Julen nærmer sig...

Marianne:
Jeg ved at det lyder vanvittigt, men ikke desto mindre er det jo korrekt. Vi har også i år inviteret til 1. søndag i advent - og det er der nu kun en uge til. I sidste uge gik jeg i gang med nogen af forberedelserne, bl.a. fik jeg bagt pebernødder og vaniljekranse. Jeg lavede også leverpostej og jeg fik syltet asier - eller i hvert fald noget som ligner. Jeg kan ikke få asieagurker her, men bruger i stedet de almindelige agurker. Og sidste år blev de fine. De er nu færdige og prøvesmagt - og de er superlækre. Leverpostejen og asierne er nu til egen fortæring - det deler vi ikke med andre - i hvert fald ikke så mange...

Sidste søndag kom Inger-Lise og Øystein - vi skulle lave pølser som vi gjorde sidste år. Michael og jeg havde købt ind til det. I løbet af dagen måtte Inger-Lise og jeg dog ud og handle et par småting. Bl.a. havde vi undervurderet hvor meget tarm vi havde brug for. Imens gik drengene videre med projektet - og egentlig var det også mest deres projekt, så det var fint nok. For at prøve noget nyt, røgede vi nogen af pølserne. Da det hele var færdigt, spiste vi middag. Vi skulle jo prøvesmage vores produktion.
Vi havde lavet 3 forskellige typer: Toscana-pølser som indeholder hvidløg, soltørrede tomater, oliven og en del krydderurter. En type med chili og citron og tilsidst bratwurst, som blev røget. De var rigtig gode - og bedre end sidste år, var vi enige om. Væsentligste forskel var at vi havde brugt mere spæk - og det var en god idé. Det var en rigtig hyggelig dag - og særdeles produktiv. Herligt!

 

Jeg har bagt endnu en slags småkager. De er stjerneformede og har citronsmag - både kagerne og glasuren. Fredag brugte jeg hele eftermiddagen på at dekorere dem med glasur og glimmer. De er blevet meget fine, synes jeg. Og de smager godt...

Torsdag var Thanksgiving. Vejret var skønt, så vi besluttede at tage ned og spille golf. Det var dejligt at komme igang igen - jeg har ikke spillet siden slutningen af oktober. Det gik rimelig godt - uden på nogen måde at være prangende.

Om aftenen var vi inviteret op til Inger-Lise og Øystein sammen med 2 belgiske par -  Ingrid og Dominique samt Heidi og Philippe. Øystein havde lavet skøn mad - kalkun med det hele og vi havde i det hele taget en rigtig hyggelig aften.

Thanksgiving - taksigelsesfest

Marianne:

I går var Thanksgiving. Jeg er vild med konceptet - for hvornår er det egentlig lige at vi sætter os ned og tænker over hvor meget vi i grunden har at være taknemmelige for? Der er jo meget - og jeg vil slet ikke gå i detaljer her, for det må være op til den enkelte at vurdere. Jeg ved bare at jeg kunne lave en laaang liste - og dét i sig selv er jo noget at være taknemmelig for.

Herovre er det en dag som er særdeles højtidelig - i mange familier er Thanksgiving vigtigere end julen.  Egentlig er det en høstfest, som i tidernes morgen var tilknyttet kristendommen. Men nu om dage er den religiøse tilknytning forsvundet og alle - uanset religiøs overbevisning - fejrer dagen. Det vigtigste denne dag er er være sammen med familie og venner og så naturligvis maden, som typisk består af kalkun, tranebær og kartofler. Alle familier forsøger at give middagen sit helt personlige præg og typisk går opskrifterne i arv fra generation til generation.
En helt igennem fin tradition, hvis man spørger mig.

Yeah - sne!!!

Marianne:

Der var flot fremmøde

Fredag aften havde Albert fra Singapore arrangeret et sushi og karaoke arrangement på en restaurant i Roy - ikke langt fra basen. Jeg var helt sikker på at jeg under ingen omstændigheder skulle synge - men det kunne jeg bare ikke lade være med. Der var en del gode sange - og det var ret sjovt. Ikke noget med at stå på en scene - vi sad ved bordene og sang.

Hmmm - jeg er vist lidt i tvivl om teksten...

Så det var ikke sådan rigtig angstprovokerende. Og alle var med på den - dog undtaget Michael som  under ingen omstændigheder kunne overtales (og når sandheden skal frem er det nok helt OK). Det endte med at blive en rigtig sjov aften.

Da vi vågnede lørdag morgen, var det til en masse sne. Herligt! Michael syntes dog ikke at det var så forrygende, da der jo så skulle skovles. Men det er slet ikke nogen dårlig måde at få lidt motion. Og jeg skulle til møde på Snowbasin, så jeg havde ikke rigtig selv tid... Jeg skulle til medarbejder orientering deroppe.

De har travlt med at lave sne deroppe

Det var SKØNT at komme derop - især da det hele var fint dækket med sne - det ser ret lovende ud for skisæsonen som starter på Thanksgiving - den 22. november. Det var hyggeligt at møde alle kollegerne. Der er sket en del ledelsesmæssige ændringer deroppe, hvilket også kanaliseres til skiinstruktører. Bl.a. får vi nu løn for at være deroppe - selvom vi ikke kommer til at undervise. Og familiemedlemmer får gratis skipas - det kommer jo Michael til gode. Ikke store ting, men alligevel signal fra ledelsen at de er klar over at vi instruktører gør et vigtigt stykke arbejde.

Hollænderne og vi tager afsked med Lia og Wouter

Her til morgen måtte Michael igen ud med sneslyngen. Vi skulle i lufthavnen kl. 8 for at tage afsked med Lia og Wouter. Som tidligere nævnt, flytter de til Washington DC. Det var trist af sige farvel, men de kommer på besøg her i maj - og vi har bestemt også planer om at besøge dem. Så det var ikke helt så endeligt som det sommetider er ved den slags lejligheder.

Da vi kom hjem gav jeg mig i kast med at lægge dej til småkager. Ved at det lyder vanvittigt, men jeg har temmelig meget at gøre i november, så det var én af de ting jeg kunne gøre nu. Jeg bager ikke hele portionen i denne omgang - noget af det bliver frosset og bagt lige før jul. Vi skal da ikke have gamle kager til den tid!

Sådan så her ud da vi kom hjem fra lufthavnen

Efter at have spist frokost - jeg havde bagt en tærte med filodej, bacon, ost og æggemasse - kørte vi til Layton, hvor vi skulle i biografen med Ingrid og Dominique (Belgien) samt Sonja og Marko (Tyskland). Vi så Taken 2 med Liam Neeson. En rigtig god film, var vi vist alle enige om. Og ret hyggeligt sådan at gå i biffen midt på dagen. Det plejer at være noget vi gør om aftenen.

Naboens træ holdt...

Knækket "træ" i haven

Der er et par "træer" i haven som har brækket nogen grene pga. den tunge sne som lagde sig på de blade som endnu ikke er faldet ned. Det var godt at vi fik ryddet noget af det i oktober - ellers havde der været meget værre. Vejrudsigten melder at det bliver over 10 grader i løbet af denne uge, så det smukke syn af "Winter-wonder-land" holder nok ikke så længe. Men flot er det nu!

Selvom skulderen driller...

Marianne:
... kan man sagtens foretage sig mange ting. Og så er der ting som bare ikke rigtig fungerer. I sidste uge måtte jeg desværre opgive at spille golf - og det var endda den sidste gang der skulle spilles i HIGA-regi (Hill International Golf Association). Der har ikke været tilstrækkelig opbakning i denne sæson, så nu er den afgået ved døden. RIP (Rest in Peace) som de bruger meget herovre. Dvs. at jeg ikke længere kan kalde mig "first lady", (Michael var præsident i HIGA) hvilket jo klart er et minus. Men det må jeg leve med.

Fredag aften var vi i Maverick Center for at se Cirque du Soleil - Quidam. Et helt fantastisk show. Vi har gennem længere tid gerne villet se et Cirque du Soleil show, altså ét af de shows som de fra starten blev kendt for, og tilfældigvis kom de så til Salt Lake City. Vi slog straks til. Og det var en meget stor oplevelse! Showet er en blanding af akrobatik, klovnerier og lidt baggrundshistorie. Zoé keder sig med sine forældre, som er totalt ligegyldige overfor hende. Hun flygter ind i en eventyrverden - og dér sker der en masse.

Akrobatikken var intet mindre end fænomenal. Især var der et par som lavede deres bevægelser vanvittig langsomt - det er utroligt hvad den menneskelige krop kan trænes op til. Det var ikke tilladt at fotografere under forestillingen, men jeg har fundet et par billeder på nettet. Spektakulært show!!!

Lørdag formiddag var jeg sammen med Ingrid (Belgien),  Claudia (Tyskland), Michaele (bosiddende i USA, født i Marokko og opvokset i Canada) og Inger-Lise (Norge) til Stamp Camp. Jeg har vist fortalt om det før. Vi bliver undervist i teknikker til at lave kort - og kommer hjem med forskellige projekter. Jeg var særlig vild med et fint til- og fra kort og et julekort. Og så hyggede vi os gevaldigt samtidig.

Senere på dagen holdt Lia og Wouter (Holland) afskedsparty i deres fantastiske hus i Hooper. De rejser herfra godt 1/2 år tidligere end planlagt - de skal til Washington DC. Og de er langt fra henrykte over den beslutning. Men sådan kan det så altså også være. Vi kommer til at savne dem. Michael og Wouter har et supergodt samarbejde og vi hygger os sammen, så det er lidt trist. De kommer her i aften og spiser og vi har planer om at besøge dem en gang i foråret. Michael skal dog allerede til DC i starten af december, så mon ikke han lige slår vejen forbi?

Lorraine, Julie, undertegnede og Ingrid (med ryggen til)

Som jeg vist har fortalt tidligere, er jeg blevet Stampin´Up demonstrator. Dvs. at jeg kan undervise i at lave kort - og ikke mindst sælge produkter fra firmaet.

Ét af kortene

Jeg har ikke gjort så meget ved det, da vi i den Internationale gruppe allerede har Julie som underviser os. Og hende er vi rigtig glade for. Jeg har også lavet projekter sammen med hende. Men i mandags skulle jeg så se om jeg kunne stå på egne ben.
Det var forholdsvis ambitiøst, da jeg havde lavet 4 forskellige julekort som  deltagerne så skulle "kopiere" - og i flere eksemplarer. De fleste lavede 2 af hver - 2 af pigerne lavede 5 af hver.

Michele, Heidi, med ryggen til Katinka og Nicole

Det var en rigtig fin aften, hvor jeg havde inviteret både naboer, piger fra det Internationale miljø og andre bekendte. Der var 8 deltagere. Jeg var meget imponeret over hvad de fik ud af det - og havde klart fornemmelsen af at de hyggede sig samtidig. Førnævnte Julie mente efterfølgende at jeg klart var "bestået" - hun var nemlig én af deltagerne.

I går, tirsdag, var så dagen hvor jeg skulle på hospitalet igen med min skulder. Denne gang for at bryde det arvæv op, som af uransaglige årsager har dannet sig. Jeg var langt fra tilfreds med min bevægelighed og heldigvis var lægen enig, så dette var et forsøg på at forbedre tingenes tilstand.

Hmmmm

Det foregik under narkose - og dét de gør er simpelthen at de tvinger arm og skulder ud i yderpostioner,  som jeg ikke selv kunne. Inden proceduren fik jeg lagt en blok i halsen som fuldstændig bedøver armen i optil 36 timer og derefter blev jeg lagt under fuld narkose. Hele dagen i går havde jeg absolut INGEN kontrol over min venstre arm. En MEGET besynderlig fornemmelse. Men her til morgen var det meget bedre - det betyder så også at jeg har lidt ondt, men slet ikke som jeg havde forestillet mig. Så jeg tror på at det nu går fremad igen. Jeg har allerede været til fysioterapi 2 gange efter indgrebet - og skal hver dag i 2 uger. Og så skulle jeg efter planen være klar til at stå på ski. Jeg krydser fingre - og det er altså ikke de eneste øvelser jeg laver. Jeg er særdeles ihærdig, da jeg bare VIL være god igen!

Mens vi havde været væk, havde Michaels nye investring været på arbejde. Han har købt en røgeovn - og den er vi rigtig glade for! Den kan både kold- og varmrøge og indtil videre har det resulteret i superlækre måltider. I går stod den på laks - vi havde en side i fryseren, som trængte til at blive spist. Og det skulle naturligvis prøves. Den var først blevet saltet natten over, tørret i løbet af dagen og så blev den varmrøget i et par timer (tror jeg nok - den slags har Michael styr på) og så kunne vi ellers indtage et himmerrigsmåltid. Dén ting kommer vi til at være rigtig glade for, fornemmer jeg!