Frivilligt arbejde

Michael:
Marianne og jeg har torsdag og lørdag deltaget som frivillige hjælpere ved US Golf Association 87th US Amateur Public Links Championship. 

Marianne arbejdede torsdag ved Scoreboard, mens jeg var til rådighed for alle funktioner.

Jeg blev sat til at følge to spillere sammen med dommeren, hvor jeg løbende elektronisk skulle indrapportere stillingen under kampen - hvorefter Marianne og hendes team kunne opdatere scoreboard. Samtidig blev den løbende stilling også lagt ud på internettet - meget avanceret !
Det var første gang Utah var vært ved et nationalt golfmesterskab, og det har krævet flere års forberedelse. Der var over 300 frivillige hjælpere og rigtig mange officials. Selve tourneringen startede sidste weekend med 162 spillere som havde været igennem kvalifikationstourneringer over hele USA. Efter at have spillet normalt slagspil de første tre dage gik de 64 bedste over 

til at spille matchplay - 36 huller hver dag.
For de fleste spillere var det hårdt og udmattende. Banen er normalt en bane, hvor man ikke må gå, fordi den er lang og kuperet. Udover dette er der jo også lige det med højden - 2000+ meter over havet og mange spillere er ikke vant til den tynde luft. Ugen har også budt på vejr af forskellig slags, lige fra 38 graders varme til torden byger med kraftig vind og regn.
Det var planen at Marianne skulle lave in-checking af de frivilligere fra morgenstunden i dag og hun skulle møde meget tidligt - 05:00. Under normale omstændigheder har vi en times transporttid så vi havde derfor valgt at tage et hotelværelse 5 min. kørsel fra banen.  

Vi tog derfor op i området i går og spillede en runde golf på en anden god bane som ligger lige lige ved siden af. Mens vi spillede i går fik Marianne så en besked om at hun var ”fyret” - hun skulle ikke hjælpe lørdag som planlagt - de havde ikke brug for så mange som først antaget. Vi var naturligvis spændt på om jeg havde fået samme besked, men der lå en besked på min telefon at jeg skulle op som planlagt - igen som back-up. Først var vi glade for at vi ikke skulle op så tidligt, men Marianne var jo opsat på at skulle arbejde og hun var ikke forberedt på at skulle slå 5 timer ihjel, mens jeg forventeligt skulle gøre et eller andet.

Marianne besluttede dog at tage uniformen på og være til rådighed, hvis der skulle dukke noget op. 
Da vi meldte os til tjeneste, var alle mødt op som planlagt og der var ikke noget for nogen af os at lave. Vi fik tak for fremmøde og fribilletter til golf og madbilletter begge to - og så kunne vi se finalen.
2 spillere var tilbage og de skule spille 36 hullers matchplay. Start kl 07:00 og med kun få tilskuere fulgte vi med rundt. Vejret var dejligt fra morgenstunden og vi blev vidner til en usædvanlig velspillende Taylor (T.J.) Vogel fra Miami, Florida. Han spillede fantastisk og vandt historisk stort, og efter 26 huller var det overstået.

Han spillede de første 18 huller i 63 slag og havde vundet 10 huller inden en kort pause. Efter pausen  startede vi med en regnbyge, men det gik over og kampen sluttede efter kun 8 yderligere huller. Til sidst var der nok 50 tilskuere, men de lokale helte var slået ud først på ugen, så det satte nok en begrænsning i interessen på en dag med udsigt til regn.
Dommere, officials og T.J. selv indrømmede (i TV interview) at alt lykkedes for ham denne dag. 
Efter finalen var der ceremoni og diverse taler.
Alle fik ros for arrangementet, og vi som frivillige hjælpere fik ofte en "tak for hjælpen” kommentar under hele arrangementet.

Vi fik en autograf fra T.J. i vores kasketter - han kan godt gå hen og blive god og berømt en dag - foreløbig har han fået en invitation til Masters (en af verdens mest prestigefyldte golf tourneringer) næste år.
Det var et par sjove dage, og vi fik set hvorledes et nationalt mesterskab blev arrangeret.