Der blev ret stille da familien Tvede rejste hjem. Vi hyggede os dog gevaldigt! Jeg måtte efter nogen forskellige lægebesøg erkende at jeg formentlig har fået psoriasis. Mine hænder og fødder er plaget af kløende, skallende tør hud. Jeg har været til hudlæge og er kommet i behandling. Det ser ud til at hjælpe, så efterhånden er det til at leve med. Mine hænder ligner dog nogen som sidder på en 100-årig. Ikke specielt kønt! Jeg havde omkring en uges tid, hvor jeg ikke kunne have rigtige sko på. Jeg rendte rundt i Crocs - ikke sådan rigtig chic! Det betød også at jeg ikke kunne komme på ski, for skistøvler kunne jeg da slet ikke holde ud at have på.



Vejret var forrygende og vi nød at kunne stå på ski sammen, Lige indtil jeg faldt på et iset stykke - kunne senere konstatere at jeg havde fået en mindre fibersprængning. Hmmm. Det går bedre, men jeg er endnu ikke klar til hverken morgen gåture eller skiløb.
Og det var så elendighed nok for denne gang!
Nytårsaften valgte vi at fejre hjemme. Vi havde fået 4 hummere foræret af Lorraine og Kent - og besluttede at de skulle være vores forret.

Hovedretten var Prime Rib, som Michael lavede på grillen. Dertil fik vi bagte kartofler og en superlækker salat med bl.a. granatæblekerner.Til dessert havde mor og jeg lavet en Bailey kage - en dansk opskrift jeg havde fundet i et blad. Naturligvis med gode vine til det hele. En syndig margarita blev det også til undervejs. Vi skålede for det nye år i Veuve Clicquot - så bobler manglede heller ikke. Det var SKØNT!
Vi havde dækket bordet med farmor Ingers dækketallerkner. Nytårsaften er i høj grad en aften hvor min familie mindes farmor - dels fordi, da jeg var barn blev denne aften ALTID fejret hos farmor og farfar, dels fordi farmor døde netop nytårsaften.
Dét med hummerne var ikke sådan lige det sjoveste. Ingen af os havde lyst til at tage livet af dem, så vi benyttede os af ”kyllinge-metoden” og puttede dem levende i kogende vand. Ikke at det blev stort bedre af dét. Men de smagte dejligt! Vi havde i øvrigt hørt dronningen mens vi spiste (sen) morgenmad. Det var vigtigt at få begyndt ”rigtigt” - selvom det var lidt tidligt. Michael havde købt fyrværkeri den 4. juli. Normalt kan man nemlig ikke købe det på andre tider af året, så det var spændende om det stadig fungerede. Det gjorde det meste af det.

Overraskende var det dog at vi var de eneste på vejen som var ude for at fyre krudt af. De andre huse var faktisk helt mørklagt. Gad vide om de var gået i seng inden midnat? For os er det MEGET mærkværdigt! Vi så dog nogen få raketter som blev fyret af længere nede i byen. Men SLET ikke noget som kommer i nærheden af hvad man oplever hjemme i Danmark. Temmelig skuffende!
Nytårsdag sov vi længe og efter en dejlig morgenmad tog vi ud for at gå en tur. Vi tog min iPhone med - og så var der ellers dømt Geocaching (en slags skattejagt med GPS)! Dér hvor vi gik lå de ret tæt - og vi fandt da også en hel del. 5 ud af 8.

Ikke så tosset. Især fordi de fleste var micro caches - og de er altså ikke ret store! Det giver virkelig en helt almindelig gåtur en ekstra dimension. Det var en utrolig smuk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var et par grader under frysepunktet. Rigtig dejligt! Ind imellem måtte vi ofre os for sagens skyld. Det indebar bl.a. at jeg måtte op og klatre i et træ. Det hjalp nu ikke stort for denne cache fandt vi aldrig.


Mor, far og jeg tog ind til Salt Lake City for at se om der var noget vi ikke kunne undvære. Og det var der sørme! Lucky Brand, som er en butik i Gateway jeg for nylig har ”opdage” havde sat en del af deres ellers ret dyre ting ned. Jeg fik bl.a. min fødselsdagsgave på forskud - et superlækkert læderbælte som jeg i et stykke tid har gået og kigget på. Da havde et stativ hvor alting var sat voldsomt ned. Jeg gik en lille smule amok og købte 3 ting. Normalprisen var i alt 280; jeg kom af med 30 dollars! Så er det sjovt at gå på udsalg!

Når man sådan har besøg af mor/svigermor, er det jo dejligt hvis der er en ting eller to som man har brug for hjælp til. Jeg er sikker på at mor er enig! Og der var en hel del ting som skulle gøres. Og mor var særdeles villig.


Og så blev der spillet spil! Vi startede ud med at introducere Sjoelbak. Og det skulle vi ALDRIG have gjort! Første gang var det kun MB, far og mig som spillede - og far vandt! Næste gang spillede vi alle 4 - og mor vandt STORT! Hmmm. Så det holdt vi op med igen... En aften gik vi kælderen og spillede bowling på vores Wii. og mor vandt! Hele 2 gange. Jeg vandt også et enkelt spil, men altså... Mexican Train er en spil som vi totalt er faldet for. Det spilles med dominobrikker - og er ret underholdende. Det syntes især jeg, da jeg vandt den første aften vi spillede! Men mor og far var så begejstrede at de købte et spile med hjem - på trods af at det vejer temmelig meget.
Lørdag den 7. januar fik vi endelig noget sne. Ikke voldsomt meget, men dog nok til at Michael måtte ud med sneslyngen. Og mor og far kunne se hvordan her ser ud når det er ”rigtig” vinter. Det var skønt at se - desværre blev det ikke til mere end de ca. 12 cm. som vi fik denne dag. Siden har vejret været rigtig flot med masser af sol og temperaturer på eller lige under frysepunktet. I denne weekend lover de dog varmere vejr. Ikke lige hvad jeg havde håbet. På. På den anden side kan jeg stadig ikke stå på ski, så når alt kommer til alt er det nok helt OK.

Vi har allerede fået gæster igen. Peter og Kaj, som begge er stationeret her i USA, kom i går - eller rettere i morges, ved 1.30-tiden. De skal være her til onsdag. De er her udelukkende for at stå på ski - ærgerligt at der ikke er mere sne. Efter morgenmaden tog drengene op for at leje ski på basen og derefter køre til Snowbasin. Om jeg er misundelig?! Billedet er taget med webcam ved Gondolliften på Strawberry - kl. 11.35 (for en times siden) Suk!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar