onsdag den 27. februar 2013

Jeg er her stadig...

Marianne:
Jo, jo. Jeg er her sørme stadig. Har bare haft temmelig meget at se til, så derfor er der gået temmelig langt tid siden mit sidste indlæg.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at dette indlæg vil blive beriget med flere billeder når jeg kommer retur fra Nevada, hvor jeg befinder mig på nuværende tidspunkt. Så det vil nok være en god idé at kigge forbi igen engang i starten af næste uge...

Den 13. februar var jeg til afsluttende eksamen på Snowbasin. Jeg kan nu kalde mig "Children´s Specialist" i relation til at undervise på ski. Det er en eksamen i 2 dele - en skriftlig del og en del på sne.  Det har været en meget spændende proces, hvor jeg har lært en hel masse. Jeg havde ikke de store forventninger, men blev særdeles postivt overrasket. Og det er jo altid dejligt. Jeg var en smule bekymret for at om jeg så udelukkende ville komme til at undervise børn, men den bekymring har vist sig ubegrundet. Jeg har siden haft ligeså mange voksne som børn. Jeg holder meget af at undervise forskellige aldersgrupper, da det giver noget variation i hverdagen.


Michael og jeg spiste middag og kørte i lufthavnen for at hente familien Binzer/Larsen, repræsenteret af Anne & Fleming, Katrine, Christian og Carl, Kathrine & Tobias samt Kristin & Anders. Da vi kom retur til Bountiful fik vi lidt at spise inden de alle blev indkvarteret - og der blev MEGET hurtigt stille i huset.

Torsdagen gik med forskellige indkøb og der blev lejet ski - også til Carl - hos den lokale biks Ski´N See, hvor vi fik en super behandling.






Vi var alle (undtagen MB, som måtte arbejde) på ski fredag og lørdag. Lørdag var en fantastisk flot dag med supergod sne, sol og blå himmel. Vi kørte en del i Strawberry-området, som i netop sådan et vejr at intet mindre end fantastisk.

Søndag var MB også med på Snowbasin, men jeg måtte undervise, så jeg kunne ikke deltage i familiehyggen. Mandag, som var President´s Day tog vores gæster til Solitude for at prøve noget andet end Snowbasin. De havde også dér en skøn dag.

Jeg arbejdede hver dag i den uge, da jeg var blevet bedt om at undervise to britiske børn, som aldrig tidligere havde stået på ski. De skulle have undervisning 4 1/2 dag, så det var en glimrende tjans. Og det er supersjovt at kunne følge udviklingen. Isabel og Sam er hhv. 7 og 10 år og et par sjove, søde og rigtig dejlige unger. Vi hyggede os gevaldigt og de blev rigtig gode. Da vi skulle tage afsked torsdag til frokost var Isabel helt knust og græd store, salte tårer. Hun ville ikke hjem - og erklærede at hun bare ville komme til at savne mig SÅ meget. Det er da ret sødt :-)

TV dækkede drabene i Las Vegas grundigt
Anne, Katrine, Christian og Carl blev hjemme hos os, mens resten af familien kørte en tur til Las Vegas tirsdag til torsdag. De havde en god tur, hvor de boede i suite på Bellagio, så Rock of Ages på the Venetian og de fik vist også shoppet "en smule". Da de kom hjem torsdag kunne de fortælle at de var kørte tidligere end egentlig planlagt, da der havde været skyderier på "The Strib" - tæt på hvor de boede. Senere viste det sig at 3 var dræbt og i hvert fald 4 såret, så en noget større sag. Vi var glade for at de kom afsted på trods af at store områder i byen var afspærret.



MEGET tidligt i lufthavnen (kl. 06.00)
og der 
Fredag morgen kørte vi alle meget tidligt i lufthavnen. Sneen væltede ned, men vi nåede derud i god tid. Og så var det ellers afsked - og måske på gensyn? Det var dejligt at have hele flokken her på én gang. Alle bidrog på bedste vis til at det hele fungerede og hver dag fik vi dejlig mad og drikke. (Hvert par bød ind med en "maddag", så det var til at overskue for alle). Som Fleming efterfølgende skrev: "En unik uge med sjov, snak, ski, underholdning, hygge, samvær og familiebånd styrket." Vi er helt enige! 

Lørdag eftermiddag var det så igen i lufthavnen. Denne gang skulle Michael afsted til Danmark - via Paris.

Lige nu sidder jeg i min seng på et hotel i Laughlin, NV. Uji og jeg kørte herned fra morgenstunden - en tur på ca. 7 1/2 time. Det gik meget fint. Efter at være checket ind på vores værelser, slappede vi lidt af inden vi mødtes for at gå ud og få noget at spise. I morgen kører vi til Needles, CA, som ligger ca. 30 min. kørsel herfra, hvor vi skal have golfundervisning de kommende 3 dage.

Solnedgang fra hoveddøren
Vejret hernede ser lovende ud - der skulle blive op til 25 grader midt på dagen. Det er dog temmelig blæsende (det er det tilsyneladende altid her), men i forhold til temperaturer under frysepunktet hjemme i Bountiful, er det fantastisk.

Vi glæder os begge til forhåbentlig at få nogen gode fif med hjem. Og det bliver da lidt interessant at se hvordan det går - ingen af os har spillet golf de senereste måneder. For mit vedkommende bliver det ekstra spændende, da Michael har tilpasset mine jern og køller - så jeg har stort set fået et ny sæt. Jeg glæder mig!

søndag den 10. februar 2013

Dejligt besøg

Marianne:
I dag er det en hel uge siden at vi tog afsked med familien Tvede, som havde været her i godt en uge. Det var altså ikke let at sige farvel. Sikkert fordi vi ikke denne gang har en dato for hvornår vi ses igen. Jeg kunne (heldigvis) ikke tage med i lufthavnen, da jeg skulle på arbejde på Snowbasin. Jeg var langt fra klar til afskedsscenerne i lufthavnen - og det var bestemt slemt nok herhjemme.
Vi havde nogen fantastiske dage mens de var her. De ankom om aftenen fredag den 25. januar.
Dagen efter havde vi bestemt at vores aktiviteter skulle være kønsbestemte.

Drengene skulle til Monster Truck show. Det var nogen utrolige biler de så - og der var også motorcykler, som lavede utrolige stunts.


Pigerne skulle i første omgang i Hobby Lobby, hvor Sisse var totalt i ekstase. Der var SÅ mange ting i den butik som hun umiddelbart skrev på sin ønskeseddel. Frokosten blev indtaget på A Taste of Britain, hvor vi naturligvis fik fish´n chips. Efter at Sisse også have udholdt at der skulle handles mad, gik turen til SPAnails, hvor vi alle tre fik både mani - og pedicure. Skønt! Sisse fik de fineste amerikanske flag på tæerne og både fransk manicure, blomster OG diamanter på tommelfingrene.





Om søndagen gik turen til Snowbasin. Jeg arbejdede om formiddagen og om eftermiddagen tilbød Sherry at tage min tjans, så jeg kunne stå på ski med familien. Det var supersødt af hende. Det blev nu ikke til så meget for især ungerne blev overhalet af jet-lag. Og det var der jo egentlig ikke noget at sige til.
Mandag havde jeg taget fri fra arbejde og jeg kørte med Tvederne til Snowbasin. Vi havde en helt forrygende dag deroppe. Ungerne er blevet fantattisk gode til at stå på ski - og de kører nu på hele bjerget. Vi spiste frokost på toppet og kørte ned derfra i fin stil. Dejligt! Mick havde udtrykt at han rigtig gerne ville opleve "The Greatest Snow on Earth", som Utah jo praler med at have. Og det kom han så til. Der var kommet i omegnen af 25 cm sne om natten, så forholdene var absolut fantastiske. Vi stod på ski helt indtil de stoppede lifterne. Det tror jeg ikke at jeg har prøvet før.

Søren og Sisse havde fået lektier med fra deres skoler - og der blev arbejdet på dem om aftenen. Der var nok at se til - og nogen dage var de næsten ved at falde om af udmattelse, men de fik det gjort alligevel. Flot, unger!

Tirsdag holdt vi fri fra skiløbet. Søren havde feber, ondt i halsen og hostede, så det var bestemt en god beslutning at blive hjemme. Caro og jeg var ude at gå tur fra morgenstunden og da vi kom hjem kørte vi en tur med sneslyngen og skovlede sne. Imens havde Mick bagt boller og havde morgenmaden klar. Dejligt! Det var er ret afslappende dag, men vi måtte dog lige en tur ind til Salt Lake City for at se City Creek Center, det nye shoppingområde i midtbyen som åbnede i marts sidste år. Det havde Tvederne endnu til gode. Vi var bl.a. i Chessecake Factory for at købe dessert til om aftenen, hvor MBs kolleger Erling og Mike kom forbi til middag.
Onsdag tog hele flokken til Snowbasin. Jeg arbejdede om formiddagen og planen var af resten af flokken skulle spise morgenmad deroppe. Desværre var der dog for anden dag i træk strømsvigt. Så de måtte køre ned ad bjerget for at finde en dejlig morgenmadsrestaurant og de kom tilbage senere. Om eftermiddagen kunne vi køre sammen. Dette blev så dagen hvor begge ungerne fangede dét med at køre med parallelle ski og hvor de lærte at lave hockey stops. Dette fangede de lige pludselig mens Caro, Mick og MB tog en tur lidt højere op i terrænet. Så jeg skal lige love at de var overraskede - og imponerede - da de kom ned. Ungerne var henrykte - og Søren erklærede at det var hans allerbedste dag på ski nogensinde. Om aftenen blev middagen indtaget på Texas Roadhouse - noget begge unger havde set frem til. Ikke mindst havde de glædet sig til de lækre boller med kanelsmør som man får serveret dér. Vi fik en box med nogen ekstra med hjem så morgenmaden dagen efter var reddet :-)

Torsdag aften tog vi alle ned til Marie og Dennis Christensen efter middagen. Her mødtes vi med en del af vores naboer for at øve og optage "Det er så yndigt at følges ad" - sunget på dansk. Naboerne ville egentlig have sunget den for mor og far lørdag morgen, hvor de har guldbryllup. Desværre måtte mor og far aflyse deres tur herover, men alle var enige om at der da bestemt skulle synges for dem. Så sangen blev optaget sammen med en anden sang, som mormonerne synger for deres missionærer når de rejser ud på mission. Også denne blev sunget på dansk. Det var altsammen meget rørende!

Fredag var endnu en dag på ski. Vi var blevet enige om at spise rester til aften - til gengæld skulle vi så have is fra Nielsen´s Frozen Custard til dessert.

Og det var bestemt værd at køre efter! MB og Mick konverterede videooptagelserne fra torsdag aften, således at mor og far kunne se den på nettet. Vi ringede til dem til midnat - da var klokken 8 i Brønderslev. De så videoen og åbnede den bog som vi har lavet til dem med hjælp fra venner og familie. De var meget begejstrede. Senere på dagen skulle de have gæster - dejligt at vide at de blev fejret selvom vi ikke kunne tage del i herlighederne.

Lørdag var sidste dag på ski for Tvederne. Det var FANTASTISK flot vejr. Sol hele dagen, sneen var fabelagtig - bedre afslutning kunne man slet ikke ønske sig. Vi kørte på pister som hverken ungerne eller Caro tidligere havde set - og det gik forrygende. Frokosten indtog vi på toppen - udendørs - og det var skønt! Mærkværdigvis var der masser af plads - amerikanerne er ikke så vilde med at sidde ude som vi kender det fra Europa. Og det var jo egentlig fint for os. Det gjorde at det ikke var noget problem at få et bord. Vi fik afleveret Tvedernes ski, tog hjem og tog bad og kørte ind til Salt Lake City. Vi skulle fejre mors og fars guldbryllup med en middag på Texas de Brazil.

Det er en meget lækker restaurant - især hvis man er glad for kød - og meget af det. Da vi kom hjem blev der pakket kufferter og i det hele taget gjort klar til hjemrejse for den lille familie.