Så er det 2014

Marianne:
Efter at familien Tvede var rejst hjem, var her meget stille. Vi havde dog stadig en masse på programmet, så den første dag gik med at handle i Station Park i Farmington. Det er en ny mall (indkøbscenter), som mor og far ikke tidligere havde besøgt. Far og MB var bl.a. i Apple butikken, hvor de mødte Ingrid og Dominique. Mor og jeg var mere interesseret i tøjbutikker :-) Efter at vi kom hjem og egentlig var klar til at lave mad, ændrede vi planer, så MB kørte ud og hentede pizza mens mor, far og jeg kørte ned til Salt Lake City for at købe en habitjakke til far. Et lækkert cashmere tørklæde kom også med, så det endte med at blive en rigtig god shoppingdag!
Vi havde nogen dejlige dag, hvor vi bl.a. var på Snowbasin. Jeg var også deroppe på arbejde alene - én af dagene var Michales skjorter strøget da jeg kom hjem. Herligt!

Nytårsaften fejrede vi herhjemme. Vi så dronningen kl. 10, så det var lidt for tidligt til at skåle, men det var nu dejligt at få dét med. Michael grillede en prime rib, som vi fik med typisk amerikansk tilbehør: Bagte kartofler, green bean casserole og peberrodscreme. Desserten var en chocolate chip pie med is. Vi skålede det nye år ind i cremant og dertil fik vi kransekage med nougat som jeg havde bagt dagen før. I modsætning til hos vores nærmeste naboer, som vi kunne se var gået tidligt i seng, fik vi taget imod det nye år med manér. Det var en rigtig hyggelig aften.

Det var MEGET mærkeligt at tage på arbejde den 1. januar! Jeg havde nok forestillet mig at der ville være meget stille - og ikke mindst at mine kolleger ville være temmelig flade. Men det var slet ikke tilfældet. Mange var gået tidligt i seng. Det er altså HØJST besynderligt!

Mor og far blev her en uge efter nytår, så vi havde tid til flere oplevelser. Vi besøgte Antelope Island, som vi aldrig tidligere havde set om vinteren. Det var en stor oplevelse for os alle. Det var rigtig sjovt at vi mødte Inger-Lise og Øystein, som også var derovre sammen med Inger-Lises datter Annette og hendes veninde Heidi.

Det var en smuk dag med sol og temmelig lunt. Vi så bisoner og prærieulve. Da vi besøgte den ubeboede ranch derude, så vi hele 2 hornugler. De er SÅ fine! Vi fik en lille rundvisning i huset af én af de frivillige, Dennis Simonsen, som har danske aner. Det var han MEGET stolt af. Det er lidt hyggeligt at vi stort set kommer i familie med folk herfra, hvis forfædre kom hertil fra Danmark. Der er rigtig mange af dem.

Vi skal jo meget gerne på morgenmadsrestaurant når vi har gæster. Og helst på Denny´s. Det nåede vi ikke mens Tvederne var her, men mor og far skulle ikke snydes. Vi kørte derfor til North Salt Lake, hvor vi tidligere har været. Men den var lukket! Hmmm, det fortæller måske noget om at det ikke sådan er noget vi gør særlig ofte. Vi fandt dog én inde i Salt Lake City - og det var ligeså godt (og meget!) som det plejer. En klar fordel er at man ikke behøver tænke på frokost den dag.

Vi skulle også besøge City Creek Center, som er (endnu en) ny mall, som er blevet åbnet i centrum af Salt Lake City. Mor og far havde kun set at den var under opførelse. Det er en meget flot mall med masser af lækre butikker. Og for første gang siden den åbnede (2 år til marts) så vi det hele.

Mor og far fik lejlighed til at tage en fin afsked med Snowbasin, da de var med mig deroppe den 6. januar. Jeg arbejdede om formiddagen, men der var ikke noget til mig om eftermiddagen, så jeg havde lejlighed til at sidde udenfor på terrassen sammen med mor og far og nyde vejret. Det var smukt solskinsvejr og temperaturen var skøn. En kølig øl var absolut ikke af vejen, så…

Tirsdag den 7. var det tid til at tage afsked med mor og far. Jeg kørte dem i lufthavnen; Michael måtte på arbejde. Heldigvis gik deres hjemtur uden problemer, så de ankom til Ådalen onsdag eftermiddag. Efter deres hjemkomst fik mor konstateret at hun havde en kold lungebetændelse. Formentlig noget hun havde rendt rundt med et stykke tid. Det var super ærgerligt for hende, for det påvirkede naturligvis hendes ferie herovre, men jeg tror nu at både hun og far på trods at det havde en god tur. Vi var rigtig glade for at det lykkedes dem at komme herover endnu engang inden vi vender snuderne hjem.

Vi er nu så småt tilbage i vores vante rutiner. Michael har naturligvis været på arbejde og også jeg har arbejdet en hel del. Der faldt temmelig meget sne (primært i bjergene!) efter at mor og far tog afsted. Det har betydet at der har været masser af forrygende skiløb - ikke mindst en del i powder - og det ER altså bare forrygende!

I lørdags mødtes jeg med Ingrid og Michele på Slackwater Restaurant i Ogden til frokost. Michele kunne berette at hun, efter at have kæmpet i 5 år, endelig er gravid. Det var jo bestemt noget som var værd at fejre! Hun har termin den 19. juli, så det er nok lidt tvivlsomt at vi kommer til at være her, når hun føder. Ærgerligt, men så må vi jo bare sørge for at komme til at se og høre babygrynt på Skype.

I dag, hvor det er torsdag, har mere eller mindre været reserveret Brittney og Tommys bryllup. Brittney er vores naboer - og nære venner -  Lorraine og Kent´s yngste datter. Hun og Tommy er i dag blevet viet i LDS templet i Logan, som ligger ca. 5 kvarters kørsel nord herfra. Det er noget som vi ikke kan deltage i, da vi jo ikke er medlemmer. Men vi var inviteret til den efterfølgende frokost i Logan. Ellers var det stort set kun familie som var der, så vi følte os særligt priviligeret. Det var en meget anderledes oplevelse end et dansk bryllup. Bl.a. kunne vi konstatere at vi (igen) var forholdsvis overdressed. Men hellere det… Der er ingen bordkort, så man sætter sig bare, hvor det nu passer. Vi var så heldige at Kent præsenterede os for Lorraines søstre, Camille og Kathie. Camilles mand Wayne var der også - og det var rigtig hyggeligt selskab. Brudens og gommens fædre præsenterede gæsterne og derefter kunne vi gå til buffeten. Det var rigtig god mad - der manglede bare et glas vin til. Michael var dog ret tilfreds med at der var god ferskenlimonade. Inden/mens der blev serveret dessert, var der forskellige indlæg fra søstre og brødre. Tommy har 7 brødre, som alle var ret underholdende. Den ene af dem havde skrevet en sang (fra Tommy til Brittney) som fortalte om han ambitioner om at blive tandlæge. Ret sarkastisk! (Tommy er 37 år og har en bachelor fra West Point, men vil altså være tandlæge). Brittneys 5 søskende havde lavet et fint billedshow med billeder fra både brud og goms opvækst og deres tid sammen (indtil nu). Meget fint. Greg holdt en tale på irsk (hmmm, han prøvede) og som altid når han gør noget, var det rigtig sjovt. De øvrige indlæg var ret spontane. Parret fortalte hvordan de mødtes og så var det ellers overstået. Vi kørte hjem og nåede at slappe lidt af inden vi skulle afsted til aftenens reception, som var på Canterbury Place her i Bountiful. Ved sådan en lejlighed kommer et hav af gæster og det stakkels brudepar står hele aftenen og tager imod alle gæsterne som stiller op i en lang kø for at ønske til lykke. Her efter blev der serveret en desserttallerken og vi fik mulighed for at mødes med nogen af gæsterne som vi kender godt. Vi var hjemme kl. 20.