Mere Halloween - og lidt andet sjov

Marianne:

I sidste uge var vi 4 piger som kørte ned til Gardner Village for at se på al pynten de sætter op før Halloween. Der var ikke slet så mange hekse i år som der plejer, men på den anden side kom vi også bare "au naturel" - ikke klædt som hekse som sidste år. Det var en fantastisk flot dag med solskin og overtøj var totalt unødvendigt. Vi gik rundt og kiggede i de mange små butikker, men ingen gjorde nogen særlige indkøb. Det er mere for bare at se. Indkøbene blev i stedet gjort da vi bagefter kørte ned til Ikea, som ikke ligger så langt derfra. Jeg fik bl.a. købt gløgg blanding, så vi har hvad vi har brug for når vi skal fejre 1. søndag i advent. En super hyggelig eftermiddag.

I fredags var der Buffalo Roundup på Antelope Island - øen som vi kan se fra vores stuevindue. Hvert år ved denne tid kommer en flok cowboys (mere eller mindre professionelle) og driver bisonerne sammen. Derefter bliver de sorteret - nogen bliver solgt, nogen mærkes så de kan jages, nogen slås ned og størstedelen bliver på øen og overvintrer. Vi var så heldige at vi kunne følge slagets gang fra sidelinjen. Det var ret sjovt at se. Det er nogen imponerende dyr!

Jeg måtte forlade Antelope Island omkring frokost, da jeg skulle ned til Salt Lake City, hvor jeg skulle stå på stand for Stampin´Up - det firma jeg repræsenterer når jeg laver kort klasser. Der var en konference, Pinner´s Conference, som viste en masse af hvad Utah kan byde på af ting som man ellers typisk kan finde på Pinterest (en MEGET brugt virtuel opslagstavle). Det var ret sjovt - og bestemt en overkommelig opgave - der var ikke vild megen aktivitet på standen. Det bedste var dog nok at jeg fik lejlighed til at tale med en del af dem som har fast arbejde i firmaet - det var meget interessant at høre hvad de sådan går og laver.

I lørdags havde jeg meldt mig til at undervise i at lave kort ved et arrangement i (mormon) kirken (og nej, Mick, jeg er IKKE konverteret!) Hvert efterår har de sådan en dag hvor de laver forskellige projekter - og mine kort var så ét af projekterne i år. Der var stor interesse for det og heldigvis fik jeg assistance fra Carolyn, som hjalp mig med at klargøre materialerne på forhånd, så det var let at gå til for deltagerne. Hun var også uundværlig på selve dagen, hvor hun hjalp med at forklare, hvad der skulle gøres. Alle gik derfra med meget fine kort, så det var en stor succes.

Mandag var alle vi Internationale inviteret af Officer´s Spouse´s Club (OSC) til den årlige buffet, hvor de disker op med mad fra alle dele af USA. Desuden var der i år et sjovt bingo, hvor vi, blandt deltagerne skulle finde nogen som havde forskellige karakteristika. Det var bl.a. én som har en tatovering (jeg vidste med det samme hvem jeg skulle have fat i), én som var tvilling - eller selv havde tvillinger, én som ikke kunne lide pizza og sådan var der i alt 25. Målet var at finde mindst 20 forskellige personer som kunne passe ind - og det lykkedes faktisk. Formålet med det hele var naturligvis at vi skulle lære hinanden at kende - og det var super effektivt og sjovt. Som altid var der også et lotteri hvor alle fik noget med hjem - så er det noget ved!

I går, onsdag, var jeg oppe hos Marty for at lære hende og Lorraine at lave norske papirstjerner. Jeg lavede dem til de nærmeste naboer sidste år, og de ville rigtig gerne lære selv at lave dem. Og det gjorde vi så. De blev rigtig fine - og nu varer det nok ikke længe før de er at finde over hele byen :-) Men de er også super fine.

I går aftes var jeg med Ingrid og Dominique på besøg i en forhekset by (lidt ligesom Den gamle By i Århus). Vi gik fra hus til hus i mørket - og hele tiden var der skræmmende elementer som spøgelser, kutteklædte mænd, hekse og alle mulige andre væsener som forsægte at skræmme livet af os. Det var meget underholdende og supergodt lavet. Jeg blev i den grad inspireret til at se stedet i dagslys - måske op imod jul, hvor de har arbejdende værksteder og andre sjove ting at se på.

Lige nu sidder vi i stuen og kan ikke gå ret langt væk, da det hele tiden ringer på døren. Det er jo Halloween i dag, så alle kvarterets unger er ude at lave "trick or treat". Tror at man hjemme siger "slik eller ballade. Jeg er nok gadens mest populære heks (en ære som følger med gryden med slik - og det faktum at jeg formentlig er den eneste som åbner døren udklædt). Hyggeligt er det nu. Overraskende at rigtig mange af ungerne faktisk har valgt at tage et æble fra gryden (jo, den er go´nok!) Nu varer det ikke så længe før vi slukker lyset udenfor - det betyder at der ikke er mere at komme efter.

Oktober er Halloween måned

Marianne:


Oktober er måned for Halloween - og derfor er der en masse aktiviteter som på den ene eller anden måde kan relateres hertil.
Som f.eks i lørdags, hvor der i Sugarhouse Park var Pumpkin Regatta. Det går ud på at kæmpegræskar bliver udhulet og så er der kapsejlads på en lille sø i parken. Alle var klædt ud til lejligheden - og der var i den grad feststemning dernede. Ingrid og jeg tog derned med kameraer, for det var da bestemt noget at forevige. Det var ret sjovt at se - og vi kunne konstatere at ikke alle græskarene var lige vandtætte. Men de fleste klarede det dog - og der blev kåret en vinder. Vinderen fik et fint trofæ.

Vi er blevet "boo´ed"! Lørdag aften modtog vi en pose som indeholdt en tallerken med søde sager samt et brev som fortalte at vi nu altså var blevet boo´d. Der var også en skilt til at sætte på døren, så alle kan se at vi ER blevet boo´ed - og man kan kun blive det én gang. For at undgå at blive hjemsøgt, var opgaven at gøre det samme til to familier - uden at de ved hvem som er giveren. Jeg tænkte at jeg ville gøre det lidt ekstra underholdende, så jeg bagte små kyskage-spøgelser. De er nu leveret til Lorraine og Maria (begge her på gaden). Spændende at se om de gætter hvor de kommer fra :-)

Oktober er også måneden, hvor efteråret for alvor sætter ind. Det bliver koldere, og der kommer sne i bjergene. Indtil videre er det ret begrænset hvor meget sne der er kommet - og det er helt fint. Det må gerne vente en måned mere. Michael benyttede sig af at vi har nogen meget fine dage i øjeblikket og tog en tur på motorcyklen. Forhåbentlig var det ikke den sidste i år - men det kan man aldrig vide. Én ting er sikkert: Han var en meget glad mand.

Lørdag aften var vi med Inger-Lise og Øystein på Restaurant Glitretind i Deer Valley. Restauranten er én af de bedre i staten og ligger i Stein Eriksens lodge. Stein Eriksen er en norsk gut som i 1952 vandt OL i storslalom. Senere flyttede han her til Utah, hvor han har været meget aktiv i udviklingen af Park City som skisportsområde. Og han har altså bygget et lækkert luxushotel. Vi fik superlækker mad. Øystein og jeg var modige og valgte til hovedret at få kokkens signaturret, som er and (confit og bryst) og vafler. Det lyder som en besynderlig kombination, men det var faktisk rigtig godt. Og så er det jo dejligt at prøve noget som er anderledes. En super hyggelig aften.

Vi benytter os af enhver lejlighed til at spille golf i øjeblikket. Det varer jo nok ikke så længe før vi må holde en pause. I dag havde vi mulighed for at spille på en privat country club, Oakridge. Det var en dejlig oplevelse og vejret var absolut fantastisk. Vi var enige om at vi er ret godt vant med de baner vi normalt spiller på - sådan golfmæssigt, men de øvrige faciliteter som restaurant, proshop og omklædningsrum er af en noget anden standard. Det skal de også gerne være når man skal betale omkring 4000 DKK om måneden.

Måtte lige...

Marianne:

- fortælle at jeg i søndags lavede min første eagle nogensinde! Det var på Bountiful Ridge, hvor Michael og jeg spillede fra morgenstunden med Hope og Stacy. Jeg spillede faktisk ganske glimrende, så da jeg på hul 8 i andet slag ramte green, var jeg ret overrasket over at jeg ikke kunne finde bolden, da jeg kom op på green, som jeg ikke kunne se derfra hvor jeg havde slået. De andre 3 bolde lå som forventet, men min var bare væk. Michael spurgte (for sjov, tænker jeg) om jeg havde kigget i hullet - hvilket jeg blankt afslog. Da den ikke var at finde nogen steder, måtte Michael tjekke om den virkelig kunne være i "koppen" - og det var den så! Jeg troede stort set ikke mine egne øjne, men den var god nok. Det hjalp jo i det hele taget på resultatet for hele runden, som endte med at være på 87 slag for mit vedkommende. Mit hidtil bedste resultat. Og så på en kold og grå dag. Mine forholdsvis gode resultater de sidste par unger har nu resulteret i at mit handikap er nede på 24,0 - mit mål for sæsonen var 25.

Tirsdag aften var vi inviteret ned til Lisa og Kevin, som var arrangører af turen til Lake Powell i august. Det var et gensyn med alle som var med på turen - og Mike havde lavet en video med billeder. Alle medbragte en snack, så der blev smovset mens der blev fortalt røverhistorier dernede fra. Videoen blev vist i det mest velindrettede "entertainment room" jeg endnu har set, så det var en stor oplevelse på flere planer. Det var forrygende at se alle de mange gode billeder. Rigtig dejlig aften!

Sådan lidt "dagligdag" (og alligevel ikke helt)

Marianne:

Jeg har verdens bedste mand!

I mandags kom Michael hjem fra arbejde med en utrolig smuk buket roser. Det var nemlig 10 år siden at vi første gang mødte hinanden på Park Café på Østerbro i København. Tænk engang! Vi havde på det tidspunkt kommunikeret et stykke tid via email - og det var meget spændende at skulle mødes. Der var totalt fyldt op på Park, så vi gik i stedet ned til Café Bopa, hvor vi sad og snakkede i flere timer. Og resten, ja det er jo fortid. Men hvor er det dejligt at jeg mødte min Tarzan! Jeg havde på daværende tidspunkt slet ikke forestillet mig at jeg 10 år senere skulle være gift og bosiddende - omend midlertidigt - i USA. Vildt (og rigtig dejligt!!!) Livet ER forunderligt!

Den første sne er faldet! På Snowbasin var det allerede den 25. september - hernede kom det den 4. oktober. Det var nu ikke noget som blev liggende - nogen af stederne. Men jeg håber på at vi får en vinter med masser af sne. Og for at imødekomme min kære husbonds ønsker, så er det såmænd OK for mig hvis den primært falder i bjergene. Sidste år var det faktisk omvendt - og det er langt fra hensigtsmæssigt.

Jeg er netop kommet ind ude fra terrassen, som jeg har klargjort til vinteren. Der var egentlig lidt vemodigt, da det jo er sidste gang jeg gør det. Men sådan vil det være med stort set alt vi gør fra nu af - og det kommer vi også over. Det er nemlig også ret dejligt at tænke på at til næste efterår er vi i Danmark.
Jeg har vist tidligere skrevet at efteråret i år ikke er slet så smukt som tidligere. Men haven ser nu rigtig flot us i sine røde klæder.

Sidste lørdag fik vi mulighed for at få billetter til Stomp. Det er noget som jeg har været fascineret af i mange år - og at kunne opleve det live var bare for stor en fristelse. Vi var enige om at det var absolut forrygende! Det er utroligt hvor meget rytme de gutter og piger kan få ud af de mest mærkværdige ting: Koste, indkøbsvogne, tændstikæsker, lightere og meget andet. Samtidig er det et ret humoristisk show, så alt i alt en stor oplevelse. Det foregik i Kingsbury hall, som er en koncertsal knyttet til University of Utah. Ingen af os har tidligere været i det område af byen - og det var faktisk i sig selv en oplevelse. Selvom det var om aftenen, havde man en fornemmelse af universitetslivet, som man ser det i amerikanske film.

Dagen efter kørte vi til Midway, ca. en times kørsel herfra. Vi skulle spille golf på Soldier Hollow. Vi har været der noget gange tidligere, og jeg har altid syntes at det var en særdeles udfordrende bane. Det synes jeg så stadig, men det var ikke helt så slemt som tidligere :-) Vi spillede med 5 af de "drenge" som Michael spiller med i Men´s League på Hill. Det var ret hyggeligt. Og lige nu er der rigtig fint deroppe. De røde og gule farver på træerne - og i baggrunden bjerge med en lille smule sne på. Vejret var fantastisk, så en rigtig dejlig dag.

Tirsdag aften havde jeg besøg af 15 piger. Jeg var vært ved et home party for tøj fra firmaet CAbi. Årsagen var at jeg for et stykke tid siden selv blev inviteret til et sådan party - og jeg kunne ikke komme. Jeg tjekkede tøjet ud på nettet og syntes faktisk at de kunne tilbyde noget jeg har haft svært ved at finde herovre. Men det kan jo snyde meget, når man ser det online. Jeg kontaktede firmaet, og var så heldig at der bor en konsulent her i nærheden. Jeg besøgte hende, og da jeg syntes rigtig godt om tøjet - både udseende og kvalitet, inviterede jeg en flok af de piger jeg kender. Jeg serverede først lidt fingermad og drinks hvorefter Julie præsenterede kollektionen. Så var det tid til at prøve - og de fleste fandt noget de kunne lide. Ikke sådan at alle købte, men jeg havde ikke været helt gal på den, da jeg inviterede. For mig betød det at jeg fik en del ting til halv pris - og det var jo slet ikke tosset. Nu håber vi så bare at tøjet kommer hurtigt! Det skulle gerne være først i den kommende uge. Spændende! Men det bedste af det hele var egentlig at selv om mange af pigerne ikke kendte hinanden i forvejen, var der masser af snak og grin. Jeg havde inviteret de internationale, nogen jeg kender fra golf, naboer og andre som jeg kender fra forskellige sammenhænge. Og de var i alle mulige aldre. Den yngste er først i 20érne og den ældste midt i 70érne. Skønt!