Så fik jeg endelig tid...

Marianne:

Pige holdet

Hold da op hvor jeg altså synes at der er meget at se til i øjeblikket. Jeg ved at det lyder temmelig tosset, men sådan er det altså! En væsentlig årsag er at alle de Internationale nu er tilbage fra ferie - og det betyder at der kommer gang i en masse aktiviteter.
Som nu f.eks. den 8. september, hvor Dimitri fra Grækenland havde arrangeret en aften med go-karting. Det var helt forrygende! Vi var 7 piger og 9 mænd som kørte i 2 heats. Pigerne for sig og drengene for sig. Det gik rigtig hurtigt - sådan føles det i hvert fald når man sidder så tæt på jorden som man gør i de dér go-karts. Pigerne var temmelig forsigtige - altså med undtagelse af Christina fra Grækenland og undertegnede. Vi nåede at komme adskillige omgange foran de fleste. Og det var også først på allersidste runde det lykkedes mig at overhale Christina. Men hvad pokker?

Og vinderen er...

Michael var tilfreds da jeg overtog føringen

Det lykkedes - og jeg kunne kalde mig samlet vinder blandt pigerne. SKØN fornemmelse!

Drenge holdet

Mændene var noget vildere - og Michael kørte aggressivt fra starten. Lige meget hjalp det - han kom ikke på vinderskamlen.
Han måtte "nøjes" med en 4. plads. Jeg kan da lige tilføje at jeg vist har brug for noget mere styrketræning. Mine arme var vildt ømme dagen efter :-) Men det er jo egentlig klart: Jeg kører SÅ pænt i dagligdagen når jeg kører bil at jeg slet ikke er vant til at bruge de muskler som (åbenbart) skal til for at køre hurtigt...

Israelske lækkerier

Fra morgenstunden samme dag var jeg til israelsk morgenmad hos Janet, som fejrede sin 40-års fødselsdag ved at invitere os piger til morgenmad. Hvad hun ikke vidste var at der om lørdagen - den 10. - skulle holdes surprise party for hende.

Marianne, Janet og Manuela

Hun havde lavet en hel masse lækkerier - med lidt hjælp fra hendes svigermor som for tiden er på besøg. Det var superhyggeligt. Og der var flere nye ansigter - dejligt at møde nye, søde mennesker!

Da jeg kørte derfra, tog jeg direkte til Salt Lake City, hvor jeg skulle til diabeteskontrol - som jeg tidligere har skrevet lidt om

Lørdag den 10. september var så dagen hvor ALTING skulle foregå. Vi måtte dog melde afbud til en del - man kan jo kun være ét sted ad gangen! (På den anden side er der ingen grund til at begrænse sig...) Michael havde for længe siden meldt sig til en golfturnering hvor der skulle spilles 36 huller, så det gik det meste af dagen med. Jeg startede dagen med at være til "Stamp camp". Altså et arrangement hvor man lærer forskellige teknikker i relation til at lave kort mm. Det var som altid meget hyggeligt og lærerigt. Jeg kunne lige nå hjem og pynte nogen portionsanrettede chokolade mousséer, som jeg havde lavet dagen i forvejen. Uji, som er muslim, havde inviteret til eid-party.

Uji præsenterer maden

Muslimerne fejrer at ramadanen er overstået. Og det gør de så med at spise en hel masse mad en masse dage i træk. Det var rigtig sjovt at smage mad fra Malaysia, hvorfra hun kommer, og møde nogen af hendes herboende venner. Jeg er jo tosset med krydret mad, som der var en hel del af. Sjovt at se hvordan de fleste amerikanere bare slet ikke er vant til at spise den slags. De så ret sjove ud i hovederne!

Da jeg synes at jeg kunne tillade mig at gå, skyndte jeg mig hjem for at lave en portion vandmelon salat, som jeg skulle have med op på basen, hvor der skulle være surprise party for Janet. Jeg måtte også lige klæde om - og så var det ellers afsted. Jeg nåede det hele - også at se Janets overraskelse, da hun ankom med familien og vi alle begyndte at synge fødselsdagssang for hende. Skønt! Hele arrangementet har i ugevis været kendt - dog som en aften hvor vi skulle fejre chili-crab festival. En ting man åbenbart gør i Singapore. Det var lidt skuffende for alle at vi gik glip af dette, men det var det hele værd.

Onsdag i sidste uge var jeg sammen med Rikkes forældre, Karin og Knud. De var på besøg i Sandy, lidt syd for Salt Lake City. Karins faster Inga og hendes datter og svigersøn med familie bor dernede. Knud og jeg spillede golf her på "min" hjemmebande. Karin gik med som støtte for os begge. Det var RIGTIG dejligt at være sammen med dem! Da vi var færdige, fik vi en øl på terrassen uden for klubhuset og tog så herhjem, hvor jeg havde lavet coq au vin. Der skulle lige skæres noget brød og laves salat - og så kunne vi spise. Heldigvis nåede Michael også hjem. Det var en dejlig aften.

Torsdag aften havde jeg lovet kvinderne i nabolaget at fortælle om hvordan jeg laver fersken chutney. Én af de andre, som i øvrigt bor i en tidl. kommerciel fersken plantage, fortalte om alle mulige andre måder at tilberede fersken på. Det var meget sjovt - og de kunne godt lide min chutney (eller også var de MEGET høflige). Fredag aften var vi på besøg hos Filipa og Luis fra Portugal. De har 2 søde unger, Beatrix og Vasco. Dejlig aften med typisk portugisisk mad og vin. Så var det blevet lørdag og jeg måtte køre Michael i lufthavnen. Han skulle til møde i Antwerpen - og det har han så været siden. Men han kommer hjem i aften - og det glæder jeg mig til!

Dominique, Ingrid og Marianne

Det er nu ikke fordi jeg har kedet mig. Ugens højdepunkt må dog være at jeg var til koncert med Diana Ross i mandags sammen med Ingrid og Dominique fra Belgien.

 Det var ret fantastisk! Hun er jo ikke helt ung længere - men stemmen fejler bestemt ikke noget. Og det var herligt at kunne synge med på de gamle motown numre. Vi morede os gevaldigt!

Diana Ross

Stationen i Woods Cross hvor jeg stod på

Og ikke nok med det! Turen startede med at jeg, for første gang i den tid vi har boet her, var ude at køre med det offentlige! Man kan nemlig køre med toget ind til Salt Lake City herfra. For at undgå at slås for at få en parkeringsplads, havde vi valgt at gøre det på den måde. Ingrid og Dominique var stået på i Layton - og så mødtes vi i toget da jeg stod på. Så det findes (og fungerer) altså!!!
Jeg kom til at tænke på én af de første gange jeg besøgte Birgitte i Greve Strand. Jeg husker tydeligt at jeg lå i deres solarie (dengang var det bare SÅ vildt at have sådan ét) og Birgitte spillede sine plader for mig. Én af dem var med Diana Ross. Og det gjorde et stort indtryk på mig. (Hmmm - det var så en tur ned ad memory lane...)