Små glæder...

Marianne:
"Hvis man kan glæde sig over små ting, har man meget at glæde sig over". I dag har jeg så meget at glæde mig over. Jeg har været oppe på Snowbasin hele dagen. Der er stadig ikke så mange at undervise, så jeg blev selv undervist. Og det er utrolig givende. I formiddag var det skiteknik med fokus på den enkeltes evner og i eftermiddag blev vi introduceret til den nye terrain park, man har bygget deroppe. Det er sådan noget især snowboarderene, men bestemt også mange unge skiløbere, er vilde med. Jeg satser nu ikke på at undervise i det, men det er fint at vide hvordan etiketten er på den del af bjerget og kende bare en lille smule til hvordan man gør. Dejligt at lære noget helt nyt. Da jeg kørte hjem, var jeg hos Harmon´s for at handle. Egentlig skulle jeg bare have noget brød, men så at de havde Port Salut, så sådan et stykke måtte jeg have med hjem. Ham som ekspederede mig spurgte hvor min accent kom fra - og da jeg svarede at jeg var Danmark, begyndte han at tale til mig på svensk. Så fortsatte samtalen på svensk, Det var ret sjovt. Særdeles positiv oplevelse. Hans kolleger stirrede totalt uforstående på os. Jeg gik efterfølgende rundt i butikken og fandt både solbærmarmelade og ribsgelé. Begge ting som jeg ikke tidligere har kunnet opdrive nogen steder. Suverænt!

Kalkunen med tilbehør - OG grydelapper...

Ja, og så var der også lige dét med at vi i går havde gæster til middag. 3 af Michaels kolleger hjemme fra Danmark. Jeg bestemte mig for længe siden til at jeg i den forbindelse ville lave en Thanksgiving middag med det hele. Bare sådan for at kunne sige at jeg har prøvet det. Så jeg diskede op med kalkun (stegt til perfektion - selv brystkødet var saftigt og mørt), kartoffelmos, yams med æbler, tranebærkompot, grønne bønner i en fløde/champignon sauce, stuffing (dét som normalt kommer inden i kalkunen, men det gør man altså bare ikke mere bl.a. pga. salmonella risiko) og sauce (lavet fra bunden). Til dessert var der en chokoladetærte med vanilje is. (Ingen af os er helt vilde med græskartærte som de fleste ellers får ved denne lejlighed). Det var SÅ dejligt at konstatere at det hele smagte dejligt - OG at det hele var færdigt samtidig. Michael og jeg havde nok forestillet os at vi skulle leve af resterne i den kommende uge, men det bliver vist ikke til meget mere end i aften. Det må vel være ensbetydende med at det var i orden... Nu tror jeg at jeg vil sætte mig i sofaen med benene oppe. Det trænger jeg til. Dejligt at kunne gøre det - og dejligt at føle sig lidt glad i låget!