Marianne:
 |
| Solnedgng i Netarts ved Tillamook, OR |
- af hverken mor Grete eller s-mor Hilda! I dag (mandag) kørte vi den smukke tur langs vestkysten fra Seattle til Tillamook. Sidstnævnte er en forholdsvis lille by - primært kendt for rigtig god cheddarost. Og dér er vi så lige nu. Og her er skønt! Vi bor på et motel med den mest fantastiske udsigt til Stillehavet. Jeg kan sagtens forstå at Oregons kyst er berømmet.
Nå, men for at vende tilbage til dét med den manglende godkendelse. Efter at vi var ankommet til motellet, kørte vi ind og besøgte det berømte mejeri - og de laver altså også is. Sådan én måtte vi simpelthen smage - også selvom klokken var omkring 19 - og vi havde vel at mærke IKKE spist middag. Ups! Vi nød isen og besluttede at droppe at gå ud og spise. I stedet sidder vi nu på værelset og er, efter at have været på stranden for at tage billeder af solnedgangen, klar til at spise lidt brød, ost og pølse.
 |
| Stranden i Parksville - skønt sted! |
Det var så dagens tilståelse! Herefter vil jeg fortsætte med at fortælle om vores fantastiske ferie. Vi tog fra Kamloops til Vancouver Island torsdag den 4. august. Vi have debatteret om vi skulle prioritere byen Vancouver eller "The Island" - og efter at have hørt forskellige opfattelser, enedes vi om øen. Og det er vi rigtig glade for! Det er et helt specielt sted - vi forstår sagtens den fascination som omgiver stedet. Og så kunne vi besøge Cristina, som kun et par dage i forvejen var flyttet tilbage til øen efter at have boet i Holland i et års tid. Hun og hendes gode ven Florian, hjalp os med at finde et sted at bo.
 |
| Mine klipklapper på stranden i Parksville - før tidevandet kom ind... |
|
Vi boede i Parksville, hvor der er en helt fantastisk strand. Om aftenen efter at vi var ankommet, gik vi ned til stranden og nød vejret. Hvad vi ikke var klar over var at tidevandet kommer ind - og det er højt. Så vores klipklapper kom ud at svømme. Men vi reddede dem dog.
Dagen efter mødtes vi med Cristina og vi havde en dejlig formiddag sammen. Vi besøgte Englishman River Falls, hvor vi hikede et lille let hike på en god times tid.
 |
| M&M ved Englishman River Falls |
 |
| Marianne og Cristina på Shady Rest, Qualicum Beach |
Bagefter tog vi til Qualicum Beach og vi spiste en dejlig frokost på Shady Rest. Vi kørte Cristina retur til Nanoose Bay. Her bor hun i øjeblikket hos Florian indtil hun finder et sted for sig selv. Det er ikke helt så let for hende, da hun har en hund og 2 katte som komplicerer sagen en del. Men det skal nu nok lykkes for hende. Der er ingen tvivl om at det er godt for Cristina at være tilbage på hjemmebane i Canada efter at hun jo mistede sin mand, Ben, mens de var i Holland. Der er dog langt igen. Vi håber at vi måske kan være med til at gøre det lidt lettere for hende - formentlig med praktisk assistance. Hun sagde dog at hun for første gang i lang tid havde slappet af mens hun var sammen med os - og det er jo fint.
 |
| Orca hval - én af mange! |
 |
| Legende orca. Han slog med halen som en gal. Skønt syn! |
 |
| På vej retur til Cowichan Bay i solnedgangen |
Om eftermiddagen kørte Michael og jeg til Cowichan Bay. Her skulle vi på hval tur. En 3½ times sejltur - målet var at se orca hvaler - også kaldet dræberhvaler. Eller de er måske mest kendt som Shamu fra Sea World? Og missionen lykkedes! Vi så flere grupper - vores kaptajn (Lance) mente at vi havde set i hvert fald 10 forskellige. Men det var svært for os at vurdere. Under alle omstændigheder var det helt fantastisk at se de store dyr i deres naturlige element. Og at se at de har det godt og leger. Altid et godt tegn! På turen tilbage til havnen så vi også både ørne, sæler og hjorte. Alt i alt en absolut mindeværdig tur! Vi kom ikke afsted fra havnen før efter klokken 21 - og da havde vi stadig ikke fået middag. Vi kørte til Nanaimo, øens næststørste by, og her spiste vi på en herlig restaurant. Maden var rigtig dejlig - jeg fik endda østers! Undervejs blev vi underholdt af levende musik så en dejlig måde at fuldende en helt speciel dag.
 |
| Flygtet hjemmefra? |
 |
| Frokost ved Mill Bay |
Lørdag måtte vi tage afsked med Vancouver Island. På vej derover sejlede vi fra Horseshoe Bay som ligger lidt udenfor Vancouver. Vi tog en anden vej hjem - via øens største by, Victoria. Vi synes begge at øen har en sommerferie-følelse over sig. Det skyldes bl.a. at mange af husene er træhuse, som dog er beboet hele året. Og så er der masser af træer - MEGET dejligt! (Dem har vi ikke så mange af i Utah - Canada og Nordamerika har uanede mængder). En anden ting der er masser af, er broer. Altså helt vildt mange! Og det gør altså ikke stedet mindre charmerende! Vi fandt en dejlig bugt, hvor vi spiste frokost. Denne lille kanin gjorde os næste selskab - den var ikke specielt sky. Men er det ensbetydende med at den er vant til mennesker? Vi ved det ikke.
 |
| Vores hotel i Seatlle - The Inn at Victoria Mason´s |
Så var det storby-tid igen. Seattle er en dejlig én af slagsen. Ingen af os havde været der før - spændende! Vi fandt et sted at bo - The Inn at Victoria Mason´s, som ligger i det såkaldte Capitol Hill område. Dejlig tæt på centrum. Om aftenen hvor vi var ankommet, gik vi
ned (byen er MEGET kuperet! San Francisco er INTET i sammenligning!) og spiste middag. Og så var det "hjem" i seng. Næste morgen startede vi ud i det meget berømte marked - og det ER al omtalen værd! Ikke mindst fiskesælgerne er enestående - intet under at der er lavet en film om dem som bruges til motivation af sælgere. De ER i en klasse for sig. Men det er varerne de sælger altså også! Vi har aldrig set fisk se så frisk og lækker ud - og så i de mængder. Wauw! Og så var der alle de andre ting man kan købe dér. Jeg ville give min højre arm for den slags indkøbsmuligheder hjemme - og så er det egentlig ligegyldigt om det er Utah eller Danmark som er "hjemme". I dette område ligger i øvrigt den første Starbucks. Sjovt at se at folk står i kø for at få en kop kaffe her - der er flere andre Starbuck´s i nærheden. Men denne er omgivet med en vis aura. Og de har stadig det gamle logo.
 |
| Mari i Spaceneedle, Seattle |
 |
| Seattles skyline i jetrøg |
Da vi var færdige dér, gik vi til Spaceneedle,som i sin tid var et særdeles højt tårn - nu er det overgået i højde af andre bygningsværker i byen. Den højeste bygning er 1½ gange så høj! Jeg tog op og nød udsigten som er absolut imponerende. Da jeg kom ned tog vi på sightseeing med en amfibiebus. Det var ret underholdende - og skønt at opleve Union Lake fra vandsiden. Mens vi sejlede var der flyopvisning med Blue Angels, som er et opvisningsteam som flyver F-18. Det var sjovt at se - og som det ses af billedet, forgik det i røg og damp.
 |
| Obert Løjtnanten viser stolt hjemmebaren i Olympic Suite, McChords AF |
Vi kørte syd for byen, hvor vi skulle overnatte på McChord Air Force Base. Og det er jo herligt at rejse med en oberstløjtnant. Så kan man nemlig gøre sig fortjent til en herlig suite. Michael var især interesseret i minibaren. De havde nemlig miniatureflasker med Crown - en amerikansk whiskey, som tilsyneladende er i høj kurs blandt golfdrengene. Ikke mindst hvis den indtages fra disse små flasker. Tja....
