Tænk engang...

Marianne:
- at i dag er det 4 år siden vi rejste fra Danmark for at starte et ny kapitel i vores fælles liv her i Utah, USA. Det er slet ikke til at forstå at der er gået så lang tid! På den anden side har vi oplevet så meget mens vi har været her, at det for mange er mere end hvad de oplever i et helt liv. Og det er vi sørme meget taknemmelige for. Tænk at være så priviligeret at komme til et nyt land og lige meget hvor vi har vendt os, er vi blevet mødt med åbne arme. Det være sig  blandt vores naboer, i det Internationale fællesskab og i det hele taget hvor vi er kommet og har mødt nye mennesker. Vi har blandt andet mødt en del af Michaels kolleger og deres familier og det har været rigtig dejligt. Vores venne- og bekendskabskreds er blevet væsentlig større.
Men vi savner også Danmark. Mest af alt alle jer, venner og familie som vi holder så meget af. Også vores elskede FriisBo, jeg savner at have et ”rigtigt” job og bare dét at kunne kommunikere på vores eget sprog - såvel i sociale som i officielle sammenhænge. Heldigvis varer det jo ikke så længe før vi kommer til Danmark på besøg - og det glæder vi os til! Så får vi ladet batterierne op og tager tilbage hertil, til dét som lige nu er vores hjem, og nyder alt det som USA kan tilbyde. Og det er ikke så lidt. Der er stadig mange ting vi endnu ikke har set og oplevet, så de kommende 2 år bliver formentlig ligeså travle og indholdsrige som de 4 der nu er gået (fløjet).
Vi ved da også at vi får flere besøg hjemmefra - og det er noget af dét vi ser allermest frem til, mens vi er her.(Ikke kun fordi vi så får mulighed for at få rugbrødsblanding, ost, ristede løg, remoulade og hvad vi nu ellers slet ikke kan leve uden...) Det er vidunderligt at få et pust fra Danmark og vi nyder at vise ”vores” fantastiske stat frem. Så kom endelig! Der er stadig masser af tid!