søndag den 10. oktober 2010

Hiking i baghaven

Michael:
En dejlig efterårs søndag med solskin og masser af farver.
Vi havde som sædvanlig spillet golf med Uji & Bill fra morgenstunden, og efter frokost besluttede vi at hike en lille tur oppe bagved templet her i Bountiful.
Der går en sti langs et vandløb op i bjergene, hvilket betyder at der er varieret bevoksning - ind imellem tørt og svedent - andre steder frodigt og grønt. Stien går op og ned, og vi krydser vandet flere gange, hvilket i starten var via små træbroer, men jo længere vi kom op var det på træstammer og glatte sten. Vi kom dog tørskoet frem og tilbage.

Efter små 2 timers hike op, valgte vi at slå lejr lidt oppe på skrænten så vi kunne nyde udsigten.
Vi skulle jo oprindeligt havde været på den store hikingtur i Grand Canyon i denne weekend , så dette var en lille kompensation.


Dette trail er i folkemunde kendt for klappeslanger, men dem så vi nu ikke noget til. Vi så et par små slanger (15-20 cm) som lige skulle have årets sidste varme solstråler - det var faktisk lige som os - Marianne nød ihvertfald solen i kaffepausen.

Vi havde vores nyindkøbte køkken med i rygsækken, inkl. kaffe, chokolade og fløde.

Den lille fantastiske Jet Boil kan koge to kopper vand på 1 minut. Fylder og vejer ikke mere end et stort kaffekrus - og det er inkl. gas. Smart ting som er nem at have med.

Kokken får en velfortjent kop chokolade i det gode vejr !

Marianne vasker op i vandløbet på vej ned igen.



Dejlig søndagstur og med kaffe i naturen !










I morgen er det så Colombus Day (US helligdag), hvilket så betyder, at jeg ikke må komme på kontoret - øv - en kort arbejdsdag hjemmefra - man må tage det sure med det søde :-)


1 kommentar:

  1. Det er du absolut mester i min ven:-)men kun hvis der er mest af det søde! Mange hilsener herfra DK hvor vi savner jer og vejret og alle de fede oplevelser. Knus Karen og Søren

    SvarSlet