søndag den 31. marts 2013

Påske - på amerikansk

Marianne:
Jeg har været på arbejde i dag. Da jeg kom op på Snowbasin var der gang i en masse aktiviteter, da søndag er den dag hvor amerikanerne holder påske. Og det er så dén påske. De har ikke fri hverken skærtorsdag, langfredag eller anden påskedag. Det er jo helt trist for dem. Men søndag sker der som regel forskellige ting. I formiddag var der æggejagt, hvor børnene går på jagt efter skjulte æg. Når de er færdige, uddeles der forskellige priser - her var der tale om forskellige små ting som slik eller legetøj. Ungerne er vilde med det. Der var også en påskehare, som legede med børnene. Da han var færdig med ungerne, kom han ind i skiskolen. Jeg MÅTTE fotograferes med ham!

Der var masser af gæster deroppe i dag - rigtig mange til den store påske brunch buffet, som serveres. Masser af ståhej. Der var dog ikke så mange på ski - primært fordi det var temmelig varmt. Temperaturen var oppe på 15 grader, med høj sol og totalt blå himmel. Formiddagen var OK, men så var det også ved at være ret sorbet-agtigt.

Jeg underviste 7 årige Tia fra South Carolina. Det var første gang hun var på ski - og var rigtig god til det. Og vi blev sørme filmet! Chris, hvis kone Laurie er én af mine kolleger, var blevet bedt om at lave nogen optagelser som viser hvordan vi underviser - i dette tilfælde hvordan man hjælper børnene på og af liften. Interessant at se om det er noget som kan bruges til de nye instruktører, som starter næste år.

Og så har jeg også fået de officielle billeder fra Snowsports Learning Center - med andre ord ski- og snowboard instruktørerne fra Snowbasin. Tænke at jeg da lige ville dele dem med jer. Så her er de. Rigtig glædelig påske!

onsdag den 27. marts 2013

Mere Florida...

Marianne:
Vi er tilbage i Bountiful igen efter en fantastisk dejlig uge i Florida. Vi var rigtig heldige med vejret - efter at vi rejste derfra, kom en voldsom storm, som bl.a. forsinkede afviklingen af Arnold Palmer Invitational - men mere om det senere...

Tirsdag tog Louise og jeg til endnu én af parkerne i Disney World; denne gang Epcot. Epcot er et meget fascinerende sted, da der er masser af underholdning og det er samtidig meget smukt. På sin vis lidt ligesom Tivoli i København...

Future World, som er den ene del af parken, omhandler teknologisk innovation, var rigtig spændende at opleve. Vi var bl.a. på en tur som beskrev kommunikationens udvikling - helt tilbage fra stenalderen til i dag. Og vi skulle selv komme med bud på fremtiden.

Særdeles interessant! Det var også her vi prøvekørte biler (Chevrolet) i en ret vild rutsjebane. Mission Space måtte vi også prøve. Det var en tur med rumfærge, hvor man landede på Mars. Der var masser af advarsler om at man ikke skulle gøre det, hvis man havde tendens til det ene eller det andet, men vi gjorde det nu. Og det var bestemt ikke særlig vildt. Vi sad lidt med fornemmelsen af at "var det virkelig dét?", da det var overstået, men det var nu ret sjovt alligevel. Vi mødte Pinocchio - og ham har jeg (og mor) et ret særligt forhold til. Derfor MÅTTE jeg bare have et billede sammen med ham.


















Den anden del af parken hedder World Showcase, og her kan man på kort tid besøge en række af verdens lande: Canada, Storbritanien, Frankrig, Marokko, Japan, USA, Tyskland, Kina, Norge og Mexico. Der var butikker, restauranter og specielle seværdigheder i hvert land - meget flot lavet. Vi fik at vide at dém som arbejder i de forskellige lande, SKAL være født og opvokset dér - og dermed også tale sproget. Vi spiste i Italien - fik rigtig god pizza; noget som ellers kan være ret svært herovre (synes jeg). Om aftenen blev vi danskere inviteret ud at spise af ét af fimaerne, som drengene samarbejder med. Det var en meget fin og hyggelig oplevelse.

Onsdag var det fra morgenstunden et voldsomt vejr: Regn, torden og lyn. Vi havde i forvejen besluttet os til at holde pause fra parkerne og tog i stedet i et nærliggende outlet - et ret forrygende ét af slagsen. Masser af luxusvarer, men også mere almindelige butikker. Det var ikke fordi vi købte en hel masse, men vi hyggede os. Onsdag aften var vi alle ude at bowle. Både Michael og jeg havde fra starten sagt at det behøvede vi så ikke, men det endte med at vi alligevel var med. Vi kan jo ikke helt lade være med at benytte os af lejligheden, når der er leg på skemaet...


Torsdag var det tid for Louise og jeg til at udforske Universal Studios. Primært fordi vi begge gerne ville opleve The Wizarding World of Harry Potter. Det var absolut fantastisk! Fuldstændig som at være en del af bøgerne. Fabelagtigt! Nu vi var der, skulle vi også lige prøve en ret vild rutsjebane, The Incredible Hulk Coaster og vi blev MEGET våde både da vi sejlede i runde både med Skipper Skræk og i Jurassic Park River Adventure. Drengene var ude at kigge på en fabrik som bygger vinger, så de oplevede også lidt.






















Fredag stod vi meget tidligt op, checkede ud fra hotellet og kørte til Bay Hill Lodge Club and Lodge, hvor Arnold Palmer Invitational fandt sted. Vi startede med at gå til driving range, hvor vi fulgte flere spilleres forberedelse til dagens kampe. Vi så bl.a. Phil Michelson, Brandt Snaedecker og Webb Simpson. Vi startede med at følge Torbjørn Olesen på et par huller; desværre ikke hans bedste, men han kom heldigvis efter det senere og endte på en delt 4. plads totalt. Superflot!


Efter frokost var til retur på driving range for at se Tiger Woods, Bubba Watson, Ian Poulter, Graham MacDowell og flere andre forrygende golfspillere. Vi så dem også øve i at putte. Særdeles lærerigt. Vi fulgte flere af dem på nogen huller inden vi gik hen for at spise en sen frokost.
Det var et fint arrangement, hvor en del af Orlandos førende restauranter viste hvad de kan - og det gjorde de rigtig godt. Golfen fortsatte resten af fredagen og lørdag og planen var at de skulle afslutte søndag. Men pga. en voldsom storm måtte de vente til mandag med at spille de afsluttende matcher. Det endte som bekendt med at Tiger vandt over Justin Rose.

Vi kørte til lufthavnen og så gik turen ellers hjemad. Og jo, jeg havde Minnieører på - HELE vejen. Det var så nok ikke det mest flaterende jeg har gjort i mit liv, men jeg gjorde det - og så er den ikke længere.
Det sneede da vi landede og var MEGET koldt. Meget stor omvæltning fra de 27 grader vi rejste fra i Florida. Det var en rigtig dejlig tur - og det var også dejligt at komme hjem igen.
Søndag tog vi begge op til Snowbasin og nåede 2 ture inden jeg skulle arbejde. Det var FANATSTISK! Vi kørte på Wildcat Bowl - og der var absolut ikke andre som havde været der før os. Magisk! Efter at have stået på ski i et par timer kørte Michael hjem og fik også nået at spille golf på denne smukke dag. Så bli´r det altså ikke meget bedre! Jeg underviste hele dagen, så jeg havde også en rigtig fin dag.

mandag den 18. marts 2013

Florida

Marianne:
Torsdag morgen fløj vi til Orlando, FL. Efter at være landet, kørte vi til St. Augustine, som ligger ca. 2 timers kørsel nord for Orlando. Her skulle vi tilbringe de kommende 2-3 dage. Byen er historisk interessant, da det var den første fastetablerede europæiske bosættelse på det amerianske kontinent.

Den er meget præget af denne historie - man finder MASSER af spansk inspiration både havd angår mad og byggestil mm. Dejligt sted! Vi boede på en B&B med udsigt til en lille lystbådehavn. Herligt!


Årsagen til at vi skulle bo i St. Augustine var primært at man her finder World Golf Hall of Fame. Et fantastisk område med 2 golfbaner, museum, TV-studier mm. Vi besøgte museet og det var fantastisk spændende, og superflot arrangeret. Det var en rigtig fin formiddag vi tilbragte dér.  Inden vi selv skulle spille på Slammer & Squire banen, fik vi frokost på Bill Murrays restaurant, Caddy Shack, opkaldt efter filmen af samme navn. Banen var i fantastisk god stand og det var en meget fin oplevelse at spille der. Alle var indstillet på at gæsterne skulle have en god oplevelse. Og det fik vi sørme også. Vi nåede dog desværre ikke alle 18 huller inden det blev mørkt - der var nogen MEGET langsomme grupper foran os. Men det gjorde egentlig ikke så meget. Oplevelsen var stadig rigtig god.
Vi indtog middagen på restaurant Columbia, som er cubansk/spansk. Vi var blevet anbefalet stedet af en mand som vi sad ved siden af i flyet på vejen til Orlando. Og det var et rigtig glimrende og særdeles velbesøgt sted.




Lørdagen brugte vi på at kigge os omkring i St. Augustine og omegn. Vi startede med at besøge et sted hvor der efter sigende skulle være en ungdommelighedskilde.

Vi drak af vandet, så nu må vi se... Lidt af en turistfælde, men det var et smukt område med masser af historie - bl.a. har man her fundet rester af indianere som beviseligt var kristne.
Vi besøgte også det smukke fyrtårn i byen inden vi tog ind og kiggede på midtbyen. Der var masser af mennesker - flere amerkanske stater holder i øjeblikket spring break (forårspause) i skolerne, så der er en del mennesker overalt. Vi kørte tilbage til Orlando, hvor vi skal tilbringe de kommende 6 nætter, da Michael skal til møde. Vi checkede ind på hotellet som ligger i Disney World, tog bad og mødtes med Michaels chef, som netop var ankommet fra Danmark. Jeg gik tidligt op på værelset og gav mig til at downloade billederne fra de seneste dage. Midt i seancen lukkede fotoprogrammet ned - totalt ufrivilligt - og det betød desværre at jeg mistede stort set alle billederne. Jeg har stadig et par muligheder for at se om jeg kan genskabe dem, men det bliver først når vi kommer hjem til Bountiful, hvor jeg kan sidde stille og roligt og lege med det. Ellers må jeg bare erkende at de er tabt for evigt. Øv også!



Søndag spillede vi golf på Disney Magnolia - en MEGET fin golfbane, som også ligger her i Disney World. Fantastisk sted - og vejret var helt vidunderligt. Vi spillede med Kjeld, som er dansk men bor i Phoeniz, AZ og Marko, som er fra Holland. Det var fint, selvom spillet bare SLET ikke kørte for hverken Michael eller mig. Inden vi gik i gang, aftalte vi at dén af os to som tabte, skulle have Mickey Mouse-ører på i flyveren hjem til Utah - HELE vejen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg ville vinde, da jeg foreslog dette arrangement, men sådan gik det så ikke.

Efter 17 huller var vi lige - og så gik det hverken værre eller bedre end at jeg tabte hul 18. Så der kommer billeder når vi er kommet hjem... Men det var en rigtig stor oplevelse at spille på (endnu) én af de meget berømte golfbaner i verden.
Vi nåede hjem og fik et bad inden vi skulle til såkaldt ice breaker med alle mødedeltagerne og koner, for dem som har sådan nogen med. Det var et glimrende arrangement og vi mødtes med mange som vi ikke har set i lang tid. Så det var ret hyggeligt. Jens og Louise var også ankommet fra Danmark, og da Louise og jeg skal lege sammen de næste dage, var det fint lige at ses. Vi var en del som gik ned i sportsbaren og fik lidt mad og drikke inden vi gik i seng.

Louise og jeg mødtes kl 9 her til morgen. Fik morgenmad og tog så bussen til én af Disney parkerne - Magic Kingdom. Her er der ikke så meget at prøve, men MASSER at se på.
Fantastisk oplevelse. Vi gik rundt indtil en gang efter frokost hvor vi tog bussen til Hollywood Studios, som er en anden park. Her prøvede vi et par ret vilde ture - den ene (Twilight) foregik i en service elevator som kørte op og ned - MEGET hurtigt, den anden var en mere klassisk rutsjebanetur (Rock´n´Roller Coaster).
 
Hmmm - en smule beklemt ved situationen...

Efter den anden tur kunne jeg godt mærke at jeg måtte have noget vand for ellers tror jeg at jeg var blevet dårlig. Men det var supersjovt. Vi fik også indkøbt de pokkers Minnie Mouse-ører, som jo skal i brug på hjemturen. En julekugle med ører på blev det også til :-) Vi vender tilbage til parkerne i morgen. Starter ud med Epcot - og så ser vi hvad vi er til...

onsdag den 13. marts 2013

Endnu en fantastisk dag på Snowbasin

Marianne:
Nogen dage er det altså bare sjovere at være på arbejde end andre. Der er sikkert nogen enkelte af jer som kan nikke genkendende til denne konstatering, tænker jeg.
Da jeg kom på arbejde i dag, viste det sig at vi skulle undervise ca. 40 unger fra 6. klasse. Jeg blev udnævnt som kaptajn for gruppen som skulle undervise dem. Dvs. at jeg skulle lede og fordele arbejdet. Langt de fleste havde ikke tidligere stået på ski, så det var forholdsvis let at fordele opgaverne: De fleste instruktører - eller coaches, som vores direktør gerne vil have at vi skal kaldes - blev sat til at undervise dem som skulle prøve dette for allerførste gang. Mange af ungerne var nervøse, men det viste sig hurtigt at det var der ingen grund til, og de fleste kom ret hurtigt efter det.
Da vi kom så langt at de kunne komme med på vores begynderbakke (vi starter ud udenfor skiskolen på en MEGET lille bakke og en slags rullende tæppe som lift), blev eleverne fordelt i 3 forskellige grupper. Og jeg havde tildelt mig selv opgaven som dén der skulle samle op, når der var nogen der havde brug for lidt ekstra hjælp - bl.a. hvis de faldt. Og hold da op hvor de faldt! De lå bare og rodede over hele Littlecat, så jeg havde nok at se til. Men efterhånden kom de fleste ned på hæderlig vis - og vigtigst af alt: De havde det sjovt. Da det værste var overstået, stødte jeg ind i Jacob, som var i gang med at tage sine ski af - han var klar til at give op lige dér - midt på bakken. Jeg fik ham overtalt til liiige at give det én chance mere - og jeg coachede ham ned. Og efter dét kørte det bare for ham. Han var i ekstase! Dejligt. Og han var slet ikke til at skyde igennem da jeg fortalte ham at han i den grad havde reddet min dag. For det er jo en fantastisk oplevelse af være med til at give ham oplevelsen af at klare skærene i stedet for bare at give op. På vejen ned mødte Jacob og jeg Christian som var i stort set samme situation. Med Jacob sikkert nede, kravlede jeg op til Christian - og han kom også på ski og han var lykkelig. Dagens sværeste udfordring var Parker. Han stod nederst på bakken med min kollega, Laurie og hans ven Victor. Begge drenge var nogen store gutter - på vej mod 100 kg. De havde besluttet sig til at dét dér med skiløb bare slet ikke var noget for dem - og de ville bare hen og have frokost. Laurie og jeg brugte alle vores talenter, og til sidst lykkedes det at få en surmulende Parker med op med liften. Victor måtte vi opgive. Jeg spurgte ham hvorfor han ikke ville, og hans svar var at det var for svært. Så forsøgte jeg mig som den store pædagog og erklærede at det er der jo så meget der er - svært, altså - og at man ikke bare skal give op. Dertil svarede han at hver dag var svær for ham. Hmmm - den var der ikke sådan lige til at replicere, følte jeg. Både Laurie og jeg var kede af at måtte opgive, men vi måtte leve med at man ikke kan vinde alle. På vejen op i liften talte vi med Parker, som var langt fra henrykt over situationen. Han ville ikke se os i øjnene og han ville absolut ALDRIG komme til at synes om at stå på ski! Han syntes også at det var rigtig svært at stå på ski - og ikke mindst at komme op igen når han faldt. Og det har han da fuldstændig ret i! Det er forfærdeligt! "Så må vi jo bare arbejde på at du ikke falder denne gang." Laurie havde en gruppe på 8 andre som hun tog sig af - og så var jeg alene med Parker. Vi startede stille og roligt ned ad bakken - og det gik fint. Efterhånden fik han mere og mere styr på det - og midtvejs lykkedes det mig endda at få et smil ud af ham. Han begyndte at følge mig - kunne nu pludselig dreje og stoppe. Da vi kom ned i bunden - uden at han var faldet overhovedet, var han så stolt at han fik tårer i øjnene. Det var fantastisk! Og jeg var mindst lige så stolt, da han fortalte at efter frokost ville han op med liften igen. Sammen med hans kammerater, for om eftermiddagen var der ingen instruktører på. Og han var ét stort smil. Sagde endda at han syntes at det var synd for Victor, som tidligere gav op, at han ikke fik den forrygende oplevelse med. Se, så er det noget ved at være på arbejde!
I eftermiddag stod jeg på (fri)ski med nogen af mine kolleger - og det var intet mindre end fantastisk! Det er ikke så tit at jeg får mulighed for sådan rigtig at give den gas - og det gjorde vi i dag! Planen var at jeg ville tage en enkelt tur med dem, da jeg skulle hjem og pakke, men sådan gik det ikke. Jeg fortsatte helt til klokken 15 - og det var skønt. Sneen var temmelig dårlig - det var MEGET varmt deroppe hen på eftermiddagen. Da jeg kørte deroppe fra var det 14 grader! Men vi havde det sjovt alligevel. Og blev enige om at hvis vi kunne køre i den gang sorbet, kan vi køre hvor som helst.
Nu er jeg hjemme - og skal lige ned til fysioterapeuten (stadig skulderen) og så hjem og pakke. I morgen tidlig flyver vi til Orlando, FL.

søndag den 10. marts 2013

Jamen, det ER bare fantastisk!

Marianne:
Uji og jeg havde en fantastisk tur til Laughlin, NV. Vejret viste sig fra sin absolut flotteste side: 23-26˚ og ikke ret meget vind, hvilket er ret usædvanligt, da det ofte blæser temmelig kraftigt dernede. Vi (eller nok især jeg) lærte en hel masse - nu skal der så bare øves! Vi fik undervisning de 3 formiddage vi var der og så spillede vi "rigtigt" om eftermiddagen. Og mit spil lod bestemt meget tilbage at ønske. Men der var også ind imellem rigtig gode ting, som jeg skal bygge videre på. 

Så dejligt som det nu var at komme ned i varmen, ligeså dejligt var det faktisk at komme tilbage hjem og stå på ski. Jeg er endnu ikke færdig med det, kan jeg mærke. Nu er de varmere temperaturer også ved at komme herop længere nordpå og sneen begynder så småt at smelte. Men jeg er tosset med forårs skiløb, så det er bare helt fint.



Michael var en rigtig glad mand fredag, hvor han havde taget en fridag. De første golfbaner åbnede nemlig for sæsonen efter en usædvanlig lang vinterpause, og han drog afsted ret tidligt om morgenen. Og der var ikke et øje! Meget, meget mærkeligt! Så det tog ham ikke meget længere end 3 timer at gå 18 huller. Vi var begge ude at spille i går og det var dejligt! Ingen af os spillede fantastisk, men det var dejligt at komme igang igen. I

I dag var jeg så tilbage på Snowbasin. Min allerkæreste svigerinde Caroline må have opført sig fantastisk i år (det er hendes fødselsdag i dag), for vejret bliver bare ikke bedre! Frostgrader fra morgenstunden og op ad dagen helt op til 7-8˚med klar blå himmel og solen som bankede ned. Det var forrygende!


Og sådan er foråret jo her: Det svinger mellem en god golfdag og en god skidag. Og det er vel ret svært at få det meget bedre?! (Og jo, vi foretager også andre, mere almindelige, trivielle ting, men det er bare slet ikke nær så sjovt :-)