddøren

Vejret hernede ser lovende ud - der skulle blive op til 25 grader midt på dagen. Det er dog temmelig blæsende (det er det tilsyneladende altid her), men i forhold til temperaturer under frysepunktet hjemme i Bountiful, er det fantastisk.

Vi glæder os begge til forhåbentlig at få nogen gode fif med hjem. Og det bliver da lidt interessant at se hvordan det går - ingen af os har spillet golf de senereste måneder. For mit vedkommende bliver det ekstra spændende, da Michael har tilpasset mine jern og køller - så jeg har stort set fået et ny sæt. Jeg glæder mig!