Skønne naboer!

Marianne:
I lørdags var Michael nede og handle og jeg talte med Brønderslev i telefonen. Det ringede på og udenfor stod én af naboerne, Maria, i have outfit (handsker, slidt t-shirt og beskidte shorts). Hun ville invitere til barbeque om aftenen, da deres søn, Randy, gerne ville have tilskuere når han skulle fyre fyrværkeri af senere på aftenen. Og så syntes de ligeså godt at de kunne gøre det til en fest. Heldigvis havde vi ingen planer, så vi takkede ja. Årsagen til denne fejring er at den 24. juli er dén dag hvor mormonerne ( i 1847) kom til Utah. Det kaldes også for Pioneer Day. Der er forskellige aktiviteter i løbet af dagen - og om aftenen altså fyrværkeri. Her i staten kan man udelukkende købe fyrværkeri som forbliver på jorden - dvs. ingen raketter. Randy havde dog været en tur i Wyoming, hvor man ikke har samme restriktioner. Så det var meget flot. En dejlig aften med skønne mennesker - og dét som vi var allermest betaget af: Det var fuldstændig spontant. Herligt!

Endnu et par forrygende dage!

Marianne:

Sommeren er på sit højeste - mange holder ferie og sidste år var det ensbetydende med et betydeligt drop i det sociale aktivitetsniveau herovre. Men sådan er det bestemt ikke i år! Der foregår hele tiden ét eller andet - og det er jo skønt. Onsdag var det Ingrid og Dominique fra Belgien som havde inviteret til picnic. Årsagen var at vi skulle fejre Belgiens nationaldag. Som sædvanlig medbragte vi alle et bidrag til det madmæssige. Vi var blevet bedt om at komme med chokolademousse - og det gjorde vi naturligvis. Selvom jeg ikke syntes at det var det sjoveste i verden at lave til 50 personer. Men ALLE var vilde med det, og så er det jo egentlig ret OK. Det regnede i løbet af eftermiddagen, sådan en voldsom tordenbyge, men det var blevet tørt da vi nåede til kl. 17 hvor arrangementet begyndte. Da vi havde fået stillet den værste sult, havde Ingrid arrangeret nogen lege. Michael og jeg meldte os naturlig frivilligt til den første udfordring. En slags stafet - og vores hold vandt! Som det ses var en del koncentration påkrævet. Det skal lige siges at vi har strips om fødderne - ikke specielt behageligt! Hvis man tablte bolden var det om igen - på et tidspunkt måtte vi bare erkende at Michael ikke var god nok til at holde skeen lige i munden - og så gik det MEGET bedre :-)

I går, torsdag, stod vi rigtig tidligt op. Vi skulle mødes med 6 andre i Midway, ca. 1 times kørsel herfra. Årsagen var at HIGA (Hill International Golf Association) havde arrangeret en spilledag (36 huller) på soldier Hollow Golf Course - banen skal, som Michael tidligere har nævnt, være vært for 2012 US Amateur Public Links Championship. Det er vist noget af en ære! Vi var delt i 2 hold - Michael og jeg spillede sammen med Mun fra Thailand og Barbara fra Holland. Det var en skøn dag. Vejret var flot, banerne var fine - og ikke alt for svære - og Michael endte med at vinde på begge baner i vores gruppe. Så han var jo ret tilfreds med det hele :-) Jeg gik fuldstændig kold til sidst, så fra at det hele så ret lovende ud umiddelbart efter frokost, måtte jeg bare konstatere at jeg stadig har en del at lære. Og det er vel heller ikke så tosset endda?!

Skøn søndag!

Marianne:

I dag har været en rigtig dejlig dag! Vi startede med at Cristina & Ben kom og hentede os, og så kørte vi alle 4 til La Caille - en skøn restaurant som ligger ca. 20 minutters kørsel herfra. Mon ikke jeg tidligere har fortalt om stedet, da Michael inviterede mig derop i forbindelse med min fødselsdag? Denne gang skulle vi opleve stedet i dagslys - vi skulle have brunch. Og det er virkelig fantastisk! Der går påfugle og høns (også hans (=kok)) rundt mellem bordene - og deraf fremgår vel også at vi sad udenfor? De fandt et skønt skyggefuldt bord til os - og andet ville bestemt have været uudholdeligt, for temperaturen var på omkring 35 grader. Selve maden var et kapitel for sig. Vi startede med kaffe og croissanter. Så kom en profiterole med creme og bær - formet som en svane. Vi havde alle bestilt en form for Eggs Benedict - engelsk muffin med skinke eller bacon og pocheret æg. Det hele dækket med sauce hollandaise. Lyder det dekadent? Jamen, det er det bestemt også!!! Desserten var små kugler vandis - den ene med guava og vanille - den anden med æble og jalapenos. Fantastisk! Vi kunne trille derfra! Vi gik rundt og kiggede på stedet - og det er fuldstændig som at befinde sig i en anden verden. MEGET imponerende. Og selv en lille driving range havde de - så Michel måtte da lige slå til et par bolde. Da vi andre ligesom var klar til at gå videre, udbrød han: Jeg skal liiiige havde de her to sidste. Cristinas kommentar var: Sådan taler kun én som er VIRKELIG afhængig! Vi kørte her hjem og fik noget koldt at drikke inden Cristina og Ben skulle hjem til Layton, hvor de er i gang med at gøre deres hus klar til at nogen andre skal overtage det. Ikke verdens sjoveste opgave, så de havde (heldigvis) ikke synderlig travlt.

På vores terrasse har vi en del potter med blomster og krydderurter. Med de temperaturer vi er oppe på for tiden, kræver de en del vand. Og det er jo ikke altid man husker den slags - eller det sker jo også at vi ikke er hjemme - og så har vi været afhængige af venlige naboers hjælp. Det er sådan set gået meget fint - der er dog ind imellem noget som har måttet lade livet. Og hvad gør man så for at den slags undgås i fremtiden? Jo, man installerer naturligvis et vandingssystem med en lille slange til hver potte - og en timer som styrer hele moletjavsen. Fantastisk! Jeg ved det: Det lyder MEGET amerikansk. Er ikke klar over om man bruger den slags hjemme, men det er egentlig også ligemeget! Jeg er begejstret! Så nu håber jeg at vores dyrt indkøbte hængende blomster og potter med krydderurter klarer hele sæsonen. Er det ikke spændende???

Hvad er nu vigtigst?

Marianne:

Min søde husbond skrev nyligt om resultater på golfbanen. Det er naturligvis af en vis vigtighed, men hvad man endelig IKKE må glemme når det gælder golf, er hvordan man SER UD på banen! Jeg investerede i starten af sæson i et par nye fantastiske sommergolfsko - og de er absolut forrygende at have på. MEN der er dog liiiige den lille detalje, at jeg få zebrafødder når jeg har dem på. Gode råd modtages med kyshånd!

Så kom retfærdigheden igen

Michael:

Efter i flere måneder at være underlagt en meget uretfærdig handicaptildeling, er vi nu endelig nået frem til en bedre fordeling. Marianne har, i kraft af sit golfhandicap i de sidste måneder, vundet hver eneste gang, vi har spillet om is. Mariannes handicap afspejler nu mere hendes evner, og efter de seneste justering har jeg endelig vundet, de sidste to gange vi har spillet :-)

I dag spillede vi på Mount Ogden Golf Course tidligt fra morgenstunden for at undgå den værste hede - det er varmt i øjeblikket.

Banen ligger op ad bjergsiden, og som det ses er der fra flere huller en fantastisk udsigt ned over Ogden by.

Det er en bane, hvor man medbringer gamle slidte golfbolde, fordi man mister mange bolde.

Alle huller og fairways er omgivet af skov, træer, buske og anden tæt beplantning, så hvis man ikke spiller lige og klogt, mister man sin bold meget let.

Vi er ved varme op til næste uges store event, hvor vi skal spille 36 huller på banen, som er udpeget til at værte US Amateur Championship 2012. Det skulle være en fantastisk flot bane, og vi er 8 som drager afsted torsdag morgen.

Denne weekend byder på Thaimad i morgen aften sammen med en gruppe af de internationale og brunch søndag morgen sammen med Ben & Christina - det hollandske par som er på vej hjem.

Udsigt fra en hængekøje...

Marianne:
I søndags stod vi op og spillede golf kl. 6.30 på Bountiful Ridge. En bane som ligger mindre end 10 min. kørsel herfra. Og et skønt sted. Vi spillede med Uji og Bill, et Malaysisk/Amerikansk par vi har mødt ved flere lejligheder. Det var faktisk dejligt at spille så tidligt. Bagefter syntes jeg så også at jeg trængte til at slappe lidt af - og det foregik i hængekøjen i haven. Herligt! Michael gav sig til at vaske og sortere de bolde som vi får samlet sammen. Rart at der er andre end os der mister nogen; mon ikke regnskabet går nogenlunde lige op i den sidste ende? Jeg kunne (næsten) fotografere uden at forlade hængekøjen :-)

Sommertid = flyttetid

Marianne:

Noget af dét som er svært at vænne sig til ved at være herovre, er at alle Internationale kun er her for en kortere eller længere periode. Det er samtidig ensbetydende med afskeder og flytninger - og det er altså lidt hårdt. I år har vi allerede sagt farvel til flere, men nogen kommer jo til at betyde mere end andre. Stephanie & Trond rejste hjem til Norge i midten af juni. Og i slutningen af juli rejser Cristina & Ben til Holland. I dag afholdt de Yard Sale, hvilket er meget almindeligt herovre. Dvs. at dét man gerne vil af med bliver sat ud på gaden - og forhåbentlig solgt. Altsammen til MEGET fornuftige priser. De startede kl. 8.30, men allerede kl. 7 kom de første. Der er nogen, primært mexikanere, som er meget aktive med at tjekke disse udsalg ud. Og ind imellem kan man gøre et kup. Vi har f.eks. købt 2 superlækre liggestole til haven. På billedet sidder Michael og Theo (fra Holland) med ryggen til i vores nye stole...

I torsdags mødtes vi med netop Cristina & Ben og spiste middag på en dejlig italiensk restaurant i Salt Lake City, Tucci´s. Dejlig mad, god vin og herligt selskab. Bagefter tog vi på natclub, bare for at få en enkelt inden vi skiltes. Alt i alt en dejlig aften. Vi håber at se dem igen, når vi også kommer tilbage til Europa.