Løst og fast

Marianne:
Efter ferien har vi hver især haft masser at lave. Michael primært på kontoret - der er altid en del at følge op på efter 3 ugers fravær. Jeg synes at jeg har rendt til en hel masse - både noget sjovt og underholdende og noget mere pligtagtigt. I den sidste kategori hører lægebesøg helt klart. Midt i august skulle jeg besøge diabetesklinikken som jeg er tilknyttet i Salt Lake City for at få installeret en såkaldt kontinuerlig monitorerings-dims. Jeg vil for nemheds skyld kalde den en sensor. Den måler, sådan nogenlunde præcist, mit blodsukker og giver mig besked om hvorvidt jeg er i målområdet, på vej op eller nok så vigtigt: På vej ned. Jeg har ventet på den ting i mere end 2 år, så det var meget spændende. Og tænk engang: Utaknemmelige bæst. Jeg var slet ikke glad. Det var endnu en ting jeg skulle forholde mig til, mere udstyr som skal medbringes på rejser og ikke mindst: Endnu en fremmed ting som skal sidde i min krop. Altid. Jeg kunne ikke rigtig håndtere det. Nu er der gået 3 uger med dimsen, og jeg er noget mere positiv. I de første 1½ uge sov jeg ikke en hel nat fordi den vibrerede, bippede og spillede musik - og det holdt mig vågen. Det hjælper heller ikke rigtig på overskuddet! Det er som om jeg nu er ved at få mere styr på den - og kan finde ud af at bruge den rigtigt, og jeg har en følelse af at det nok skal blive en stor hjælp. Den gør det muligt for mig at følge mit blodsukker hele tiden - blot ved at kigge på min pumpe. I dag (torsdag) har jeg været på klinikken igen. Denne gang til det kvartalsvise tjek - og alt var rigtig fint. Langtidsprøven, som fortæller om blodsukkeret over de sidte 4-6 uger har aldrig været så flot. Så det var jo dejligt! Og så var det også lidt rart at få at vide at min læge tror at om 10 år vil jeg slet ikke skulle tænke over at jeg har diabetes. Pumpen (MEGET mindre end i dag!) vil tænke og agere for mig - og det lyder jo egentlig meget rart.

Mikkel Ræv på Bountiful Ridge

Og nu er det så at jeg IKKE vil skrive om golf - men må alligevel nævne golfbanen jeg spiller på hver tirsdag. Årsagen er at sidste tirsdag så vi denne smukke ræv, som gik rundt deroppe. Tydeligvis ikke særlig skræmt af mennesker - og nok også temmelig sulten. Den nærmest tiggede mad af os - og den fik da også nogen kiks lokket fra én af mine medspillere. Det er utroligt - og lidt skræmmende - at vilde dyr kan blive så trygge at de ligefrem opsøger mennesker.

Mums! Lækker, lækker laks

Denne tirsdag skulle vi prøve noget nyt på grillen: Laks grillet ovenpå et stykke cedertræ. Spændende! Træet blev først gennemblødt i vand og efter at være blevet krydret, blev en lakseside lagt ovenpå. Grillet i ca. ½ time - og mums! Himmerigsmundfuld! Det var utrolig lækkert - også selvom grillen på et tidspunkt stod i flammer. Michael havde gang i srayflasken for at slå bare nogen af flammerne ned... Det minder lidt om varmrøget laks - og har så alligevel en anden smag og anden konsistens.



For første gang: Michael overrækker HIGA bolde



Onsdag skulle vi tage afsked med Manuela og Paul fra Tyskland. Det foregik til frokost på restaurant Olive Garden. Vældig fint arrangement med god mad og taler fra de forskellige lande. Michael repræsenterede udover Danmark også HIGA (Hill Inteternational Golf Association), hvor Paul har været en meget aktiv spiller - både på og udenfor banen. Han har bl.a. været sekretær i foreningen. (Et hverv som jeg nu skal overtage). Michael har fået lavet nogen bolde med HIGAs logo på - og Paul var den første modtager overhovedet. Han var MEGET begejstret. Vi gav dem en fotobog som jeg har lavet med billeder fra Utah, samt fra de mange arrangementer vi har deltaget i sammen: Chicago-fest, karnevel (altid hos dem), Oktoberfest, International Buffet mm.  



Frikadeller på panden - og i glasset: Syltede asier



I går, onsdag, havde jeg lavet frikadeller med kogte, noget der var ret tæt på nye kartofler og pandesauce (der var ikke nok, så det kunne ikke klassificeres som sovs!) Årsagen til denne omgang "mormor-mad" var at jeg har forsøgt mig med at sylte asier. Jeg havde fundet nogen temmelig grove agurker, og tænkte at jeg skulle prøve om det kunne lade sig gøre. Og de er faktisk blevet rigtig gode. Eneste problem er egentlig at jeg ikke lavede 5 gange så mange. Men jeg må bare holde øje i grøntsagsfdelingerne for at se om de skulle have nogen flere forvoksede agurker.



Skønt måltid. Mon mormor kunne have gjort det bedre?

Glasset med asier står på baren - og om ikke andet er det rigtig pyteligt, synes jeg.