Vi er nu i Calcun, Mexico, hvortil vi ankom sent torsdag aften.Vejret er skønt - sådan et sted mellem 24 0g 28 grader. Herligt! Meget mærkeligt når vi forlod Bountiful mens det var mere end 10 graders frost. Og det ER bare underligt at se juletræer og nisser i sådan en varme. Hotellet er rigtig fint med skønne poolområder, lækker strand lige nedenfor, lækre restauranter - og alt er inklusive.
Et koncept jeg var en smule skeptisk overfor, da jeg frygtede at servicen som følge heraf ville være dårlig. Det er i den grad blevet gjort til skamme. Alle er utrolig søde og imødekommende - i det hele taget er der ikke rigtig noget at sætte en finger på. Udsigten fra vores værelse er der slet ikke noget at sige til!
I går kørte vi til Tulum, som er en ruinby fra Mayaérne. Vi synes at det er et skønt sted - ikke mindst fordi det ligger lige ned til vandet.
Meget spændende at se hvor langt fremme deres samfund var for så mange år siden.
I dag har vi så spillet golf på en nærliggende bane. Rigtig fint - selvom Michael vandt 2 huller mere end mig. Vi blev advaret mod krokodiller - og vi tænkte nok at mexicanerne ikke er spor bedre end amerikanerne. De vil sikre sig på forhånd mod alting. MEN den var god nok. Ham her lå ved én af søerne på banen - og han var vel 3 m lang.
Overalt ser man leguaner - dem er jeg ikke sådan helt vild med, men de er planteædere og gør derfor ikke noget. De er bare ikke sådan rigtig lækre at se på. Jeg rørte ved én i går - og følte mig MEGET modig.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar