onsdag den 30. maj 2012

Skidt og kanel

Marianne:
Det er så dejligt at have Michael hjemme igen. Det hele fungerer bare bedre når vi er her begge to. Lørdag tænkte vi at vi ville gøre noget for at holde ham i gang - for at undgå jetlag - så vi kørte til airshow på Hill, som fandt sted lørdag og søndag. Det var dog ikke den store succes, da det var temmelig dårligt vejr. Da vi havde været der i en times tid, begyndte det at regne og senere at lyne og torden. De stoppede showet - inden da havde vi dog bestemt os for at køre hjem. Så vi undgik den værste trafikkaos. Der er tale om flere hundrede tusinde mennesker som kommer sådan en dag, så hvis de vælger at køre på samme tid... Vi ved at det senere startede igen, men da vi havde en absolut fantastisk oplevelse for 3 år siden med sol og blå himmel, besluttede vi os til at det lever vi nok uden. Det er SÅ ærgerligt når vejret påvirker sådan et arrangement i negativ retning. Det er jo særdeles sjældent at det sådan regner en hel dag her - og hvorfor pokker så lige en dag hvor sådan noget finder sted? Det skal tilføjes at det til og med torsdag havde været forrygende vejr i flere dage - og fra mandag blev det flot igen.

Mandag var vi inviteret til Lorraines fødselsdag. Hun blev 60 i går, tirsdag. Hendes børn havde arrangeret et surprise ”party” og vi var 2 vennepar som også blev inviteret. Det var vældig hyggeligt, men slet ikke så festligt som når man fejrer en rund dag hjemme. Børnene havde lavet et videoshow som viste billeder fra Lorraines liv og børnebørnene var alle blevet interviewet, hvor de fortalte ting om ”grandma”. Der er 17 af slagsen, så det blev til noget af en video. Det hele foregik udendørs - vældig fint. Lorraine fik naturligvis også en kage med smørcreme (sådan SKAL det nemlig være herovre!).

Lorraines yngste datter Brittny synes at hendes mor opfører sig som om hun er 29 - derfor står der 29 på kagen. Og det er altså også fuldstændig uforståeligt for mig at hun er 60. Men sådan er det altså, Sætter en ting eller to i perspektiv, kan man bare konstatere. Og så lader vi ellers den hvile!

I går fik jeg at vide at jeg indenfor de kommende par uger, skal have (endnu) en skulderoperation. Jeg har en såkaldt impingement i venstre skulder - det samme som jeg fik ordnet i Horsens for 6 år siden - den gang højre skulder. Desuden er der også noget som er revet fra hinanden - formentlig efter et par styrt på ski. Jeg har besluttet af få det fixet nu, så jeg (forhåbentlig) har det godt når jeg skal rejse til Danmark den 13. august.

I dag var jeg til diabeteskontrol og da jeg kørte hjem, kørte jeg forbi Capitol i Salt Lake City. Der holdt 2 brandbiler udenfor med et flag imellem.Jeg er altså lidt vild med de der brandbiler de har herovre. De er så gejlede! Capitol er en flot bygning og Stars and Stribes ER altså også bare imponerende - så alt i alt forrygende motiv. Og det vil jeg så gerne dele. Håber I kan følge min fascination!


Nu er Michael kommet hjem og jeg vil gå ind og hente noget mad. Tror vi skal sidde her ude og spise. Michael har spillet golf i Men´s League på Hill, så jeg regner med at høre lidt om hvordan det er gået.


fredag den 25. maj 2012

Herligt! Michael kommer hjem senere i dag!!!

Marianne:
Nu er det ikke sjovt at være alene hjemme længere! Jeg savner Michael, som har været væk i 2 uger. Jeg har godtnok haft forfærdelig travlt, men det er nu MEGET rarere når han er her!

Sidste fredag var jeg hos Macy´s, hvor jeg havde bestilt tid til at få lagt make-up på Mac standen. Jeg syntes at jeg trængte til inspiration. Og det var ret godt! Jeg fik nogen nye idéer - og der var ikke en masse ting jeg måtte købe. Jeg kan stort set bruge hvad jeg har. Rigtig sjov oplevelse! Bagefter mødtes jeg med Lorraine og Laurie og de synes også at det var en fin make-up. Vi spiste frokost og besøgte en stofbutik, hvor de er eksperter i quilting. Laurie og jeg har talt meget om den butik - den er bare SÅ lækker - og ville vise den til Lorraine, som er stor-quilter. Det er ikke fordi jeg har den store interesse, men synes bare at butikken er utrolig inspirerende.

Fredag aften var jeg med Lorraine til ”Lip Sync” i kirken. Det var alle de lokale, som i forskellige grupper lavede mime-shows. Det var SÅ underholdende! Man skulle medbringe en tærte (Lorraine havde 2, så jeg klarede frisag) og så spiste man tærte og så showet som varede en time. Meget fin arrangement!

Lørdag morgen havde Sarah inviteret til morgenmad i deres tomme hus. Hun og pigerne (Eloise, Clemence og Valentine) skulle rejse hjem til Belgien senere på dagen. Og det er vel at mærke for at blive. Francois følger efter i august. Det var hyggeligt og ret vemodigt at tage afsked, men Sarah glædede sig og det gjorde på sin vis det hele meget nemmere.

Søndag hentede Ingrid og Dominique mig og vi kørte sydpå. Nærmere bestemt til Cedar City, som ligger 3 1/2 times kørsel herfra. Årsagen var at der skulle komme solformørkelse og netop i Cedar City skulle den være komplet. Vi har senere fået at vide at man ikke kunne se den i Bountiful, da der var en sky for. Jeg havde taget kamera med - håbede at jeg kunne få nogen gode billeder. Det kunne jeg så ikke, men det kunne Dominique.

Hans linse på kameraet er noget mindre - og ikke større end at han kunne sætte et brilleglas (man skal have særlige briller på for at kigge direkte op på solen) foran - og det virkede fantastisk. Han tog nogen rigtig gode billeder. Og det var jo godt, for nogen i familien har den opfattelse at hvis man ikke har fotodokumentation, kan man ikke hævde at man har set noget som helst...
Jeg har aldrig tidligere oplevet en solformørkelse. Det blev temmelig mørkt da den var total - meget underlig fornemmelse. Vi var kørt til et mindre observatorium, hvor vi havde en fin udsigt - og her kunne vi se det hele i deres kæmpe teleskop.

På bygningen kunne man se formørkelsen, fordi lyset blev brudt gennem et træ. Meget dekorativt! Da det var ”overstået” kørte vi hen og fik noget mad og vendte næsen nordpå. Og det gjorde alle andre så også! Der var total trafikkaos. Jeg har aldrig set så mange biler på den strækning før - og så en søndag! (Mormonerne kan officielt ikke rigtig foretage sig noget den dag, da hviledagen skal kommes i hu). Da der også på nævnte strækning var vejarbejde, tog det mere end en time ekstra at køre til Bountiful. Jeg lå i min seng kl. 02.35.






















Mandag spillede jeg golf turnering her i Bountiful. Det var noget nær en katastrofe. Jeg kan SLET ikke spille golf i øjeblikket (det har jeg vist nævnt et par gange tidligere). Jeg spillede dog med nogen søde piger, så det var sådan set OK. Vi spiste frokost efterfølgende og så tog jeg hjem for at hvile mig. Jeg var temmelig træt efter gårsdagens tur. Jeg fik en morfar på 45 min. og så var det tid til at pakke bilen, for jeg skulle ned til Julie, hvor vi skulle afholde den her på siden tidligere omtalte workshop, hvor der skulle laves kort. Der kom 12 piger - og det hele forløb rigtig fint. Vi fik instrueret så alle fik lavet nogen superflotte kort - og de var meget begejstrede og synes bestemt at vi skal gentage. Det gør vi sikkert - vi må se hvornår vi synes at det lader sig gøre.

I går, torsdag, var sidste dag for denne omgang af vores kagedekorationskursus. Det betød at vi skulle dekorere en hel kage - jeg havde bagt kagen dagen før - en citron-pund-kage efter samme opskrift som da jeg lavede citronmåde for nylig. Jeg delte den i 2 og fyldte den med hindbærcreme, som jeg havde lavet af friske hindbær. MEGET lækkert. Nu håber jeg så bare at kombinationen fungerer. Den blev dækket med smørcreme - jeg havde lavet det af smøreost - det gør man for at den fondant som man beklæder kagen med, skal hænge fast. Det var det sværeste. Altså at få kagen beklædt. Men det gik sådan nogenlunde. Mit lag af smørcreme var ikke tykt nok, men ellers var det hele vældig fint.


Jeg havde i forvejen lavet calla´er og blade, så resten var egentlig bare at sætte dem på og lave en kant. Jeg synes selv at resultatet blev ret godt til at det var allerførste gang jeg skulle prøve den slags.

Nu står kagen i
køleskabet og bliver ikke rørt før Michael skal have den med op til drengene på basen. Håber den smager godt! Dertil må jeg så lige tilføje at al pynten spiser man typisk ikke. Blomsterne kan gemmes - og skulle man forsøge at spise dem, er der stor risiko for at brække en tand. Overtrækket tager man simpelthen af inden man serverer kagen. Så det er helt og aldeles for at kagen skal ”se ud”. Amerikanerne bager bare en færdig-kage (én af dem hvori der bare skal blandes noget vand) og putter noget marmelade imellem - og så er den s... slået. Men vi Europæere synes jo også at kagen godt må være lidt lækker. Jeg skal bestemt prøve om jeg kan beklæde en kage med marcipan efter samme metode.  Jeg er sikker på at det er muligt - og med garanti MEGET velsmagende. (Jo, Line. Marcipan smager absolut fantastisk!) Jeg ved at man kan lave fine blomster også, så det skal prøves. Men ikke her. Marcipan er ikke noget man bruger herovre, og mit lager skal ikke bruges til eksperimenter. SÅ meget har jeg alligevel heller ikke...

torsdag den 17. maj 2012

Travlhed...

Marianne:
I lørdags (den 12.) kørte jeg Michael i lufthavnen. Han skulle til Danmark på seminar i 3 dage og derfra videre til Portugal. Han kommer hjem igen den 25. En på alle måder lang tur denne gang. Men heldigvis har jeg gang i så mange forskellige projekter, at jeg ikke rigtig får tid til at savne ham alt for meget.

Søndag havde jeg egentlig tænkt bare at lave ingenting, men jeg kom i kælderen, og så var jeg der det meste af dagen. Jeg forberedte den workshop jeg skal have sammen med Julie næste mandag (den 21.) Det er kort det handler om. Der kommer 12 piger, som hver især skal lave 8 kort - jeg skal undervise i de 3 kort som jeg har designet. Julie er ansvarlig for det sidste. Det bliver lidt spændende.
Jeg synes selv at det er nogen søde kort, jeg har valgt at de skal lave. De laver 4 forskellige - 2 af hver. Mere om det når det hele er overstået på næste mandag. Jeg fik også lavet demo-modeller, så alt er stort set klar. Herligt!

Mandag spillede jeg golf på Sun Hills i Layton sammen med nogen af de piger jeg spiller med på Bountiful Ridge. Jeg kan SLET ikke spille golf for tiden, men vejret var flot og vi havde det hyggeligt, så... Tirsdag gentog miseren sig - denne gang bare ”hjemme” på Bountiful Ridge. Katastrofe!

Mandag aften var jeg hos Filipa, hvor vi lavede kort. Som altid hyggeligt. Og jeg kunne slappe af, da det var Julie som skulle undervise.

Tirsdag havde Silke inviteret til spaghettata til frokost. Dvs. en uformel måde at mødes og spise skønne pastaretter - tilberedt af Silkes mand, Fransesco. For som han sagde: Det skulle være lavet af en RIGTIG italiener. (Silke er oprindelig fra Østrig). Vi var 10 piger som sad ude på terrassen og nød både maden og vejret - rigtig hyggeligt!

Onsdag (i går) var jeg oppe i nærheden af Snowbasin for at hike med nogen af de piger jeg arbejder sammen med deroppe om vinteren. Vi gik i et par timer og det var dejligt - både at få lidt motion og at ses med pigerne igen.

Michael havde inviteret gæster - selvom han jo altså ikke var hjemme. Men da det var Jan Bauer - én af vores venner fra Vamdrup og hans kollega Niels, var det helt i orden. De to var til et møde på Hill, som Michael jo altså af gode grunde ikke kunne deltage i. Så jeg lavede middag. Jeg havde lavet en portugisisk krabbesalat med crackers til forret - ikke særlig amerikansk, men superlækkert. Hovedretten var ribben, som jeg havde langtidsstegt i barbeque sauce. Dertil kogte majs og en god salat. Desserten var chokolade kage (hvor chokoladen løber smeltende ud, når man skærer i den - uhm!) med vanilleis og hindbærcoulis. Og så var de vist også mætte. Det var hyggeligt at have dem her. Da jeg senere på aftenen talte med Michael spurgte han om de var tilfredse med mødet på Hill - og jeg måtte skuffe ham med at det havde vi altså ikke talt om. Der var jo så meget andet! De havde en skøn blomst med til mig - meget sødt og betænksomt!

I dag har jeg så igen spillet golf - denne gang på Hill. Det var i HIGA regi - den internationale liga som Michael er præsident for. Der var ikke det store fremmøde - faktisk var vi kun 2. Mark fra Holland og undertegnede. Vi gik 9 huller og spillet var for mit vedkommende ikke blevet bedre siden sidst, men vi havde det hyggeligt, så det gik alligevel. Bagefter var vi enige om at vi fortjente en øl.



Og så var det tid til  kagedekorationskursus. I dag lavede vi margeritter og krysantemer. Det var ret sjovt - og jeg synes efterhånden at jeg er ved at have knækket koden. De blev helt OK, synes jeg. I den kommende weekend regner jeg med at jeg skal øve mig og forberede næste gang, hvor vi skal dekorere en hel kage. Spændende! Jeg tænker noget med nogen kalaer på en gul baggrund. Hvis resultatet bliver OK, kommer der billeder i næste uge...

Lige nu sidder jeg i køkkenet og hører musik mens jeg skriver her og drikker mig en godnatøl. I morgen venter endnu en dag med mange gøremål. Dejligt!

fredag den 11. maj 2012

Langt om længe!

Marianne:

Indrømmet: Jeg er ikke den mest tålmodige sjæl på denne jord. Jeg kan på den anden side også vente meget længe på noget som jeg mener (håber) er værd at vente på. Som f.eks. beviset på at jeg sidste år den 23. august vandt President´s Cup i Bountiful Ladies Golf Association. Jeg ved at jeg den gang skrev om det - og vist også nævnte at jeg ville sende billede når jeg modtog trofæet. Hmmm. Noget trofæ blev det så ikke til. Men mindre kan sandelig også gøre det. Det er nu endelig lykkedes at få et såkaldt ”bag tag” i huset. Og det har været noget af en kamp. Undskyldningerne fra den ansvarlige har været mange (håber ikke at hun læser dette...) og til sidst foreslog jeg så at jeg da selv kunne finde ud af at skaffe sådan én på nettet. Som sagt så gjort. Selv inskriptionen kunne jeg selv bestemme. Jeg valgte dog at få den forhåndsgodkendt - bare sådan for god ordens skyld. Så nu hænger dette mærke på min golf bag - og det har jeg det rigtig godt med.

mandag den 7. maj 2012

Middelalder festival

Marianne:
I går, søndag, var vi med nogen af vores Internationale venner til Middelalder Festival. Egentlig en lidt mærkværdig ting at have her i USA, men der findes en del rundt omkring i landet. Der var riddere i rustning som kæmpede med lanser på hesteryg, prinser og prinsesser, teater, mavedansere, en irsk tryllekunstner og en hel masse andet.

Federica (Italien)
Der var naturligvis også boder, hvor man kunne købe ting, som på den ene eller anden måde kunne relateres til den tid (og en masse som ikke kunne) samt naturligvis madboder. Det var altsammen lavet meget fint.
Beatriz (Portugal)
Tahel (Israel)


Vi hyggede os gevaldigt mens vi gik rundt med de andre og kiggede på det hele.

Adva (Israel)

Eloise (Belgien)



Tsuf (Israel)

Vasco (Portugal)

Clemence (Belgien)
Eloise og Clemence fik ansigtsmaling - de blev begge meget flotte. Alle ungerne hyggede sig med hinanden - det er en fryd at se hvordan de nyder hinandens selskab - uafhængig af hvor de nu oprindelig kommer fra.

Ridderne repræsenterede hhv Scotland og Irland - kampen endte uafgjort, så der udbrød ikke krig i denne omgang.

Ridderne var meget ridderlige - de uddelte roser til skønne møer - mest de yngste...


Der var opstillet en del
tableau´er - bl.a. en stenslynge og et bord dækket og klar til at de sultne ridder skulle sætte sig.

Det var en rigtig dejlig oplevelse!

Glad i låget

Marianne:
Sommetider kan man bare blive SÅ glad! Kolibrierne er kommet tilbage i vores have - og det er intet mindre end fantastisk. Det er bare nogen skønne væsener. Det er endnu ikke lykkedes mig at fotografere dem - men det kommer.

Vi har også nogen sommerfugle som flyver rundt og spreder glæde og kulør. De er større end nogen jeg har set hjemme i Danmark - vingespan er omkring 10-12 cm. Jeg tror at det er dén man kalder tiger swallowtail butterfly - men jeg er langt fra sikker. Heller ikke dem har jeg kunnet fotografere - de sidder aldrig længe nok til at det er lykkedes. Men jeg har fundet et billede - så I kan se hvad jeg skriver om.


Ja, og så kom min kære husbond hjem med blomster i dag. Er jeg ikke bare heldig? Det er så vidunderligt med friske blomster - og han er god til at finde nogen som jeg synes om. Forrygende!

fredag den 4. maj 2012

Alene-hjemme-aktiviteter

Marianne:
Ja, så er jeg så alene hjemme - igen! Og det er ikke engang fordi det er arbejdet det kalder min kære husbond væk fra hjemmet - heller ikke denne gang! Nej, det er nu helt i orden for mig, for han hygger sig - og det er sørme vigtigt! (Og sådan lidt ”me-time” er slet ikke at kimse af!)
Denne gang er Michael til club fitting kursus i Ohio, men det vil han sikkert selv berette meget mere om. Jeg kørte ham i lufthavnen tirsdag morgen inden jeg selv tog på Bountiful Ridge for at spille (golf) i Women´s League. Første gang i denne sæson. Og det gik faktisk ganske glimrende. Der er slet ingen tvivl om at jeg har fået en hel masse ud af det kursus jeg var på i slutningen af marts. Dejligt! Det er sådan en dejlig bane deroppe - og det er sjovt at spille med ene piger.

Da jeg var færdig, kørte jeg direkte på hospitalet, hvor jeg skulle have en MR scanning. Min venstre skulder har igennem længere tid drillet mig - for ikke at sige irriteret mig - sådan at jeg ikke rigtig sover ordentligt om natten. Det påvirker jo dage, hvis man vågner om morgenen og slet ikke føler sig udhvilet. Fysioterapi har hjulpet en del - i dagstimerne - men om natten er det lige slemt. Så derfor...
Onsdag holdt jeg hviledag. Noget med at læse bøger, lytte til musik og sidde foran computeren. Det var herligt!

Om aftenen var jeg hos Marie og Dennis, som bor lige her i nærheden. Dennis fejrede sin 80-års fødselsdag. Jeg har vist før fortalt at han var på mission i Danmark i 1952-1954 - og stadig taler en del dansk. Meget imponerende! Dennis ville synge ”Happy Birthday” på dansk - og da jeg jo mente at det ikke lader sig gøre, måtte jeg synge en dansk fødselsdagssang for ham. Hmmm - ikke lige min spidskompetence sådan at synge solo, men jeg gjorde det da. Og endda uden at rødme (tror jeg nok).


Torsdag var det golfdag på Hill med den Internationale Liga (HIGA). Det var rigtig fint - og jeg forsøgte så godt jeg kunne at sætte et par nyere spillere ind i reglerne. De syntes vistnok at jeg ind imellem var en smule ”bossy”, men var enige om at de havde lært en masse, så det var vel OK. Det er rigtig hyggeligt at spille med den gruppe, for jeg kender jo allesammen - bare ikke som golfspillere. Og det er en helt anden oplevelse. Efter golfen skulle jeg med Ingrid og Julie til kagedekorationskursus.

Vi startede et nyt kapitel, som handler om ”Fondant and Gum Paste". Jeg har ingen anelse om hvad det hedder på dansk, men det er sådan noget med at lave fine blomster og dekorere kager med noget mere fast materiale end smørcreme, som vi brugte i sidste omgang.
Når jeg tjekker på internettet, ser det ud til at man i Danmark bruger de engelske betegnelser. Sjovt er det i hvert fald. Denne del er langt fra velsmagende, men jeg har nu også lært at det slet ikke er meningen at man skal spise pynten - den er nemlig bare - til pynt. Ja så! Vi startede med at lave en voluminøs sløjfe og derefter de indledende manøvrer til at lave roser og nelliker. De skal laves færdige i næste uge. Spændende!

I dag var jeg hos ortopædkirurgen for at få resultaterne på den MRI jeg fik i tirsdags. Heldigvis er det ikke så alvorligt som han frygtede - og det ser ikke ud til at det bliver nødvendigt med operation - i hvert fald ikke lige nu. Jeg fik en kortison sprøjte, og så håber vi at det, sammen med mere fysioterapi, kan afhjælpe sagen. Ellers er der vist kun kniven tilbage.

 Jeg skal senere på måneden lave en workshop sammnen med Julie, hvor vi skal lave nogen kort. Jeg fik lavet den sidste demo-model, så jeg kunne få sendt invitationerne ud.



Marie og Dennis hentede mig her til aften - vi skulle til bryllupsreception.


Det er én af vores naboers datter, Rachel Kitchen, som var blevet gift med Evan. Det var en hurtig affære. Vi var retur en time efter. Men sådan er det nu engang herovre. Og vi fik da hilst på en del, selvom der ikke var så mange jeg kendte.

I morgen kommer Michael hjem. Det bliver dejligt at se ham - selvom det kun bliver for en kort bemærkning. Lørdag i næste uge drager han afsted igen.