onsdag den 3. marts 2010

Endelig!!!

Marianne:

De seneste 2 dage har jeg været til eksamen. Og jeg bestod! Så nu er jeg altså officielt PSIA Level 1 skiinstruktør. (PSIA står for Professional Ski Instructors of America). En fantastisk fornemmelse, for jeg føler at jeg har bevist at jeg kan dét dér! Herligt! Vi var 5 piger fra Snowbasin - og vi bestod alle. Og det var oven i købet 2 super sjove dage. I dag blev vi dog sendt ned fra bjerget, da der var lynnedslag i området. Det er altså en MEGET speciel fornemmelse at køre ned ad bjerget på ski umiddelbart efter at man har set lynet. At det lyner på denne tid af året er jo ikke just hvad vi danskere er vant til. Men det er ét eller andet specielt naturfænomen - men varme og bjerge, som gør sig gældende lige her... Jeg er allerede begyndt at overveje hvad jeg skal i gang med som det næste. Og mon ikke det bliver Level 2? Jeg ved fra mine kolleger at det er VÆSENTLIGT mere krævende - både rent teoretisk og skiteknisk, men det må da for pokker være muligt...

1 kommentar: