Marianne:
 |
Mormon Tabernacle Choir |
Mor, far, Caro, Mick, Søren og Sisse ankom til Salt Lake City lørdag den 17. december. Det var en fantastisk fornemmelse at vide at vi skulle holde jul sammen her hos os. Turen havde været lang, men alt var forløbet planmæssigt. Allerede dagen efter startede vores før-juleaktiviteter. Vi havde fået billetter til julekoncerten med Mormon Tabernacle Choir. Og det er bestemt ikke nogen selvfølgelighed. De spiller 4 gange - og der er plads til ca. 25.000 hver gang. Der er et lotteri om billetterne - og der var ansøgt om mere end 1 million billetter. Så vi følte os ret heldige da vi tog derind! Og det var også en stor oplevelse.

Meget imponerende og underholdende. Da vi kom hjem - og jet-lagget var ved at indfinde sig - gav Onkel Michael Bo sig til at bygge juletræet. Det er jo sådan noget man kan herovre i Amerika!
Han havde endda købt et fint lille tog som blev monteret på træet - og det kunne køre!

Mandag var det Michael Bos fødselsdag. Vi startede dagen med en herlig morgenmad - og så stod den ellers på leje af ski og et par indkøb i butikkerne på basen.

Om aftenen tog vi på Texas Roadhouse og spiste en herlig middag - store steaks og MEGET store margaritas. Rigtig dejligt!
Tirsdag skulle skiudstyret afprøves. Det foregik i Deer Valley i det mest fantastiske solskinsvejr. Det var en fantastisk dag. Mor og far sad og nød solen for enden af børnebakken, hvor vi alle tog rigtig mange ture.
Søren og Sisse var begge super gode til at stå på ski - faster var MEGET imponeret! Børnebakken blev da også på et tidspunkt lidt for triviel og vi tog alle højere op i terrænet. Herligt! Vi voksne fik også et par ture med lidt mere fart på - STOR nydelse! Farmor og farfar underholdt de efterhånden temmelig trætte unger.

Dagen efter var arbejdsdag for mig. Men ”heldigvis” var der ikke så meget at lave, så jeg kunne stå på ski med familien. Og det nød jeg! Hele flokken var taget med derop.
Mor og far nød de lækre faciliteter i Earls Lodge og vi andre fik masser af ture. Først på børnebakken - senere kom vi længere op. Og det hele gik fint og flot. Det gjorde heller ikke rigtig noget at netop denne dag var Santa Claus på besøg i Snowbasin.


Han var VILD med Søren og Sisse - og det var gensidigt! Det var slet ikke tosset at stå på ski med sådan en kapacitet - og så havde han endda bolsjstribede julemandsski! Sejt!

Da vi kom retur dagen efter huskede han da begge ungerne - og det var de lidt stolte af. Vejret var nu igen blevet rigtig flot - mor og far sad udenfor hele dagen. Det var dejligt sådan at have en base hvor vi kunne mødes ind imellem. Frokosten indtog vi oppe på bjerget - alle tog gondolen op. Vi spiste på Needles lodge - nød maden og den absolut fantastiske udsigt. Mor og far tog gondolen ned efter at have nydt udsigten fra toppen - vi andre kørte på ski ned.

Mor og far tog ungerne med hjem - de var efterhånden ret møre. Vi andre blev og fik kørt rigtigt igennem. Det var SÅ dejligt! Der kan vist ikke være nogen tvivl om at vi skal på skiferie sammen når lejligheden en gang byder sig!

Da vi kom retur til Bountiful havde mor gang i at koge klejner. Herligt! De både så godt ud og smagte fantastisk! Jeg er begyndt at overveje om jeg skal forsøge at kaste mig ud i sådan en projekt næste år. Mor medbragte en dims til at rulle klejnerne ud med - så udstyret er i hvert fald i orden...

Der var mange ting som skulle ordnes i de sidste dage op til jul. Udover de helt trivielle ting som indkøb, pyntning af juletræ og den slags, skulle der naturligvis leges. Ungerne var flere gange på besøg på de legepladser som de stiftede bekendskab med sidst de var her - og de var ikke blevet glemt! De havde det herligt - og forældrene fik mulighed for lige at nyde solen lidt, da farfar var med den ene dag.
Der blev også spillet shoelbak i kælderen. Et herligt spil som alle kan være med til. Mere om det i et senere indslag.
Naturligvis skulle der julebades! Søren og Sisse syntes at det vart vild luksus at komme i karbad i vores store badekar - og det gør jo ikke noget at man kan lave super meget lækkert skum når man sætter tryk på dyserne. Jeg håber ikke at nogen finder billedet upassende - det ville de sikkert gøre herovre. Men jeg synes altså at de er så dejlige at det MÅ deles!
Den 23. december - lillejuleaften - kørte vi ind til Salt Lake City. Her skulle vi se om vi her kunne konkurrere med det i Danmark så berømte ”julehus” fra Roskilde.

Og indrømmet: Det er svært at slå. Jeg tror dog at alle var enige om at det er lykkedes. Det er utrolig svært at fotografere huset - eller rettere lysene, så det ydes retfærdighed. Det er nemlig meget skiftende og blinkende. og så er der musik til! Man kan tune ind på en radiokanal og høre julemusik. Et orkester i neon bevæger sig i takt til musikken - MEGET syret! Der kommer rigtig mange biler forbi, så vi valgte at parkere et kort stykke vej derfra og gå derhen. Det var vi de eneste der gjorde. Amerikanerne forlader jo nødig deres biler. Heldigvis var der nogen der spillede så højt at vi også fik musikken med :-)

Da vi kørte derfra, tog vi ind til Tempelpladsen, som er oplyst af millioner af lys. De starter allerede i august/september med at sætte de mange lys på træerne. Der bliver dog ikke tændt før umiddelbart efter Thanksgiving - dvs. i slutninge af november.

Der var mange andre som havde fået samme (geniale) idé, så vi var langt fra alene, hvilket egentlig bare var med til at gøre det hele mere fantastisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar