Havasupai

Michael og Marianne:

Sidste weekend var vi på travetur (hike) i den vestlige del af Grand Canyon i Havasupai indianer reservatet.

Turen var arrangeret af Hill AFB, og vi kørte den første dag ned til kanten af Grand Canyon, hvor vi slog telt for den første nat - helt ude på kanten.

Næste morgen stod vi op kl 05:00, således at vi kunne starte vores 16 km. nedtur fra morgenstunden inden det blev for varmt. Vi var i alt 29 som tog turen, og det viste sig at være en skøn gruppe med masser af søde, interessante mennesker som i den grad var med til at gøre turen endnu mere forrygende.

Reservatet er på 18.000 hektar hvor det meste er ørken, og indianerstammen består af små 700 indianere, som primært bor i landsbyen Supai - nede i Grand Canyon, hvor Havasu Creek (Gudenå størrelse) løber ud i Colorado River.

Området langs vandløbet er meget frodigt - føles som en MEGET frodig, grøn oase midt i det ellers golde Grand Canyon. Man finder bl.a. en række vandfald, hvor det største er 70-80 meter højt. Hver for sig spektakulært og forholdsvis uberørt. Kendetegnende for området er at der er mange mineraler i vandet hvilket giver det en helt fantastisk blå farve. Og da der aflejres store mænger af kalk på bunden, ser det helt fantastisk ud.

Vi boede på en interimistisk campingplads, og alt hvad vi skulle bruge både til overnatning og spisning, havde vi med derned. Med andre ord: Telt, soveposer, liggeunderlag, frysetørret mad og vandkoger.

Vi var meget heldige med vejret, og anden dagen gik vi ca. 5 km. ned langs vandløbet - på kryds og tværs, op og ned. '

En fantastisk tur som var udfordrende og til tider særdeles krævende både fysisk og mentalt. Vandet har en temperatur på omkring 21 grader hele året, hvilket betød at det var varmt nok til at bade i, lege i og vaske sig i. SKØNT! Vi sov rigtig godt om natten - efter dog at have spillet et kortspil som det vil føre for vidt at beskrive i detaljer.
Vi kunne bare konstatere at det krævede opmærksomhed, hurtighed og stort set ikke andet. Meget underholdende. Mangel på lys satte dog en naturlig stopper for festen - også selvom flere havde små lanterner mm. med.

Vi syntes også at vi ville støtte de lokale indianere, så på tredjedagen hikede vi op til landsbyne (Supai) for at prøve at spise deres indianer tacos. Vi var en større flok og det blev en herlig tur. Indianerne har slet ikke travlt, så dét vi vel havde forestillet os ville vare nogen få timer, kom til at tage det meste af dagen. Men vi blev mætte og hyggede os gevaldigt. På hjemturen badede vi i endnu et vandfald - den slags kan man bare slet ikke få for meget af.

4. dag var hjemrejsedag - eller i hvert fald dagen hvor vi skulle forlade Havasupai. Vi blev hentet i landsbyen kl. 8 om morgenen - og det var altså efter en times hike. Og vi blev hentet med stil - i helikopter.

Marianne var totalt vild, da hun aldrig tidligere havde fløjet med sådan én. Og det VAR en fantastisk oplevelse af flyve henover Grand Canyon. Vi kørte i minibusserne til Hoover Dam ved Las Vegas, hvor vi overnattede på Hotel Hacienda. Et hotel som bestemt ikke er noget særligt, men de kunne byde på rimelig mad (i hvert fald ikke frysetørret), varmt bad og gode senge. Vi kunne slet ikke ønske os mere! Her overnattede vi og kørte så de sidste 8 timer hjem dagen efter. Ømme af at sidde i de forholdsvis lidt komfortable biler, men så fulde af fantastiske oplevelser og mødet med en masse søde mennesker, at det var totalt sekundært.