Marianne:

Så fik vi (endelig) sne - altså sådan for alvor. Natten til søndag faldt 20-25 cm sne her hos os - og heldigvis en masse mere oppe i bjergene. Jeg er SÅ klar til at komme på ski. Regner med at starte med at arbejde en gang i næste uge - formentlig bliver der i første omgang tale om træning for mig. Herligt! Vi var super heldige at vi i fredags fik støvsuget blade. Græsset var stort set dækket, så det var fint at slippe af med det.

Og så måtte det jo ske: Vi har været på besøg i (mormon)-kirken, som er vores nabo. Og NEJ vi er ikke på vej til at blive omvendt. Dennis, én af vores bekendte, som bor her i nærheden, spurgte om vi havde lyst til at komme og høre sognets kor synge. Og da Dennis´s kone Marie samt vores naboer Lorraine og Kent skulle synge, syntes vi at det kunne være ret sjovt. Vi var dog nok lidt hurtige på aftrækkeren, for det viste sig at vi så også skulle deltage i søndagens gudstjeneste. Hmmm - da var det for sent at bakke ud. Så vi klædte os pænt på og gik derover. Da vi jo har en masse søde naboer som alle kommer i kirken, kendte vi en hel masse. Og de var voldsomt begejstrede over at se os der. Selve seancen (kan man kalde en gudstjeneste dét?) var noget anderledes end hvad vi kender fra Folkekirken. Bl.a. modtager alle (som ønsker det) nadver - siddende på deres pladser. Og det er rigtigt brød og så et mikroskopisk plastikglas med - vand! Koret sang en enkelt sang - jeg havde forestillet mig at det var en hel koncert - og derefter var der nogen af menighedens medlemmer som talte. Bl.a. talte vores nabos datter Jessica om talenter - naturligvis i en religiøs kontekst. Personligt synes jeg at disse taler gør det hele lidt mere jordnært, selvom jeg dog må sige at den ene af talerne var lige en kende for rørstrømsk for min smag. Men menigheden virkede vældig begejstret. Der er ingen prædiken som sådan - måske fordi de ikke har nogen præst. Lederen af menigheden, biskoppen, bliver kaldet til jobbet som han passer ved siden af sit civile erhverv. Vores indtryk er at det i høj grad er en administrativ funktion. Det var dog biskoppen som bad udgangsbønnen. Så nu ved vi altså hvad det handler om - og det er slet ikke så dårligt. Jeg tror på at viden fører til forståelse og accept - og i det store billede er det ønksværdigt - og her i vores lille samfund er det for mig en nødvendighed.