Årets debut for MB

Francois, Michael, Marianne, Heidi og Luis på toppen af Needles

Marianne:

I går lørdag besluttede vi os til at tage på ski sammen. Det var Michaels debut i denne sæson - og var afventet med en smule spænding. Sidste sæson afsluttedes for Michaels vedkommende temmelig uheldigt, da han blev torpederet af Theo og slog sig temmelig meget. Efterfølgende gav det en del problemer med skulder og knæ. Vi havde ikke lavet nogen aftaler i forvejen, men det viste sig at der var flere af Michaels kolleger deroppe. Så vi tog nogen ture med Heidi og Francois - begge fra Belgien samt Luis fra Portugal. Senere stødte Øystein fra Norge til. Som billederne viser, var det en smuk dag - oppe i højderne. Nede i dalen lå en kedelig, forurenet tåge. Endnu en glimrende årsag til at være deroppe!

Små glæder...

Marianne:
"Hvis man kan glæde sig over små ting, har man meget at glæde sig over". I dag har jeg så meget at glæde mig over. Jeg har været oppe på Snowbasin hele dagen. Der er stadig ikke så mange at undervise, så jeg blev selv undervist. Og det er utrolig givende. I formiddag var det skiteknik med fokus på den enkeltes evner og i eftermiddag blev vi introduceret til den nye terrain park, man har bygget deroppe. Det er sådan noget især snowboarderene, men bestemt også mange unge skiløbere, er vilde med. Jeg satser nu ikke på at undervise i det, men det er fint at vide hvordan etiketten er på den del af bjerget og kende bare en lille smule til hvordan man gør. Dejligt at lære noget helt nyt. Da jeg kørte hjem, var jeg hos Harmon´s for at handle. Egentlig skulle jeg bare have noget brød, men så at de havde Port Salut, så sådan et stykke måtte jeg have med hjem. Ham som ekspederede mig spurgte hvor min accent kom fra - og da jeg svarede at jeg var Danmark, begyndte han at tale til mig på svensk. Så fortsatte samtalen på svensk, Det var ret sjovt. Særdeles positiv oplevelse. Hans kolleger stirrede totalt uforstående på os. Jeg gik efterfølgende rundt i butikken og fandt både solbærmarmelade og ribsgelé. Begge ting som jeg ikke tidligere har kunnet opdrive nogen steder. Suverænt!

Kalkunen med tilbehør - OG grydelapper...

Ja, og så var der også lige dét med at vi i går havde gæster til middag. 3 af Michaels kolleger hjemme fra Danmark. Jeg bestemte mig for længe siden til at jeg i den forbindelse ville lave en Thanksgiving middag med det hele. Bare sådan for at kunne sige at jeg har prøvet det. Så jeg diskede op med kalkun (stegt til perfektion - selv brystkødet var saftigt og mørt), kartoffelmos, yams med æbler, tranebærkompot, grønne bønner i en fløde/champignon sauce, stuffing (dét som normalt kommer inden i kalkunen, men det gør man altså bare ikke mere bl.a. pga. salmonella risiko) og sauce (lavet fra bunden). Til dessert var der en chokoladetærte med vanilje is. (Ingen af os er helt vilde med græskartærte som de fleste ellers får ved denne lejlighed). Det var SÅ dejligt at konstatere at det hele smagte dejligt - OG at det hele var færdigt samtidig. Michael og jeg havde nok forestillet os at vi skulle leve af resterne i den kommende uge, men det bliver vist ikke til meget mere end i aften. Det må vel være ensbetydende med at det var i orden... Nu tror jeg at jeg vil sætte mig i sofaen med benene oppe. Det trænger jeg til. Dejligt at kunne gøre det - og dejligt at føle sig lidt glad i låget!

Helt utrolige (lidt mere end) 24 timer!

Marianne:

Levepostej kommes i forme

I går, lørdag, kørte vi op til vores norske venner Inger-Lise og Øystein i Layton. Vi havde store planer, da der skulle produceres lækkerier til julen, nemlig hhv. leverpostej og pølser. Vi var enige om at kokkene skulle marineres, så det hele foregik med et vist indtag af dejlig rødvin. Dog ikke mere end godt var (hvad det så end vil sige)... Først lavede vi leverpostej - gik frem efter mor Gretes opskrift med de tilpasninger som indkøbsmulighederne her i USA kræver. Den ene halvdel blev tilsat oliven - den anden var totalt traditionel. Og de blev lækre! Vi delte portionen og havde hver 8 ubagte leverpostejer som kunne puttes i fryseren. Vi prøvesmagte senere.... Da leverpostejerne var af vejen, lavede Øystein en lækker omelet som vi fik til frokost.

De to pølsemestre

Og så gik vi i gang med pølserne. Der var Michael og jeg i udgangspunktet mest med for at assistere og lære da ingen af os tidligere havde kastet os ud i den slags. Det viste sig dog hurtigt at Michael havde flair for opgaven - og havde gode forslag til hvordan de forskellige typer skulle smagssættes. Det endte med at vi havde en toscana pølse baseret på rent svinekød tilsat bl.a. oliven, basilikum, hvidløg og soltørrede tomater. Den havde vi stort set en opskrift på, men så kom det svære.

MB laver krydderiblanding

Vi ville lave en portion med blandet okse- og svinekød - og helst i 2 smagsvarianter. Det blev, efter en del eksperimenteren, til en julepølse med nelliker, allehånde, salvie og andre gode sager samt en anden, som har smag af citronskal, persille, fennikel mm. Spændende!



Dagens produktion

Det var et fantastisk projekt og resultatet blev rigtig fint. Vi var alle meget spændte da vi satte os til bordet for at prøvesmage. Leverpostejen med oliven blev først smagt - og godkendt. Så skulle pølserne prøves.

Og så skulle der smages. Lækkert!!!

Og de var alle meget lækre. Vi var rigtig godt tilfreds med resultatet og så havde det jo været en forrygende hyggelig dag. Michael og jeg har bestemt mod på at prøve pølseproduktion på et senere tidspunkt - de kan til hver en tid konkurrere med der forholdsvis samgsneutrale udgaver man køber herovre. Havde nogen måske forestillet sig at vi skulle ende med at prøve kræfter med den slags? Vi havde i hvert fald ikke, kan jeg afsløre.

Vi tog hjem og gik i seng og i morges stod jeg tidligt op. Det var nemlig min første dag på Snowbasin - og på ski - i denne sæson. Jeg var ret spændt. Egentlig syntes jeg ikke at jeg var sådan rigtig klar til at stå på ski, men det varede kun lige indtil jeg fik støvlerne på (ØV! Det er bare ikke sjovt efter 7 måneder) og kom ud på sneen. Det var vidunderligt! Jeg havde ikke helt glemt det. Der er dog et par uvaner som skal afkodes - ved ikke hvor de er kommet fra, for de var der ikke ved sæsonens aflutning sidste år! Jeg modtog undervisning i formiddags og efter at have spist frokost kørte jeg hjem Der var ikke nogen at undervise, og alle var enige om at den første dag er der ingen grund til at overgøre det. I morgen er jeg klar til hele dagen!

Vi har i øvrigt fået nye uniformer. Det var hårdt tiltrængt, da de gamle ikke længere var vandafvisende - og snittet kunne man vel efterhånden også godt stille spørgsmålstegn ved. De nye er fra Spyder - og rigtig lækre. Så det var en dejlig fornemmelse at komme "på bjerget". Billedet blev taget i går og viser nogen af mine kolleger.

I aften truer de med en ny storm, så det bliver spændende om vi igen mister strømmen. Vi skal ud og spise middag med nogen af Michaels danske kolleger som er på besøg, så i hvert fald er vi sikret et varmt måltid mad. Jeg håber personligt at denne storm vil tage noget sne med sig - det ser dog ikke rigtig sådan ud.

Det sker altså at det blæser i Utah...

Marianne:

Vi har nu strøm igen efter at vi hele dagen i går måtte undvære denne, viste det sig, utrolig vigtige ressource. Natten mellem onsdag og torsdag startede en voldsom storm - med vindstød af orkanstyrke. Vi hørte at de sagde at der var vindstød med hastighed op til 100 miles/hour - svarende til 160 km/t.  Jeg har svært ved at forholde mig til disse tal, men efter sigende er det ret voldsomt. Og det så også sådan ud.

Vi talte med nogen af Michaels kollegaer som havde haft en del skader på og omkring deres huse. Et par stykker mistede deres gasgrill og mange dele af stakitter og den slags. Vi var ret heldige at der slet ikke skete noget med vores hus. Michael fortalte også at der lå masser af væltede biler på vejene da han kørte på arbejde om morgenen. Heldigvis kom han derop i god behold.

Ved frokosttid tændte jeg for gas pejsen og forsøgte at holde varmen, men det blev alligevel efterhånden temmelig koldt. Varmen her kræver elektricitet for at fungere. Men med et tæppe og noget varm te gik det alligevel - indtil et vist tidspunkt. Og jeg var efterhånden også kommet dertil at jeg trængte til at foretage mig noget andet end at læse og hækle.

Jeg klædte mig varmt på og gik ud for at se på skaderne. Og det var ret voldsomt! Der var MANGE væltede træer rundt omkring - og flere lå hen over elledninger, så det tror pokker at der ikke var noget strøm. Da Michael kom hjem kørte vi ind til Salt Lake City (de havde ingen problemer), hvor vi spiste middag. Bagefter gik vi i biografen. Her fortalte de at de havde væsentlig mere travlt end på en normal torsdag - vi var absolut ikke de eneste som tog i biffen for at få varmen. Da vi kom hjem var der lys overalt i huset og det var så småt ved at blive lidt varmere.

Her til morgen var der dejligt lunt. Og hold da op hvor kan man blive taknemmelig for den slags! Hele dagen har vores WiFi dog været meget ustabilt, så det har været meget begrænset hvor meget vi har kunnet kommunikere med omverdenen. Heldigvis kunne jeg bruge mobilen til at ringe til far og ønske til lykke med fødselsdagen.

Onsdag var vi hos José og Theo fra Holland. Jeg havde lovet at hjælpe med at lave en e-mail invitation til den nytårsfest som de vil holde engang i midten af januar. Det endte dog med at vi alle blev involveret, da det var mere kompliceret end som så. men missionen lykkedes - og så var alle glade. De bød på mexikansk mad - MEGET lækkert! Og så skulle der spilles schulbak! Det er dem so har introduceret os for dette fantastiske spil - og vi måtte også erkende at de bare ER bedre. José vandt, Theo blev nummer 2, Michael nummer 3 og jeg nummer sjok. Jeg synes ellers at jeg spillede rigtig godt. Men der var hård konkurrence! Vi har i øvrigt spillet her til aften. Vi har nemlig lånt et spil af dem - og vi skal have revance efter nytår, skal vi!