Bedre end forventet!!!

Marianne:

Vi er hjemme igen efter en lille uge på tur. Og det var en SKØN tur! Vi startede ud her lørdag morgen kl. 6. Målet var Mesquite, NV, hvor vi havde tee time på Wolf Creek. En golfbane som vi har hørt om fra mange steder. og det var sørme berrettiget. Den ligger ret højt i bjergene - og det er svært at forestille sig at der overhovedet er noget vand at finde i det område. Det må der dog være, for banerne er fantastisk grønne og smukke. Og så er de SVÆRE! Vi klarede det begge nogenlunde - men vi havde begge væsentlig færre bolde da vi kom hjem end da vi startede. Vi overnattede i Mesquite og søndag kørte vi til Nellis Air Force Base i Las Vegas, hvor vi spillede på deres bane. Det var sådan ret OK, men kan slet ikke sammenlignes med vores "hjemmebane" Hubbard på Hill Air Force Base. Årsagen til denne tur var at Michael skulle til møde i Las Vegas - og jeg tog med som "det tynde øl". Det gav mig mulighed for at se lidt mere på byen, som jeg egentlig ikke er særlig vild med. Det gjorde jeg sammen med Louise, 12-årig datter af Jens, én af Michaels kolleger fra Danmark. Og vi havde det SÅ hyggeligt! Vi så nogen af de flotte hoteller i byen, shoppede i outlets og fik også tid til at nyde vejret ved poolen. Og jeg må tilstå at jeg faktisk kom til at synes langt bedre om Las Vegas. Er slet ikke i tvivl om at vi må tilbage! Og det tager ikke mere end 6 timer at køre dertil - og man kan flyve på 1½ time for 98$ (retur). Vi boede på MGM Grand - verdens næststørste hotel. Det var et glimrende hotel med ALT hvad hjertet kan begære. Det vil føre ALT for vidt at begynde at remse op her; vi benyttede os bl.a. af en skøn sushi restaurant og det kæmpestore poolområde med 7 pools. Søndag var vi på natclub Tabu sammen med Cristina og Ben (canadisk/hollandsk par, som vi ser en del til). Det var ret sjovt - og vi blev enige om at det er meget lettere at være sådan et sted i dag end det var dengang det hele betød meget mere (i hvert fald efter vores egen opfattelse). Efter mødets afslutning onsdag aften, var der en fælles middag og så var det tid til at tage afsked med alle de søde mennesker som vi ikke ser ret tit, men som vi alligevel føler at vi kender. Vi kørte til Hurricane, nord for St. George i Utah, hvor vi liiige kunne nå 18 huller på Sand Hollow inden vi kørte helt hjem.

Forår på vej!

Marianne:
Nu er foråret officielt på vej! Det er der flere årsager til at jeg sådan totalt unuanceret tør påstå. Først og fremmest gik vi her i Utah over til sommertid i sidste weekend. Det kunne sagtens have forbigået vores opmærksomhed, for vi havde INTET hverken hørt eller set om det. Herovre mener de åbenbart at man bare VED at natten mellem lørdag og søndag den 2. uge i marts sker DET. Hmmm. Vi opdagede det ved et tilfælde - MEN hvem bryder sig om det? Vi opdagede det! Hvilket betød at jeg ikke, som størstedelen af mine kolleger, kom for sent på arbejde i søndags. Eller som Michaels kollega Theo, som Michael havde en ski-aftale med 9.30 i Snowbasin. Og der kom ingen Theo - altså før noget senere... Nå, men tilbage til foråret: Jeg tog sådan rigtig hul på golfsæsonen i tirsdags, da Michael og jeg for første gang i år spillede på vores hjemmebane, Hubbard Golf Club på Hill Air Force Base. Det var SÅ dejligt at komme i gang. Og vejret var fantastisk. I nærheden af 15 grader, høj sol og vindstille. Spillet var absolut ikke prangende - formentlig i høj grad påvirket af at jeg totalt havde glemt hvilke forholdsregler jeg må tage for ikke at få lavt blodsukker når jeg spiller golf. Så omkring 50% af tiden var jeg ikke lige fuldstændig tilregnelig. Men jeg fuldførte - og er nu mindet om hvad det er jeg skal gøre... I morges vågnede jeg til fuglesang. Det var helt utroligt som de kvidrede - meget hyggeligt! Og så har jeg i dag været henne og få en pedicure. Mine stakkels fødder, som har været lukket inde i skistøvler en stor del af tiden siden midten af november, trængte i den grad til et ordentligt eftersyn. Det var SKØNT! Og den hele blev afsluttet med en gang lak. Da jeg har en blå negl fordi jeg har stået på ski med for lange tånegle, måtte jeg ty til en mørk farve. Lynn syntes at jeg alligevel skulle have noget forår, så hun pyntede med et par blomster. Fint, ikk? Hvor er jeg bare ikke vild med at se mine tæer sådan i nærbillede. På den anden side, så er det jo sådan de ser ud, så...

Najs!!!

Marianne:

Michael er hjemme igen efter en lille uges rejse til Danmark. Det var SÅ dejligt at få ham hjem igen! For at Michael skal få så få problemer med jet-lag som muligt er det vigtigt at han ikke går for tidligt i seng i dag. Så da vi var kommet hjem besluttede vi os til at gøre noget "najs" - (jo, sådan staver de unge det altså) så vi tog på golfbanen, hvor jeg indledte årets golfsæson. Det var for sent til at spille, da vi kom derned, så vi slog hver en spand bolde på driving range og chippede og puttede. Og det gik ikke slet så dårligt som jeg havde frygtet. Nu ser jeg frem til at spille - sådan rigtigt. Det bliver nok ikke i morgen, da vejrudsigten ser alt andet end lovende ud. Regn, regn og regn. Søndag er det endnu en arbejdsdag i Snowbasin. Og det er jo så absolut ikke nogen straf :-)

Inden Michael tog til Danmark var vi til bryllupsreception hos Briana og Nicholas. En lidt besynderlig situation, da vi rent faktisk ikke havde mødt hverken brud eller gom. Gommens forældre er vores naboer - og derfor var vi inviteret. Det var vi så sammen med flere hundrede andre. Og den måde at gøre tingene på er meget almindelig herovre. Vi tog med, da vi syntes at det kunne være rigtig sjovt at få den oplevelse med. Et (mormon) bryllup foregår typisk således at vielsen foregår i templet om morgenen hvorefter der er en frokost med den nærmeste familie og venner. Om aftenen finder receptionen sted. Her stiller man sig op på række for at ønske brudeparret til lykke, hvorefter der bydes på forskellige forfriskninger. Mens man står i rækken, kan man beundre de udstillede ting. Briana og Nicholas havde valgt at udstille en billedserie, som bl.a. bestod af billeder optaget da de blev forlovet (for omkring 2 måneder siden), deres gavebord samt en quilt som brudens mor (med hjælp fra Lorraine) havde syet. Vi fulgtes med Lorraine og Kent, vores venner og genboer. Bagefter gik vi ud og spiste middag. Det var en rigtig sjov oplevelse at opleve et bryllup SÅ forskelligt fra hvordan man gør den slags hjemme i Danmark. Michael og jeg var HELT enige om at vi til hver en tid vil foretrække vores brag af en fest.

Mere fugt

Marianne:
Gulvfolkene to afsted umiddelbart efter at jeg havde lagt mit sidste indlæg på bloggen. Så det var jo ikke så slemt. Og det tørrer stille og roligt dernede. Har åbnet et vindue på klem - ét af dem med fluenet, da jeg ikke har lyst til at varmehungrende sorte enker og klapperslanger skulle få mærkelige idéer... Og jeg har også sat en ekstern varmekilde derned, så det skal nok ende med at blive tørt. Da jeg kom hjem fra arbejde på Snowbasin søndag, kunne jeg høre dryppende vand i vaskerummet. Dean (vores landlord) havde gjort ét eller andet med vandtilførslen til vaskemaskinen og advaret mig om at der ville komme lidt vand. Men ikke at det skulle blive ved! Der var MEGET vådt under vaskemaskinen. Nå, jeg måtte i gang med at tørre op. Tænkte at jeg hellere måtte tjekke i kælderen - og ganske rigtigt: Vandet var trængt ned til køkkenloftet dernede. Det var også løbet ned på køkkenbordet, hvor vi havde en bærbar PC stående - og den var våd! Jeg ved endnu ikke hvor galt det er... Status lige nu er at vandet til vaskemaskinen er lukket, så der ikke sker yderligere skade - og jeg så altså heller ikke kan vaske tøj. Der trænger derfor ikke yderligere vand ned og det efterfølgende rengøringsarbejde er afsluttet. Så der værste er overstået - håber jeg! Hvorfor sker sådan noget ALTID når jeg er alene hjemme???

Sikke en dag!!!

Marianne:
I går, fredag, var endnu en rigtig dejlig dag. Michael havde taget en fridag og vi kørte op til Park City for at prøve at stå på ski deroppe. Ingen af os havde været der før, så det var vældig spændende. Inden vi kom afsted, måtte vi dog have fjernet de omkring 25 cm. sne som lå i indkørslen efter nattens snefald. Michael havde været lidt for optimistisk da han satte sneslyngen i "sommer-hi" - så der kunne blive plads til motorcyklen. Da vi kom derop var vi lidt i tvivl om hvor vi skulle tage hen, men vi spurgte en mand, som viste sig at være MEGET vidende om stedet -og han gav os en masse gode råd. Bl.a. om hvilke dele af området vi skulle benytte - for at undgå de mange turister... Faktisk viste hans anbefalinger sig at være meget overensstemmende med hvad Caro og Mick fortalte da de havde været deroppe sidste år. Der var MASSER af sne! De havde fået 17 inches (godt 40 cm) - så vi fik øvet vores evner til at køre i puddersne. Det var forrygende!
I dag skulle Michael afsted til Danmark. Han skulle pakke kuffert fra morgenstunden - og jeg en masse ting som han skulle have med. Jeg gik i kælderen for at hente en kuffert - og kunne lugte fugt. Det viste sig at vores vandvarmer var utæt - og der var løbet MEGET vand ud derfra. Så vi måtte have fat i vores landlord, Dean, som tilbragte det meste af eftermiddagen her sammen med en ven som er VVS-mand. De fik ordnet problemet - og nu har jeg så besøg af 2 mænd som er ved at tørre gulvtæppet før det kan renses. Støn! Klokken er 19.30 - jeg gad godt vide hvor længe de har tænkt sig at blive ved.

Endelig!!!

Marianne:

De seneste 2 dage har jeg været til eksamen. Og jeg bestod! Så nu er jeg altså officielt PSIA Level 1 skiinstruktør. (PSIA står for Professional Ski Instructors of America). En fantastisk fornemmelse, for jeg føler at jeg har bevist at jeg kan dét dér! Herligt! Vi var 5 piger fra Snowbasin - og vi bestod alle. Og det var oven i købet 2 super sjove dage. I dag blev vi dog sendt ned fra bjerget, da der var lynnedslag i området. Det er altså en MEGET speciel fornemmelse at køre ned ad bjerget på ski umiddelbart efter at man har set lynet. At det lyner på denne tid af året er jo ikke just hvad vi danskere er vant til. Men det er ét eller andet specielt naturfænomen - men varme og bjerge, som gør sig gældende lige her... Jeg er allerede begyndt at overveje hvad jeg skal i gang med som det næste. Og mon ikke det bliver Level 2? Jeg ved fra mine kolleger at det er VÆSENTLIGT mere krævende - både rent teoretisk og skiteknisk, men det må da for pokker være muligt...

Forårs klar

Michael:
Nu er foråret på vej og denne uges temperaturer har nået over 10C. Motorcyklen er gjort klar til en ny sæson og lidt ekstra detaljer er der kommet til: Nye LED bliklys, Sidemonteret nummerplade, Nøglefri tænding og startspærre, Cruise Control, Ur og Olietemperaturmåler og et par småting. Så nu er der slet ingen tvivl om at den fedeste motorcykel står i vores garage :-)