mandag den 29. november 2010

Julehumøret så småt på vej

Marianne:
I dag kørte jeg op til Snowbasin for at få det sidste papirarbejde i orden inden jeg onsdag skal starte med at arbejde. I første omgang kommer "arbejdet" nok til at bestå i at jeg selv modtager noget undervisning - og det er aboslut slet ikke så tosset! Jeg glæder mig! Der var styr på tingene - min jakke hang nyrenset i et aflåst skab, min løn bliver overført til min bankkonto og forsikringspapirene er i orden. Smukt! På vejen derop fandt jeg en radiokanal som non stop spiller julemusik. Når vi nærmer os jul er det muligt at det bliver en smule trættende, men i dag var det fantastisk! Julestemningen var der med det vuns! Vejret var smukt - solen skinnede fra en stort set skyfri himmel, der var masser af sne og temperaturen var sådan et par grader under frysepunktet. Jamen, det var ekstatisk! At komme op og møde kollegerne og være én af dem som kender det hele var også rigtig dejligt. Sidste år var det hele så nyt og fremmed...
Nu hvor Thanksgiving er overstået går amerikanerne amok med at pynte til jul - både inde og ude. Mange har allerede juletræ oppe - med pynt - og lys udenfor er der jo masser af. Vi har pyntet (juletræet er endnu ikke fundet frem) - det skulle jo være julet i går, hvor vi holdt 1. søndag i advent for venner og bekendte. Der var godt 40 voksne og 30 børn. Og det gik forrygende. En halv time før vi havde inviteret til, var jeg ellers ret bekymret. Det VÆLTEDE ned med sne - og jeg tænkte at det nok kun var naboerne som kunne komme frem. Men der var kun en enkelt familie som måtte melde afbud - ellers stred alle sig gennem masserne. Det var SÅ hyggeligt. Vi serverede gløgg, æbleskiver, hjemmebagte pebernødder og vaniljekager (har ikke remedierne til at lave kranse, men det var helt fint), havregrynskugler, bountykugler og ris a la mande. De fleste havde medbragt andre lækkerier - så der var absolut ingen undskyldning for ikke at få tilfredsstillet den søde tand. Der var panettone fra Italien, tyske småkager, belgiske speculaas - som det ses meget smukt pyntet og samlet som en krans (Ingrid har lovet at lære mig hvordan), italiensk frittata (noget som ikke var sødt - skønt!) og en masse andre lækkerier. Ungerne tilbragte det meste af tiden i kælderen, så dem så vi ikke meget til. De sidste, som sædvanlig Ingrid og Dominique fra Beligen, gik omkring kl. 22. Så skulle der ryddes op, Michael skulle pakke og så var det i kanen. Her til morgen fløj Michael til Las Vegas hvor han skal være hele ugen.

lørdag den 27. november 2010

Sæsonens første tur på ski

Michael:
I dag fik vi så skudt skisæsonen i gang :-)

Vi valgte at prøve et nyt sted - Solitude - for premieren. Vi har endnu ikke fået skipas til Snowbasin, så vi kunne ligesågodt prøve et af de andre steder.

Solitude er ikke så stort et område, men de har en del pister i "mellem-klassen" så det var fint at starte med. Vi var begge overrasket over hvor hurtigt vi var tilbage i stilen med god sikkerhedsfølelse, så det var en rigtig god dag.


Der har været lokalopgør i Amerikansk Fodbold, hvor de to universitetshold BYU og Utes spillede mod hinanden, hvilket betød et der ikke var mange på ski.
Vi stod ikke i kø en eneste gang, og der var masser af plads på pisterne.
Utes (det hold vi holder med) vandt kampen, så det har været en god dag :-)


onsdag den 24. november 2010

Forberedelser

Marianne:
I morges stod vi op til 15 graders frost. Fy for pokker! Det er vist også koldt i Danmark, så jeg skal måske slet ikke beklage mig? Fuglene har tilsyneladende haft det svært hele dagen. De krøb i læ på terrassen - noget jeg aldrig tidligere har set. Ind imellem måtte de dog ud til foderautomaten.
Michael skovlede sne mens jeg lavede morgenmad - og så drog han ellers på arbejde. I går var der jeg ved ikke hvor mange advarsler på TV, i radioen og på computeren om en voldsom (sne)storm. Folk købte ind som om en større katastrofe var i vente og vi var meget spændt på hvad der skulle ske. Og jo, det blæste meget og var koldt, men det var så også det. Der kom ikke så meget sne og ærlig talt var jeg ret skuffet. Jeg havde ventet noget helt andet - havde forestillet mig at sidde foran kaminen pakket ind i tæpper og læse bøger og hygge. Hmmm. Nå, det var jo nok alt i alt meget godt at det ikke blev så slemt.
På søndag skal vi fejre 1. søndag i advent - og der kommer 50 voksne og en masse unger. Jeg har bagt æbleskiver og småkager, lavet konfekt og lagt rosinerne i sprut - til den "gode" gløgg. Vi laver også en virgin-version. Der skal jo også være noget til dem som ikke vil have alkohol. Jeg har endda indkøbt en KÆMPE julestjerne. Jeg er jo egentlig ikke vild med den blomst, men den er nu med til at skabe noget julestemning her i huset - uden at der endnu er pyntet. Det bliver der først efter i morgen, hvor det er Thanksgiving. Den skal vi i øvrigt fejre med Carolyn & George, deres børn og børnebørn. Så mon ikke det bliver helt rigtig amerikansk? Det håber vi.

mandag den 22. november 2010

Marianne:
Så fik vi (endelig) sne - altså sådan for alvor. Natten til søndag faldt 20-25 cm sne her hos os - og heldigvis en masse mere oppe i bjergene. Jeg er SÅ klar til at komme på ski. Regner med at starte med at arbejde en gang i næste uge - formentlig bliver der i første omgang tale om træning for mig. Herligt! Vi var super heldige at vi i fredags fik støvsuget blade. Græsset var stort set dækket, så det var fint at slippe af med det.
Og så måtte det jo ske: Vi har været på besøg i (mormon)-kirken, som er vores nabo. Og NEJ vi er ikke på vej til at blive omvendt. Dennis, én af vores bekendte, som bor her i nærheden, spurgte om vi havde lyst til at komme og høre sognets kor synge. Og da Dennis´s kone Marie samt vores naboer Lorraine og Kent skulle synge, syntes vi at det kunne være ret sjovt. Vi var dog nok lidt hurtige på aftrækkeren, for det viste sig at vi så også skulle deltage i søndagens gudstjeneste. Hmmm - da var det for sent at bakke ud. Så vi klædte os pænt på og gik derover. Da vi jo har en masse søde naboer som alle kommer i kirken, kendte vi en hel masse. Og de var voldsomt begejstrede over at se os der. Selve seancen (kan man kalde en gudstjeneste dét?) var noget anderledes end hvad vi kender fra Folkekirken. Bl.a. modtager alle (som ønsker det) nadver - siddende på deres pladser. Og det er rigtigt brød og så et mikroskopisk plastikglas med - vand! Koret sang en enkelt sang - jeg havde forestillet mig at det var en hel koncert - og derefter var der nogen af menighedens medlemmer som talte. Bl.a. talte vores nabos datter Jessica om talenter - naturligvis i en religiøs kontekst. Personligt synes jeg at disse taler gør det hele lidt mere jordnært, selvom jeg dog må sige at den ene af talerne var lige en kende for rørstrømsk for min smag. Men menigheden virkede vældig begejstret. Der er ingen prædiken som sådan - måske fordi de ikke har nogen præst. Lederen af menigheden, biskoppen, bliver kaldet til jobbet som han passer ved siden af sit civile erhverv. Vores indtryk er at det i høj grad er en administrativ funktion. Det var dog biskoppen som bad udgangsbønnen. Så nu ved vi altså hvad det handler om - og det er slet ikke så dårligt. Jeg tror på at viden fører til forståelse og accept - og i det store billede er det ønksværdigt - og her i vores lille samfund er det for mig en nødvendighed.

lørdag den 20. november 2010

Ho Chi Minh i Washington

Michael:
Jeg deltog i denne uge i Steering Committee møde (den øverste bestyrelse for F-16 i hele verden med 2 og 3 stjernede generaler). Mødet blev afholdt i Crystal City, Washington DC, hvilket ikke burde være noget specielt. Jeg ankom meget sent onsdag sidst på eftermiddag til den regionale lufthavn i Washington - den ligger nærmest down town, og er derfor meget centralt placeret. Washington DC er jo et kæmpe trafikhelvede, og selvom hotel og mødefaciliteter kun lå få kilometer fra lufthavnen, tog det overraskende lang tid at komme frem.
Jeg endte med at have 20 min. til at checke ind på hotellet, og klæde om til den officielle middag - en presball, men det lykkedes.
Den officelle middag blev afholdt på Ft. Meyer militær base. Den er nok mest kendt for at huse Æresgarden som altid deltager ved militære begravelser på Arlington, og den del af US Marine Corps som passer på Præsidenten. De har dog også USAF Band (musikkorps), som spillede lidt strygermusik under den indledende cocktail. Jeg havde Lt.Gen. Schacleford (Chairman for Steering Committee) til bords og vi fik en rigtigt god middag. USAF bandet blev udvidet til et 8-mands orkester, og de gav smagsprøver på deres talenter - de er faktisk rigtige gode !
Næste morgen var der så møde, og jeg havde kigget løseligt på et kort og mødefaciliteterne lå ikke så langt væk, men lidt bekymrende på den anden side af en motorvej og 2 meget trafikkerede gader. Jeg forventede en større udfordring i at kommer derover. Jeg fik mig allieret med et par stykker, som kendte mødestedet, og de mente at vi skulle mødes 20 min. før mødestart, så vil vi være i god tid ?? Det kunne jeg ikke få til at passe, men de havde erfaringer som jeg ikke havde. Da vi mødtes gik vi til min store overraskelse tilbage ind i elevatoren, og samtidig bemærkede jeg, at de andre ikke havde overtøj på ???
Vi kørte ned i "kælderen", hvor jeg til min forbløffelse fandt en hel by med (gå)gader, butikker, restauranter, osv. Vi krydsede på 10 min. under jorden over til vores mødested og tog elevatoren op - fantastisk. Jeg fik fat i et kort over Crystal City, og kunne så konstatere at den rummer både en by over som under jorden, hvilket jeg døbte Ho Chi Minh - efter det tunnelsystem som de Nordvietnamesiske styrker byggede under Vietnamkrigen.
En sjov uventet oplevelse.
De har lovet sne i weekenden - ligesom i DK - og Snowbloweren er klar og kørt i stilling - den sprang igang i første forsøg. Haven er støvsuget for de første blade, nye dæk på den røde og skiene er vokset - vi er klar !!

mandag den 15. november 2010

Kreativitet så det basker!

Marianne:
Julen er jo en tid som kalder på kreativitet. Og jeg skal da lige love at den slags blomstrer her ovre. Jeg er jo ret pjattet med at lave kort - og jeg synes også selv at jeg har udvilket mine teknikker en del i forhold til når jeg lavede julekort hjemme. Det skal også siges at jeg har "en smule" mere udstyr at gøre godt med. Jeg hygger mig virkelig med det - og når jeg laver kort er det så absolut det eneste jeg tænker på. I lørdags var jeg sammen med Manuela fra Tyskland til en såkaldt Stamp Camp. Her mødes en masse piger og bliver lært at lave forskellige projekter. Det kan være kort, men også så meget andet, som laves ved hjælp af papir, stempler og andet tilbehør. Vi lavede bl.a. denne smukke julestjerne, som er en kombination af origami og stempelteknik. Jeg er ret pjattet med den. Amerikanerne pakker ikke gaver ind som vi gør. De bruger typisk en gavepose som de lægger noget silkepapir i. Og det kan man så gøre mere eller mindre udførligt. Vi dekorerede denne pose - og endda silkepapiret er dekoreret. Måske en smule "over the top" - men det ser flot ud, synes jeg!
Her til aften har jeg haft besøg at 8 piger. Vi skulle dekorere julekugler. Som det ses krævede det stor koncentration - men resultatet blev faktisk også rigtig godt for langt de fleste. Og det var voldsomt hyggeligt. Jeg kan da også lige berette at vi i dag har været til frokost med en del af Michaels kolleger - nogen med fruer. Anledningen var at vi skulle fejre den belgiske "King´s Day". Vi har vist ikke noget tilsvarende for vores dronning, men det korte af det lange er at det er en dag hvor man hylder kongen. Og det skal naturligvis foregå med stil, så vi spiste på én af de bedste restauranter i området, Corbin´s. Et sted hvor man altid føler sig velkommen, maden er forrygende og der bliver kælet væsentlig mere for detaljen end man som regel ser herovre. Skønt!

fredag den 12. november 2010

Hjem til kulden!

Marianne:
Vi er nu tilbage i Bountiful. Vi landede onsdag aften - fy for pokker hvor var det koldt! Frostgrader - og hvor vi kom fra var det endelig blevet dejligt varmt, så vi forlod 25 grader. Ja, ja. Inden vi rejste hjem skulle vi dog lige have endnu et par oplevelser med i rygsækken. På basen er der en kirkegård - meget imponerende. Jeg MÅTTE lige have et billede. Golfbanen på basen, ja, for sådan én er der naturligvis, lå helt fantastisk! Mange af hullerne havde udsigt til havet. Flot! Vi gik tur i skumringen i Pensacola by. En by med overraskende gammel historie - og dermed også mange flotte, gamle bygninger. Sjældent at se noget tilsvarende i USA. Senere på aftenen spiste vi middag på "The Melting Pot". Det viste sig at være en noget mere eksklusiv restaurant end vi havde forestillet os. Det var dog en herlig oplevelse med middag bestående af hele 3 slags fondue. Vi kunne trille derfra - og det endda selvom vi havde delt portionerne. Men det var rigtig hyggeligt! I onsdags skulle vi hjem. Vi kørte fra Pensacola forholdsvis tidligt, da vi gerne ville på besøg på en plantage i nærheden af New Orleans. Den lå ca. 10 km. fra lufthavnen. Det var et fint sted, som havde fungeret som hhv. indigo- og sukkerplantage. Nu fungerede det stort set udelukkende som museeum. Men det var interessant at se hvordan de levede - og ikke mindst høre om hvordan slaverne levede. Her på plantagen havde man 220. I Louisiana havde slaverne i mange år bedre kår end i resten af USA, da de var underlagt fransk lov. Det betød bl.a. at de kunne tjene penge - så kunne de evt. købe sig selv fri; deres børn tilhørte forældrene og ikke plantageejeren og de havde alle et stykke jord de kunne dyrke - og vel at mærke var det i orden at sælge afgrøderne. Men da spanierne kom til blev alt det forandret til det værre. Meget spændende alt sammen.


I går var der så afslutning i vores internationale golf liga. Vi spillede 9 huller - måtte kun medbringe 4 køller, så det var en anderledes oplevelse. En anderledes oplevelse var det sørme også da banens maskot, et meget smuk ræv, var MEGET nysgerrig - og derfor kom MEGET tæt på. Den er rigtig fin! Bagefter mødtes vi hos et hollandsk par og spiste herlig madog der blev uddelt præmier. Jeg vandt for dagens bedste resultat blandt kvinderne. Michael er jo præsident i foreningen, så han kunne nok ikke tillade sig at give sig selv præmie :-) En herlig dag!

søndag den 7. november 2010

Stadig i Syden - selvom det kan være lidt svært at tro...

Marianne:
Vi er stadig Sydpå - men det føles SLET ikke sådan. I hvert fald ikke hvad temperaturen angår. Lige nu, hvor klokken er 22 er der 6 grader! Det er meget usædvanligt. Jeg har faktisk frosset det meste af tiden de seneste dage - jeg havde ikke pakket efter at det skulle være SÅ koldt! F.eks. har jeg ét par lange bukser med - og til at golfe i, har jeg kune skorts/kjoler og ingen sweatere eller den slags. Nå, det er jo gået fint alligevel - og vi har nydt det/nyder det. Torsdag var vi på swamp tur - en tur med luftbåd i Mississippis sumpe. FANTASTISK! Vi så alligatorer - forholdsvis små - og på sikker afstand! Naturen var spektakulær og ikke noget man kan opleve fra land. Det var SÅ smukt. Masser af fugleliv. Kevin, vores bådfører, medvirkede til underholdningen med historier med lokal kolorit. Han er vist ikke vant til at komme langt udenfor Lafitte, hvorfra vi sejlede. Og sproget! Det var SÅ sydlandsk. Indimellem måtte vi bede ham gentage, for det kan være særdeles svært at forstå. Men meget charmerende! Om eftermiddagen kørte vi en tur med de gamle sporvogne og fik set en del af den (tidligere?) meget eksklusive del af New Orleans.







Fredag morgen forlod vi New Orleans for at køre langs Gulfkysten fra Louisina gennem Mississipi, Alabama og endte i Pensacola, Florida. Vi gjorde dog holdt i Mobile, Alabama, hvor vi spillede golf på Magnolia Groove, Crossings banen. En FANTASTISK Trent Jones bane, som bliver anvendt af LPGA - kvindernes amerikanske golfliga. Og det fortjener den sørme. Selve banen er i utrolig god stand og serviceniveauet er højt hele vejen rundt. Herligt! Spillet lod en del tilbage at ønske for vores begges vedkommende, men vi havde det sjovt, og det er jo det vigtigste! På vej til golfbanen passerede vi en del bomuldsmarker. Noget af dét som jeg havde ønsket at se når vi var i Syden. Vi stoppede for at tage billeder - og jeg måtte også lige røre. Der kom ingen og skød os i bagdelen, som jeg ellers havde frygtet :-) Bomulden er ligeså blød at røre ved som man (læs: jeg) forestiller sig (mig). Efter golfen kørte vi til Pensacola, hvor vi skulle bo på Pensacola Naval Air Base. Altså en flådebase som også har masser af flyveaktivitet. Et forrygende sted med masser af flotte bygninger og atmosfære. Tirsdag besøgte vi museet på stedet - forrygende godt lavet flymuseeum. Amerikanerne er altså gode til museer! Vi så en Imax film om en flyøvelse på Nellis Air Base, som Michael også har besøgt med samme formål. Her var det dog en pilots oplevelser - og det var MEGET illustrativt! Vi så fyrtårnet på basen og jeg var da også ude og dyppe tæerne i den Mexikanske Gulf. Så kan dét også få et flueben...Middagen indtog vi på en irsk pub, McGuire. Et MEGET populært sted at dømme efter ventetiden. Men det var i den grad værd at vente på. I særklasse lækker mad - vi fik også en skøn drink: Irish Wake. Ved ikke lige hvad den indeholder, men den serveres i et glas som efter sigende stammer fra den irske del af den lokale kirkegård! Man kan tage det med hjem hvis man vil :-) Overalt i restauranten hænger i øvrigt 1 dollars sedler (efter sigende mere end 1 million! De symboliserer givende gæster som efterfølgende erklæres som ægte irere! I dag har vi igen spillet golf. Vi kørte tilbage til Alabama, hvor vi spillede på endnu en Trent Jones bane. Og igen en særdeles positiv oplevelse. Flot, eksklusiv bane!

onsdag den 3. november 2010

Ferie i Syden

Marianne:
Vi befinder os nu i New Orleans - ellers N´awlins, som de lokale kalder det. Sproget hernede er et kapitel for sig -
ikke altid lige let at forstå. Men meget charmerende! For os som bor i det vilde vest er det MEGET besynderligt at komme herned og se de mange sorte - og ikke mindst at se så mange blandede par. Faktisk rigtig fint! Vejret er ikke helt hvad vi havde set frem til, men det har været lunt og særdeles fugtigt. Ind imellem direkte vådt - og da det ikke har regnet her i 2 måneder er de lokale henrykte. Og så har vi glædet os med dem :-) Vi ankom søndag, som jo var Halloween - og det var bare en kærkommen lejlighed til at lave en offentlig fest. Der var VILDT gang i den i Bourbon Street - men det er der tilsyneladende hele tiden. Dog var en MEGET stor del af de festende udklædt og det var sjovt at se. Der var musik overalt og glade, dansende, drikkende og rygende mennesker. MEGET anderledes end Utah! I det hele taget er her meget anderledes end noget vi har set tidligere noget sted i USA. Masser af udeliv - caféer og barer med udendørs servering. Rigtig hyggeligt! Vi tog en sightseeing tur, hvor vi så hvordan byen stadig er påvirket af Katrina, selvom det nu er 5 år siden at orkanen ramte. Men de lokale siger dog at for de fleste forhold er byen tilbage til hvor den var - bortset fra at befolkningstallet kun er omkring 75% af hvad det var før Katrina. Huset på billedet er ét af dem som stadig står tomt - og dem er der en del af. Vi togen tur med en færge til Algiers - en bydel som ligger på den anden side af Mississippi. Vi kom godtnok med en forkert færge i første omgang, men det gav os faktisk bare en ekstra oplevelse, så det var ret OK. Da vi kom med den korrekte færge, stod vi af på Algiers siden og gik rundt og kiggede. Det var begyndt at regne, så vi var stort set de eneste mennesker udendørs. Vi gik på "The Jazz Walk of Fame". Måtte dog konstatere at det eneste navn vi kendte var Louis Armstrong. Selve turen var nok ikke lige helt hvad vi havde forestillet os - men nu har vi set det. Vi så nogen forrygende værksteder, hvor de fremstiller vognene som bruges til bl.a. Mardi Gras. Altså med kæmpe udsmykninger. Gjorde sig dog ikke rigtig i regnvejr! I dag har vi spillet golf. Det var dejligt at bevæge sig lidt! Vi spillede på Audubon banen som ligger inde i en park her i byen. Og det har den for øvrigt gjort i mere end 110 år! Dejlig bane! På billedet af Michael i aktion ses tårnet fra Holy Name of Jesus Church. I sin tid en jesuiter kirke. Forrygende med historiske monumenter - man føler sig næsten hjemme i Europa - næsten... Bagefter var jeg lidt udmattet. Her til aften gik vi op til Bourbon street for at spise. På vejen så vi et 8-mands orkester som spillede på gaden. Tænkt at samle SÅ mange mennesker til den slags! Der findes ridende politi her - og så holdt de møde lige foran en sporvogn. Det MÅTTE foreviges.Og Halloween er ikke helt overstået endnu - eller også er der bare nogen som stadig ynder er klæde sig ud. Vi mødte en gut iklædt noget som lignede en politiuniform. Han var såkaldt "Party Patrol". Han stoppede en gruppe ældre, cigar rygende mænd. Fortalte dem at det var forbudt at ryge i den del af gaden - med mindre det altså var marihuana. Hmmm, det var lige før at de hoppede på den. Men han var også MEGET overbevisende :-) Nu er vi tilbage på hotellet - har lige drukket kaffe med "fløde" og skal lade op til swamp tour i morgen. Håber vi får nogen alligatorer at se - på afstand, tak!