Marianne:
Nu er det ikke sjovt at være alene hjemme længere! Jeg savner Michael, som har været væk i 2 uger. Jeg har godtnok haft forfærdelig travlt, men det er nu MEGET rarere når han er her!
Sidste fredag var jeg hos Macy´s, hvor jeg havde bestilt tid til at få lagt make-up på Mac standen. Jeg syntes at jeg trængte til inspiration. Og det var ret godt! Jeg fik nogen nye idéer - og der var ikke en masse ting jeg måtte købe. Jeg kan stort set bruge hvad jeg har. Rigtig sjov oplevelse! Bagefter mødtes jeg med Lorraine og Laurie og de synes også at det var en fin make-up. Vi spiste frokost og besøgte en stofbutik, hvor de er eksperter i quilting. Laurie og jeg har talt meget om den butik - den er bare SÅ lækker - og ville vise den til Lorraine, som er stor-quilter. Det er ikke fordi jeg har den store interesse, men synes bare at butikken er utrolig inspirerende.
Fredag aften var jeg med Lorraine til ”Lip Sync” i kirken. Det var alle de lokale, som i forskellige grupper lavede mime-shows. Det var SÅ underholdende! Man skulle medbringe en tærte (Lorraine havde 2, så jeg klarede frisag) og så spiste man tærte og så showet som varede en time. Meget fin arrangement!
Lørdag morgen havde Sarah inviteret til morgenmad i deres tomme hus. Hun og pigerne (Eloise, Clemence og Valentine) skulle rejse hjem til Belgien senere på dagen. Og det er vel at mærke for at blive. Francois følger efter i august. Det var hyggeligt og ret vemodigt at tage afsked, men Sarah glædede sig og det gjorde på sin vis det hele meget nemmere.
Søndag hentede Ingrid og Dominique mig og vi kørte sydpå. Nærmere bestemt til Cedar City, som ligger 3 1/2 times kørsel herfra. Årsagen var at der skulle komme solformørkelse og netop i Cedar City skulle den være komplet. Vi har senere fået at vide at man ikke kunne se den i Bountiful, da der var en sky for. Jeg havde taget kamera med - håbede at jeg kunne få nogen gode billeder. Det kunne jeg så ikke, men det kunne Dominique.

Hans linse på kameraet er noget mindre - og ikke større end at han kunne sætte et brilleglas (man skal have særlige briller på for at kigge direkte op på solen) foran - og det virkede fantastisk. Han tog nogen rigtig gode billeder. Og det var jo godt, for nogen i familien har den opfattelse at hvis man ikke har fotodokumentation, kan man ikke hævde at man har set noget som helst...
Jeg har aldrig tidligere oplevet en solformørkelse. Det blev temmelig mørkt da den var total - meget underlig fornemmelse. Vi var kørt til et mindre observatorium, hvor vi havde en fin udsigt - og her kunne vi se det hele i deres kæmpe teleskop.
På bygningen kunne man se formørkelsen, fordi lyset blev brudt gennem et træ. Meget dekorativt! Da det var ”overstået” kørte vi hen og fik noget mad og vendte næsen nordpå. Og det gjorde alle andre så også! Der var total trafikkaos. Jeg har aldrig set så mange biler på den strækning før - og så en søndag! (Mormonerne kan officielt ikke rigtig foretage sig noget den dag, da hviledagen skal kommes i hu). Da der også på nævnte strækning var vejarbejde, tog det mere end en time ekstra at køre til Bountiful. Jeg lå i min seng kl. 02.35.




Mandag spillede jeg golf turnering her i Bountiful. Det var noget nær en katastrofe. Jeg kan SLET ikke spille golf i øjeblikket (det har jeg vist nævnt et par gange tidligere). Jeg spillede dog med nogen søde piger, så det var sådan set OK. Vi spiste frokost efterfølgende og så tog jeg hjem for at hvile mig. Jeg var temmelig træt efter gårsdagens tur. Jeg fik en morfar på 45 min. og så var det tid til at pakke bilen, for jeg skulle ned til Julie, hvor vi skulle afholde den her på siden tidligere omtalte workshop, hvor der skulle laves kort. Der kom 12 piger - og det hele forløb rigtig fint. Vi fik instrueret så alle fik lavet nogen superflotte kort - og de var meget begejstrede og synes bestemt at vi skal gentage. Det gør vi sikkert - vi må se hvornår vi synes at det lader sig gøre.

I går, torsdag, var sidste dag for denne omgang af vores kagedekorationskursus. Det betød at vi skulle dekorere en hel kage - jeg havde bagt kagen dagen før - en citron-pund-kage efter samme opskrift som da jeg lavede citronmåde for nylig. Jeg delte den i 2 og fyldte den med hindbærcreme, som jeg havde lavet af friske hindbær. MEGET lækkert. Nu håber jeg så bare at kombinationen fungerer. Den blev dækket med smørcreme - jeg havde lavet det af smøreost - det gør man for at den fondant som man beklæder kagen med, skal hænge fast. Det var det sværeste. Altså at få kagen beklædt. Men det gik sådan nogenlunde. Mit lag af smørcreme var ikke tykt nok, men ellers var det hele vældig fint.

Jeg havde i forvejen lavet calla´er og blade, så resten var egentlig bare at sætte dem på og lave en kant. Jeg synes selv at resultatet blev ret godt til at det var allerførste gang jeg skulle prøve den slags.

Nu står kagen i
køleskabet og bliver ikke rørt før Michael skal have den med op til drengene på basen. Håber den smager godt! Dertil må jeg så lige tilføje at al pynten spiser man typisk ikke. Blomsterne kan gemmes - og skulle man forsøge at spise dem, er der stor risiko for at brække en tand. Overtrækket tager man simpelthen af inden man serverer kagen. Så det er helt og aldeles for at kagen skal ”se ud”. Amerikanerne bager bare en færdig-kage (én af dem hvori der bare skal blandes noget vand) og putter noget marmelade imellem - og så er den s... slået. Men vi Europæere synes jo også at kagen godt må være lidt lækker. Jeg skal bestemt prøve om jeg kan beklæde en kage med marcipan efter samme metode. Jeg er sikker på at det er muligt - og med garanti MEGET velsmagende. (Jo, Line. Marcipan smager absolut fantastisk!) Jeg ved at man kan lave fine blomster også, så det skal prøves. Men ikke her. Marcipan er ikke noget man bruger herovre, og mit lager skal ikke bruges til eksperimenter. SÅ meget har jeg alligevel heller ikke...