lørdag den 2. oktober 2010

Kleenex og drugs

Michael:
Efter et godt møde i København gik hjemturen planmæssigt, og alt i alt havde det været fin smuttur hjem til Danmark. Men 2 dage senere gik den ikke længere. En flyvetur over Atlanten er altid en god virusspreder, og denne gang blev jeg så ramt med en solid forkølelse med tilhørende halsbetændelse ! Efter et par dage var det også lykkes at smitte Marianne, så vi begge hoster og sprutter som gale. Husholdningsbudgettet bliver brugt på div. mirakelmidler (piller i mærkelige farver), samt en stor mængde kleenex.
Torsdag eftermiddag havde Officersklubbens koner inviteret til reception med div. amerikanske specialiteter fra forskellige områder i USA. Det er sådan en slags tak for sidst/returmiddag for vores Internationale Buffet, som vi afholder i foråret. Det er vældig hyggeligt - det varer et par timer, og vi får noget godt at spise. Vi havde i forkølelsen slugt et par panodiler, og stod igennem med røde næser.
Fredag aften var vi på den igen. Rudi og Francios har begge runde fødselsdage (40 og 30 år) i november, men de ønskede at benytte det gode vejr, og holde festen nu. Den blev afholdt på Hill AFB i hytte med god plads, og vi var omkring 40 voksne + børn. Vi nappede panodiler igen, og tog tidlig hjem. Vi var enige om at nu havde forkølelsen toppet, og vi vil gå bedre tider i møde.
Lørdag skulle jeg spille en golfturnering på Hill, hvilket ikke gik speciel godt (det må være eftervirkinger !!) Marianne havde ikke toppet som forventet, så hele lørdagen er foregået i sengen - skiftevis sove, puste næse, se TV, læse og sove.
Vi er dog glade for, at det er i denne uge, vi er nede - næste uge skal vi på årets store hiking oplevelse nede i Grand Canyon. Vi har stadig nogle dage til at blive friske på :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar