fredag den 12. marts 2010

Najs!!!

Marianne:
Michael er hjemme igen efter en lille uges rejse til Danmark. Det var SÅ dejligt at få ham hjem igen! For at Michael skal få så få problemer med jet-lag som muligt er det vigtigt at han ikke går for tidligt i seng i dag. Så da vi var kommet hjem besluttede vi os til at gøre noget "najs" - (jo, sådan staver de unge det altså) så vi tog på golfbanen, hvor jeg indledte årets golfsæson. Det var for sent til at spille, da vi kom derned, så vi slog hver en spand bolde på driving range og chippede og puttede. Og det gik ikke slet så dårligt som jeg havde frygtet. Nu ser jeg frem til at spille - sådan rigtigt. Det bliver nok ikke i morgen, da vejrudsigten ser alt andet end lovende ud. Regn, regn og regn. Søndag er det endnu en arbejdsdag i Snowbasin. Og det er jo så absolut ikke nogen straf :-)
Inden Michael tog til Danmark var vi til bryllupsreception hos Briana og Nicholas. En lidt besynderlig situation, da vi rent faktisk ikke havde mødt hverken brud eller gom. Gommens forældre er vores naboer - og derfor var vi inviteret. Det var vi så sammen med flere hundrede andre. Og den måde at gøre tingene på er meget almindelig herovre. Vi tog med, da vi syntes at det kunne være rigtig sjovt at få den oplevelse med. Et (mormon) bryllup foregår typisk således at vielsen foregår i templet om morgenen hvorefter der er en frokost med den nærmeste familie og venner. Om aftenen finder receptionen sted. Her stiller man sig op på række for at ønske brudeparret til lykke, hvorefter der bydes på forskellige forfriskninger. Mens man står i rækken, kan man beundre de udstillede ting. Briana og Nicholas havde valgt at udstille en billedserie, som bl.a. bestod af billeder optaget da de blev forlovet (for omkring 2 måneder siden), deres gavebord samt en quilt som brudens mor (med hjælp fra Lorraine) havde syet. Vi fulgtes med Lorraine og Kent, vores venner og genboer. Bagefter gik vi ud og spiste middag. Det var en rigtig sjov oplevelse at opleve et bryllup SÅ forskelligt fra hvordan man gør den slags hjemme i Danmark. Michael og jeg var HELT enige om at vi til hver en tid vil foretrække vores brag af en fest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar