søndag den 14. april 2013

International Buffet på Hill - igen...


Marianne:
Sidste mandag (den 8. april) var dagen for vores årlige International Buffet på Hill. Konceptet er at de lande, som er repræsenteret på Hill, opfordres til at benytte sig af lejligheden til at præsentere deres lokale specialiteter  - det være sig mad, drikke, turistattraktioner mm. Gæsterne er primært de amerikanere som arbejder på basen og samarbejder med de Internationale.
For Michael og mig var det 6. gang - så vi er ved at være nogen erfarne rotter. Derfor havde vi også bestemt at ændre på menuen i forhold til tidligere. Så temaet i år var "kager og desserter": Gammeldags æblekage, citronfromage, mormors kringle, drømmekage og vaniljekager (vaniljekranse uden krans). Det blev vældig positivt modtaget - også selvom vi var placeret som det første bord når man kom ind ad døren - måske en smule uheldigt med dét tema. Men amerikanerne er egentlig lidt ligeglade med i hvilken rækkefølge de spiser tingene - og de fleste lægger alligevel det hele på samme tallerken, så...
Vi estimerer at der var mellem 200 og 250 gæster, så det var en ordentlig flok. Lidt færre end sidste år, hvilket faktisk var helt OK.

Forberedelserne startede for et par uger siden, hvor jeg, som jeg også tidligere har beskrevet her på bloggen, bagte det første hold kringle. Heldigvis kunne de fint fryses, så det var ret nemt. Vaniljekagerne bagte jeg ugen før. Eneste problem med det er at der vist er mus i vores køkken. Og særdeles kløgtige mus - de kan åbne kagedåsen! Drømmekagen bagte jeg lørdagen før - og det var noget af et projekt. Da vi flyttede hertil, lærte jeg hurtigt at hævemidler virker anderledes i højden, hvor vi jo bor. (Vi er ca. 1200 m over havets overflade). Jeg troede i første omgang at det var en joke, men lærte at den er god nok. Og udfra de anbefalinger jeg fik, har jeg derfor øget mængden af hhv. gær og bagepulver. Og i det store hele er det blevet meget godt. Men drømmekagen har altid drillet. Da jeg skulle bage til buffeten, ville jeg lave dobbelt portion. Det gjorde jeg også, men i den første portion glemte jeg at fordoble mængden af bagepulver - og kagen blev rigtig fin! Hmmm. Anden portion MED "korrekt" mængde bagepulver blev temmelig flad, og derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte lave lidt research på nettet. Og tænk engang: Det er lige omvendt: Der skal MINDRE hævemiddel i! Nå, så ved jeg dét - det sidste år vi er her. Ved ikke om jeg tør eksperimentere med mine gærbrød, for de er faktisk helt fine...
Jeg var ikke helt ødelagt over dét med drømmekagen, så i weekenden optil arrangementet, fik jeg også lavet æblekagerasp og citronfromage.

Æblekagen lagde jeg sammen mandag formiddag. Den og citronfromagen blev serveret i små krus - altså portionsanrettet. Det fungerede vældig fint.

Vi har mulighed for at invitere venner og bekendte, som ikke har adgang til basen. Vi havde inviteret en del af vores naboer og et par andre venner. De mødte talstærkt op. Og det er jo dejligt! Flere af dem har rejst en del rundt i verden - og synes derfor at det er helt fantastisk at se og smage noget som de kender.
Vores veninde Uji, som er fra Malaysia, benyttede lejligheden til at komme i festligt tøj - og det var jo herligt at hun havde gjort så meget ud af det. Normalt ser vi hende i golftøj, da det er på golfbanen vi ser mest til hinanden. Lorraine (vores nabo og veninde) kom på et tidspunkt hen til mig - hun var helt rystet. Hun sad ved et bord sammen med sin mand Kent, Uji og Laurie, som vi går tur med om morgenen. Desuden var der 4 andre. Og de 4 øvrige havde samlet 14 tallerkner fyldt med mad. Da de havde spist det de kunne (og efter sigende var det ikke så lidt), hev de plastikposer op af lommerne og begyndte at pakke det sammen. Som Lorraine sagde: "Jeg vidste ikke at der findes mad-hamstrere". Hmmm - det er jo lidt svært at gøre noget ved den slags - især når man ikke har set det, men det var jo ikke lige dét der var meningen.

Carolyn og George, som også er venner fra nabolaget kom også. De har besøgt Danmark et par gange og har haft en dansk udvekslingsstudent, så de har klart relationer. Marie og Dennis kom lidt senere. Dennis var på mission i Danmark i 1952-54. Vi har vist tidligere beskrevet at han stadig taler dansk. MEGET imponerende. Julie, som er instruktør, når vi piger laver kort, og hendes datter Ashlyn måtte også opleve atmosfæren.

Arrangementet er en temmelig dyr affære, da vi skal betale leje for lokalet og der er også en del andre udgifter forbundet med det. Vi har valgt at gæsterne ikke skal betale for at komme. I stedet opfordres de på bedste amerikanske maner til at donere et mindre bidrag. Til gengæld får de så nogen lotterisedler og ud på eftermiddagen er der så lodtrækning. Præmierne er ting som de forskellige lande donerer. Jeg havde lavet nogen kort som var vores bidrag. Inger-Lise fra Norge havde strikket nogen påskekugler, som er vældig in i øjeblikket. MEGET flotte. Det gik hverken værre eller bedre end at vi faktisk vandt hele 2 præmier - den ene dog til Lorraine som var taget hjem inden lodtrækningen. Vi fik en flaske græsk vin og Lorraine fik en meget fin bordskåner fra Israel, med en fin symbolik og som var lavet på et bosted for folk med indlæringsvanskeligheder.
Det var alt i alt en rigtig fin dag og jeg føler at alle lande fik vist sig fra deres bedste side.

Skisæsonen er slut...

Marianne:
I dag har jeg været på ski for sidste gang i denne sæson. Snowbasin - og de fleste andre skiresorts her omkring - havde sidste dag i dag. Indtil i går var vejrudsigte langt fra lovende - noget med skyet og regn, men det holdt heldigvis ikke stik. Fra morgenstunden var det temmelig koldt - her frøs det 3 grader. Og oppe på bjerget var det noget koldere. Jeg mødtes med min kollega Carrie og hendes datter Lindi og vi kørte et par ture sammen. Senere stødte en anden kollega, Susan, og hendes familie til. Det var super hyggeligt.

Da vi syntes at vi havde fået nok, satte vi os på terrassen og spiste sen frokost og hang ud. Der var en del af gæsterne som var klædt i 80ér skitøj - det var ret sjovt at se på. Særdeles farverigt!

I morgen skulle jeg have været til Snowbasins golfturnering på Hill, men det er udskudt til næste mandag, da det ser ud til at blive temmelig koldt med regn og snebyger. Ikke det sjoveste at spille golf i. Så det er helt fint.

Michael kommer hjem fra Mesquite i morgen aften. Han har været dernede sammen med en flok gutter - for at spille golf, naturligvis! Har lige talt med ham og han var ret tilfreds, da han havde spillet ganske glimrende i dag. Dejligt!

mandag den 1. april 2013

Mormor...

Marianne:
Kæreste mormor. Hvor har jeg dog tænkt meget på dig i dag. Det gør jeg egentlig ret tit, men mest sådan glimtvis. Men i dag var det af længere varighed - og minderne myldrede frem. Jeg har nemlig bagt gammeldags kringle med remonce i dag. Og det gjorde vi sommetider sammen, vi to. I det lille, hyggelige køkken i Grønnegade. Jeg hjalp med at hente ingredienserne i din fantastiske spisekammer. Hvor jeg dog ELSKEDE det spisekammer! Og hvor har Mette og jeg "ryddet op" derinde mange gange. Gad vide hvordan du kunne holde ud at tingene formentlig havde fået en ny plads hver gang vi havde været i gang? Men sådan var du jo: Umådelig tålmodig og fantastisk elskelig! Og jeg tror virkelig at du mente det når du udtrykte at "de unge skal da have lov". Det fik vi i hvert fald. Når dejen skulle æltes, foregik det på metalbordpladen for dit vedkommende - jeg trak den (lidt lavere) træplade ud som nok egentlig var et skærebræt, men det blev også brugt som et lille bord da morfar levede og skulle have en hurtig kop kaffe. Og jeg brugte den altså som bordplade i børnehøjde. Fabelagtigt! Hvor var der bare skønt i det køkken! Du lavede verdens bedste ristede brød på brødristeren, som blev sat over gassen. Og din karamelsauce! Jamen, den var jo himmelsk! (Det er den sådan set stadig, for det sker ind imellem at jeg finder din gamle kogebog og laver den - nøjagtig som du gjorde). Men i dag var det så altså kringle. Vi skal snart have International Buffet, og Michael og jeg er blevet enige om at vi i år vil lave danske kager og desserter. Og af én eller anden årsag bliver det gode gammeldags ting - derom mere senere. Men kringlen skulle prøvebages i dag. Jeg har desværre ikke din opskrift, men den jeg fandt minder så vidt jeg husker meget om din. Ikke at du egentlig brugte opskrift - for du vidste jo præcis hvor meget der skulle i af de forskellige ting: En pakke gær, noget lunkent mælk, lidt sukker, æg, margarine og så mel "til det passer". Jeg har siden haft meget svært ved at forklare netop det begreb til folk som jeg har skullet lære at bage. (Jo, der er god nok! Det er faktisk sket flere gange!) Og så den himmelske remonce! Egentlig ville du også helst have rosiner i, men det var jeg ikke så vild med (det er jeg nu - jo, jeg er skam blevet voksen!), så det undlod vi. ALT for børnene! Nu er kringlen så færdig og prøvesmagt. Jeg synes at den ser helt rigtig ud!
Den er blevet prøvesmagt OG godkendt og så er den lagt i fryseren. Du lærte mig nemlig at det kan man sagtens gøre med kringle - og det er fint når der kommer uventede gæster. Så har man altid lige lidt lækkert at hive frem. Det bliver der nok ikke noget af i denne omgang, for jeg tror ikke der bliver noget til overs, men næste gang... I morgen skal jeg på den igen, for de 6 stænger rækker ikke så langt til langt over 200 mennesker. Og mon ikke jeg igen vil have dig i tankerne? Det føler jeg mig ret overbevist om - og hvor er det hyggeligt!