lørdag den 7. maj 2011

SKØN dag!!!

Marianne:
I morges blev vi vækket af mor og far som var på besøg i Friis-Bo. De havde slået græsset og var nu i gang med at rydde op og gøre rent. Kan man være mere heldig end at have (s)-forældre, som gider at gøre sådan noget for én? Vi var lidt stille bagefter - vi savner det sted helt vildt! Vi stod op, spiste morgenmad og så var det tid til at Michael skulle klippes. Pludselig gav han højlydt udtryk for begejstring - ikke pga. mine evner som frisør, men fordi der var en kolibri, som spiste af det sukkervand vi hængte ud i går. Det er et sikkert tegn på at sommren er på vej. Skønt! I løbet af dagen har vi set i hvert fald 2 forskellige - en han og en hun, så vi håber på unger senere på sæsonen. Vi spillede 18 huller på Lakeview, som ligger lige nedenfor bjerget, hvor vi bor. Vejret var skønt og spillet gik nogenlunde for os begge, så det var dejligt. På vejen hjem spiste vi lidt sen frokost. Hjemme hang vi lidt ud inden vi gik i gang med at gøre terrassen sommerklar: Vaskede møbler, fejede, gjorde grillen ren og plantede krydderurter. Nu er der Så fint derude. I morgen skal vi have fat i en plante, så der kommer lidt farvelade på. Vi glæder os til at sidde derude og nyde forhåbentlig masser af lune aftener her i sommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar