
fredag den 11. maj 2012
Langt om længe!
Marianne:
Indrømmet: Jeg er ikke den mest tålmodige sjæl på denne jord. Jeg kan på den anden side også vente meget længe på noget som jeg mener (håber) er værd at vente på. Som f.eks. beviset på at jeg sidste år den 23. august vandt President´s Cup i Bountiful Ladies Golf Association. Jeg ved at jeg den gang skrev om det - og vist også nævnte at jeg ville sende billede når jeg modtog trofæet. Hmmm. Noget trofæ blev det så ikke til. Men mindre kan sandelig også gøre det. Det er nu endelig lykkedes at få et såkaldt ”bag tag” i huset. Og det har været noget af en kamp. Undskyldningerne fra den ansvarlige har været mange (håber ikke at hun læser dette...) og til sidst foreslog jeg så at jeg da selv kunne finde ud af at skaffe sådan én på nettet. Som sagt så gjort. Selv inskriptionen kunne jeg selv bestemme. Jeg valgte dog at få den forhåndsgodkendt - bare sådan for god ordens skyld. Så nu hænger dette mærke på min golf bag - og det har jeg det rigtig godt med.

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar