onsdag den 3. august 2011

Canada har bare SÅ meget fantastisk natur!!!

Banff National Par
Marianne:
Vi kørte fra Calgary den 31. juli. Vi skulle til Banff. Da vi nåede Banff tog vi ind og besøgte turistinformationen og fik idéer til hvor det kunne være godt at hike. Der var SÅ mange mennesker i den by! Dels er det en meget besøgt turistby, dels var det fridag for Canadierne, så vi kunne ikke hævde at have det for os selv. Men på vores hike føltes det næsten sådan. Det hele er så storslået - og selvom der da var andre mennesker, føltes det på ingen måde "crowded".

Vi blev opgraderet - der var spa på værelset i Banff
Vi havde bestilt overnatning på Red Carpet Inn. Det var lidt spændende at se hvad det var for noget. Det var faktisk helt fint. Ikke mindst fordi vi blev opgraderet til en suite med spa PÅ værelset. Underligt! Men det viste sig at være rigtig fint - vi trængte til et bad efter vores hike.


Tirsdag skulle vi så køre på dét som er udnævnt som én af verdens smukkeste vejstrækninger,nemlig mellem Banff og Jasper. Og det kan vi faktisk godt forstå. MEGET spektakulært. Først var vi forbi Lake Louise, som har en helt speciel, turquis farve. Som det kan ses på min påklædning, var det ikke særlig varmt - vel omkring 15 grader.

Lake Louise - farven er HELT speciel!

Mere Lake Louise - dette var bare SÅ smukt at det måtte med



Mon blomsterne snuser dejligt?




Mor med 2 unger










Ret kort tid efter at vi var kørt fra Lake Louise, stødte vi ind i denne sorte bjørn - og hun havde endda 2 unger med. De gik alle 3 stille og roligt langs vejkanten - ikke nogen panik overhovedet! Vi var ret begejstrede, da det var de første sorte bjørne, vi har set.

Sø på vejen mellem Banff og Jasper
 På vores tur videre, blev vi gang på gang overvældet af skønheden - OG storheden.


Vi MÅTTE jo også have noget at spise. Og hvorfor ikke nyde vores medbragte mad ude i naturen? Vi fandt et sted med en forrygende udsigt - og det er altså bare som om maden smager bedre under sådanne omstændigheder. Også selvom det var rugbrød medbragt hjemmefra - og som derfor var begyndt at blive en smule tørt. Det hjalp dog lidt at der også var rester af den pizza som Michael ikke kunne spise dagen før...
Michael er klar til frokost i det grønne
Vi var i Jasper en enkelt nat. Det er en lille by som ligger fint i bjergene. Her gjorde vi ikke en hel masse - udover at slappe af og spise en glimrende middag.

Kamloops var rutens næste stop. Jeg havde egentlig forestillet mig en lille by - nok mest sådan lidt landsby-agtig. Men det er SLET ikke tilfældet! Her bor i omegnen af 100.000 mennesker - og der er masser af liv. Da vi ankom besøgte vi Hello Toast, som er en skøn café hvor de serverer utrolig veltillavet mad. Og så er de samtidig usodvanlig (selv for nord-amerikanske forhold) imødekommende. Dejlig oplevelse!

Golf i Kamloops
Vi gik på møntvaskeri og kørte så til vores B&B for at checke ind. Det ligger i et område som omkranser en golfbane - ikke valgt sådan HELT tilfældigt. Vi spillede golf om aftenen - nåede lige 18 huller inden det blev mørkt. Der hører en dejlig restaurant til stedet - og her valgte vi at indtage vores noget sene middag. Vi golfede også her til morgen - efter at have indtaget en skøn morgenmad. Man kan sagtens blive afhængig af den morgenmad man sådan får på de forskellige B&B´s - Eller også har vi bare været heldige. Det er vist godt at vi ikke spiser sådan hver dag, for så...

Vores B&B i Kamloops (Wedgewood)
Som det ses, har Nora, som ejer huset grønne fingre. Eller det MÅ hun have, for sådan ser vores petuniaer i hvert fald ikke ud!
Tænk at blive modtaget med SÅ åbne arme :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar