lørdag den 12. oktober 2013

Sådan lidt "dagligdag" (og alligevel ikke helt)

Marianne:

Jeg har verdens bedste mand!

I mandags kom Michael hjem fra arbejde med en utrolig smuk buket roser. Det var nemlig 10 år siden at vi første gang mødte hinanden på Park Café på Østerbro i København. Tænk engang! Vi havde på det tidspunkt kommunikeret et stykke tid via email - og det var meget spændende at skulle mødes. Der var totalt fyldt op på Park, så vi gik i stedet ned til Café Bopa, hvor vi sad og snakkede i flere timer. Og resten, ja det er jo fortid. Men hvor er det dejligt at jeg mødte min Tarzan! Jeg havde på daværende tidspunkt slet ikke forestillet mig at jeg 10 år senere skulle være gift og bosiddende - omend midlertidigt - i USA. Vildt (og rigtig dejligt!!!) Livet ER forunderligt!

Den første sne er faldet! På Snowbasin var det allerede den 25. september - hernede kom det den 4. oktober. Det var nu ikke noget som blev liggende - nogen af stederne. Men jeg håber på at vi får en vinter med masser af sne. Og for at imødekomme min kære husbonds ønsker, så er det såmænd OK for mig hvis den primært falder i bjergene. Sidste år var det faktisk omvendt - og det er langt fra hensigtsmæssigt.



Jeg er netop kommet ind ude fra terrassen, som jeg har klargjort til vinteren. Der var egentlig lidt vemodigt, da det jo er sidste gang jeg gør det. Men sådan vil det være med stort set alt vi gør fra nu af - og det kommer vi også over. Det er nemlig også ret dejligt at tænke på at til næste efterår er vi i Danmark.
Jeg har vist tidligere skrevet at efteråret i år ikke er slet så smukt som tidligere. Men haven ser nu rigtig flot us i sine røde klæder.











Sidste lørdag fik vi mulighed for at få billetter til Stomp. Det er noget som jeg har været fascineret af i mange år - og at kunne opleve det live var bare for stor en fristelse. Vi var enige om at det var absolut forrygende! Det er utroligt hvor meget rytme de gutter og piger kan få ud af de mest mærkværdige ting: Koste, indkøbsvogne, tændstikæsker, lightere og meget andet. Samtidig er det et ret humoristisk show, så alt i alt en stor oplevelse. Det foregik i Kingsbury hall, som er en koncertsal knyttet til University of Utah. Ingen af os har tidligere været i det område af byen - og det var faktisk i sig selv en oplevelse. Selvom det var om aftenen, havde man en fornemmelse af universitetslivet, som man ser det i amerikanske film.

Dagen efter kørte vi til Midway, ca. en times kørsel herfra. Vi skulle spille golf på Soldier Hollow. Vi har været der noget gange tidligere, og jeg har altid syntes at det var en særdeles udfordrende bane. Det synes jeg så stadig, men det var ikke helt så slemt som tidligere :-) Vi spillede med 5 af de "drenge" som Michael spiller med i Men´s League på Hill. Det var ret hyggeligt. Og lige nu er der rigtig fint deroppe. De røde og gule farver på træerne - og i baggrunden bjerge med en lille smule sne på. Vejret var fantastisk, så en rigtig dejlig dag.



Tirsdag aften havde jeg besøg af 15 piger. Jeg var vært ved et home party for tøj fra firmaet CAbi. Årsagen var at jeg for et stykke tid siden selv blev inviteret til et sådan party - og jeg kunne ikke komme. Jeg tjekkede tøjet ud på nettet og syntes faktisk at de kunne tilbyde noget jeg har haft svært ved at finde herovre. Men det kan jo snyde meget, når man ser det online. Jeg kontaktede firmaet, og var så heldig at der bor en konsulent her i nærheden. Jeg besøgte hende, og da jeg syntes rigtig godt om tøjet - både udseende og kvalitet, inviterede jeg en flok af de piger jeg kender. Jeg serverede først lidt fingermad og drinks hvorefter Julie præsenterede kollektionen. Så var det tid til at prøve - og de fleste fandt noget de kunne lide. Ikke sådan at alle købte, men jeg havde ikke været helt gal på den, da jeg inviterede. For mig betød det at jeg fik en del ting til halv pris - og det var jo slet ikke tosset. Nu håber vi så bare at tøjet kommer hurtigt! Det skulle gerne være først i den kommende uge. Spændende! Men det bedste af det hele var egentlig at selv om mange af pigerne ikke kendte hinanden i forvejen, var der masser af snak og grin. Jeg havde inviteret de internationale, nogen jeg kender fra golf, naboer og andre som jeg kender fra forskellige sammenhænge. Og de var i alle mulige aldre. Den yngste er først i 20érne og den ældste midt i 70érne. Skønt!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar