Så er vi tilbage i Bountiful - eller det har vi faktisk snart været i en uge. Wauw! Tiden flyver bare afsted! Vi kom tilbage lørdag eftermiddag og det var SÅ dejligt! Vi glædede os voldsomt til ikke at skulle leve i en kuffert og til at sove i vores egen seng!
![]() |
Vores dejlige hus |
Og begge dele har vi nydt i fulde drag siden!
Vi var lige en lille smut omkring Boise, Idaho på vejen hjem. Her boede vi (igen) på et super hyggeligt minihotel - i gåafstand til centrum.
![]() |
Boise Gueshouse |
Vi spiste middag på en fransk restaurant, hvor vi sad udenfor. SÅ dejligt!
Lørdag aften var der en helt fantastisk himmel - og den måtte bare fotograferes! Ikke mindst for også at pointere at godtnok var vi lige kommet hjem efter en absolut fantastisk ferie med helt utrolig mange spektakulære indtryk - men vi har dem altså også lige uden for døren! I hverdagen kan man godt sommetider glemme det...
![]() |
Solnedgang fra vores hus |
Tirsdag morgen skulle jeg spille golf i Women´s League. Og det var så første dag i årets championship. Vi var delt ind i hold efter handikap - således at vi spillede med nogen på vores eget niveau. Det skulle man så ikke have troet, for jeg spillede forrygende! De blev vist lidt småsure på mig:-) Vi skal spille sidste del på tirsdag - og så må vi se hvordan det går.
Jeg havde egentlig en masse planer for denne uge, men tiden er totalt forsvundet mellem fingrene på mig. Så det er ikke blevet til det helt vilde. Men jeg har da prøvet noget nyt: Bikram yoga - også kaldet hot yoga. Og jeg skal lige love for at det er HOT. Man træner i et rum med en temperatur på 40 grader. Det er en helt vild fornemmelse. Man sveder jo bare ved at være der - og så skal man samtidig lave yoga. Jeg har ALDRIG prøvet en træningsform som er så hård! Og jeg skal lige hilse og sige at min krop stadig værker i alle muskler - også flere jeg slet ikke var klar over jeg havde! Men jeg skal på den igen i morgen, lørdag. Det var nemlig ret sjovt.
![]() |
B.B. King |
Torsdag aften var Michael og jeg sammen med Ingrid og Dominique fra Belgien og José og Theo fra Holland til koncert med B.B. King i Salt Lake City. Det var en udendørs koncert. Alletiders! Manden er 85 år - og alligevel formåede han at få alle op ad stolene! Hans stemme er stadig helt fængslende. STOR oplevelse. Og tusind tak til Dominique som har taget billeder - han stod helt forrest, mens vi andre holdt os lidt mere diskret i baggrunden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar