Billetter til Danmark i hus...

Marianne:

Så har vi bestilt billetter til vores sommerferie i Danmark! Herligt! Vi rejser herovre fra den 3. juni og retur den 1. juli. Dvs. at vi får 4 fulde uger hjemme. SKØNT! Det er som om at det pludselig blev MEGET magtpåliggende for især mig at få det på plads. Michael kommer på lynvisit i DK om en god uges tid - men det kan jeg jo ikke leve af. Så jeg måtte have det i kalenderen. Og det er det nu. Vi flyver til København - det er noget lettere end sidst, hvor vi var via Hamborg. Og så måtte jeg også finde noget særdeles vigtigt at tage mig til, så jeg havde en overspringshandling som jeg (med rette?) kunne bruge som undskyldning for ikke at læse til eksamen. Er jeg ikke patetisk? Det er jo kun migselv det går ud over når jeg mandag nat sidder og panisk forsøger at nå at få ordnet det sidste. Men sådan er det nok bare med mig...

Texas & forår ?!?!

Michael:
Den forudseende Michael havde på baggrund af sidste års erfaring med forår - 20C og høj himmel - besluttet at tage golfsættet med til Texas. Det har så vist sig at være spild. Mandag og tirsdag var der mulighed tidsmæssigt for at golfe lidt, men snestorm og temperaturer omkring frysepunktet ændrede den dagsorden. Onsdag og i dag torsdag er det fint vejr, men her er dagene selvfølgelig fyldt op med møder. Fredag kunne der igen klemmes en tidlig tee time ind, men vejrudsigtet lover storm med slud igen - TAK kære "golf gud" !!!

Alene hjemme

Marianne:

Michael tog til Dallas Fort Worth, TX i mandags - og kommer hjem i morgen. Så jeg har været alene hjemme i nogen dage. Tirsdag var Cristina fra Canada og jeg i Park City på shopping. Herligt! Ingen af os gik helt amok, men vi havde nogen dejlige timer. Og der blev da også indkøbt lidt hist og her... Tirsdag aften var det fotolære - sidste gang i denne omgang. Michael var der ikke - men det var hans billeder. Og særligt ét tiltrak sig en del opmærksomhed, da flere havde spurgt Steve (vores lærer) hvordan man laver lys der ses som stjerner. Og det havde Michael gjort. Jeg havde nogen af togbillederne med - og også ét jeg tog forleden eftermiddag med månen på en smuk sen eftermiddag. I går, onsdag, var jeg i Snowbasin. Vi er 5 som skal til eksamen (Level 1 certificering som skiinstruktør) tirsdag og onsdag i næste uge. To af de rigtig gode instruktører, John og Jim, tog os ud os lavede en masse øvelser på ski. Det var RIGTIG godt. Bagefter afbejdede vi på den skriftlige del af eksamen. I dag skal jeg mødes med Carrie, én af kollegerne fra Snowbasin, og vi skal se at blive helt færdige med den skriftlige del. Og i morgen kommer Michael hjem. Det bliver dejligt!

Det måtte jo komme...

Marianne:

Så er det også sket for Michael. Selvom han formentlig har kæmpet imod længe - og jo så absolut er ungdommelig både af udseende og sind, så kunne kan altså ikke trække den længere! Han måtte købe et par læsebriller i går. Det har ellers ikke skortet på kommentarer når fruen igen ikke kunne finde sine briller - eller når vi har været ude at spise og jeg må dykke ned i tasken for at finde læsebrillerne frem. De skriver altså også ofte de menukort med usandsynligt små bogstaver - og det hjælper bestemt ikke at der ofte er særdeles dårlig belysning sådanne steder :-) Nå, men nu har ingen jo noget at lade den anden høre for - og det er jo i sig selv rigtig dejligt.

Facination

Marianne:

Hvem havde nogensinde forestillet sig at jeg skulle blive totalt facineret af tog? Ja, du læste rigtigt -tog. Altså de der tingester som transporterer ting og mennesker fra ét sted til et andet. Allermest er det egentlig lokomotiverne som jeg pludselig er begyndt at finde fantastisk spændende. En væsentlig årsag er nok at jeg synes at de amerikanske lokomotiver er smukke, tidløse maskiner som gør et kæmpe stykke arbejde. Der er immervæk mangt og meget som skal transporteres over lange afstande herovre. Og uden dem gik det ikke. Og jeg synes at de er fantastiske motiver til mine fotos. Hermed et par stykker fra dagens "fangst". Vi var på vej retur fra Salt Lake City, hvor Michael var med mig til diabeteskontrol. Og så kørte vi ad andre veje end vi plejer - og pludselig var de der!

Skøn arbejdsuge

Marianne:

I denne uge har jeg undervist 9 britiske teenagere på 14-15 år - og det har været rigtig sjovt. Det startede søndag med at de ankom i busser og ALT var total forvirring. De skulle, sammen med de 111 andre fra samme privatskole i London, finde støvler og ski og derefter fordeles på hold af 8-12 som gav bare nogenlunde mening udfra deres erfaring og kunnen indenfor skiløb. De var naturligvis påvirket af jetlag, højden i bjergene og det faktum at de havde været undervejs i mere end 24 timer og fået max. 5 timers søvn. Jeg startede med en gruppe på 13, som efter første dag blev reduceret til 9. Det viste sig, efter at jeg fik talt med dem, at ingen af dem nogensinde havde stået på ski i sne. De havde udelukkende været på indendørs skipister. Og jeg kunne så erfare at godtnok havde de lært de basale ting - men det var så også dét. Der var en del at tage fat på. På den anden side var det dog rigtig sjovt, for de fleste af dem lærte super hurtigt - og da vi var færdige i dag var de alle rimelige skiløbere. Og de havde haft det sjovt. Det var skønt at opleve deres entusiasme, glæde ved skiløbet og deres måde at tage hånd om hinanden på. Det var nogen skønne unger. Det skal dog også tilføjes at de i den grad var kontrollerede sammenlignet med de unge på samme alder jeg kender. Der var ikke nogen glædesråb eller voldsomme udbrud - før de fandt ud af at den slags var helt OK for mig. Det hjalp lidt - men helt fri blev de vist aldrig i mit selskab. De har (viser) en utrolig respekt for autoriteter (det er altså mig jeg mener). Jeg er f.eks. aldrig tidligere blev kaldt "Ms" af mine elever. De så MEGET forundret på mig, da jeg fortalte dem at det fik mig til at føle mig både gammel og skrap. De fleste af dem blev aldrig rigtig fortrolige med at kalde mig Marianne. Det øverste billede viser udsigten i dag fra toppen af Strawberry - ud over Layton og Hill Air Force Base. Det nederste er den samlede flok - inkl. en ekstra gut som de seneste 3 dage var på en andet hold, men som kom tilbage til os i dag. En fantastisk dejlig oplevelse - og masser af nye erfaringer som jeg kan bruge i mit job.

Herlig søndag :-)

Michael:
Mens Mormonerne nød guds ord i kirken, nød mange skiløberer denne dejlige søndag, hvor vejret var fantastisk - lige under frysepunktet og høj solskin. Efter veloverstået skilektion og et par ekstra ture kørte jeg hjemad, og flere havde pudset motorcyklen af og var ude at lufte håret lidt. Nede i dalen var temperaturen noget varmere 8-9C, og med solskin var det jo meget fint.
Da jeg var hjemme omkring kl. 1330 besluttede jeg lige at nappe 9-huller på den lokale bane, som var åben for første gang i år. Det gik ganske godt (4 over par), og jeg var hurtigt færdig.
Det var jo stadig godt vejr, så hjemad det gik - frem med motorcyklen og afsted igen :-)
Herlig dag - ski, golf og en tur på motorcyklen så bliver det ikke meget bedre !
Marianne er hele ugen på et hold engelske skolebørn (der er kommet 480 elever), som skal stå på ski hver dag indtil torsdag. Nu er brittere ikke kendt for skiløb (udover Eddie The Eagle), så hun har fået hænderne fulde med 10-12 teenageelever på holdet.
I morgen er det Presidents Day, og så må vi ikke komme på kontoret - Jeg må se hvad jeg kan finde på !?!?

Mere fødselsdag!!!

Marianne:
Som tidligere nævnt blev min fødselsdagsmiddag udskudt, da vi skulle til fotolære i tirsdags. Så det skulle foregå i går, fredag. Jeg forsøgte ihærdigt at lokke noget ud af Michael om hvor vi skulle hen, totalt forgæves. Så der var ikke andet for bare at sætte mig ind i bilen og se hvor turen bragte os hen. Vi kørte syd på, til Salt Lake City og så lidt østpå - op i bjergene. Og vi endte på La Caille, som er én af statens bedste restauranter. Man kører ad en meget lang indkørsel til et chateau, som ligner et ægte ét af slagsen fra Frankrig. Det er dog bygget i 70érne. Indenfor er serveringspersonalet klædt i renaissance-lignende tøj og der er en for USA usædvanlig hyggelig stemning. Der hører en kæmpegrund til, hvor de bl.a. dyrker vin. Ved dog ikke om de også producerer vin. Jeg fik alt det som jeg ikke får herovre, dels fordi det ikke er muligt, dels fordi mine valg så langt fra harmonerer med Michaels. Men denne aften var det OK. Så jeg smovsede i østers, salat med gedeost og lammekrone. Dertil skønne vine. Og afslutningsvis kaffe med Armagnac. Svært ikke at føle sig lykkelig efter sådan en middag - og så sammen med Michael! Tak!

Fabelagtig fødselsdag!

Marianne:

I går blev jeg så 44 år - det er jo som det er! Dagen startede med at jeg gik tur med Laurie, Lorraine og Marty. Inden da havde jeg sagt farvel til MB som skulle på arbejde - troede jeg. Da jeg kom hjem efter en god times tid,var morgenmaden serveret, det danske flag var hejst og gaverne var stillet frem. Herligt! Jeg er stadig ikke for gammel til i høj grad at sætte pris på at blive fejret. Jeg fik bl.a. en mini notebook, som er hvad jeg skriver på i øjeblikket. Den er helt vildt lækker - og bare ikke ret stor! Vejer mindre end 1,5 kg. Skønt når den skal med ud at rejse! Det meste af dagen gik med at tale i telefon eller på Skype. Der var et hav af hilsner på både e-mail og Facebook. Fantastisk! Jeg nåede lige et bad inden jeg skulle til frokost med de samme piger som jeg gik tur med tidligere på dagen. Vi var oppe nordpå i Kaysville i restauranten på Oakridge Golf & Country Club. Et sted hvor der ikke normalt er adgang, men Marty er medlem, så derfor lod det sig gøre. En dejlig oplevelse. Aftenen var afsat til fotolære - en fødselsdag kan jo ikke kom i vejen for den slags vigtige ting. Vi fik begge ros for vores billeder - og når det både var fra vores med-studerende og læreren er det slet ikke så tosset. Da vi kom hjem gik Michael straks i gang med at løse opgaven til næste uge. Han er meget entusiastisk, hvilket er smittende og rigtig dejligt. Det er ret sjovt at have sådan et projekt som foto at være fælles om. Fødselsdagsmiddagen er derfor udskudt til fredag. Det bliver lidt spændende, da det også er weekenden for Valentines Day og det er jo MEGET stort herovre.

Smukt (?!?)

Marianne:
Fantastisk dag i Snowbasin! Vejret var simpelthen fantastisk! Det frøs ca. 5 grader fra morgenstunden, men da solen skinnede fra en totalt skyfri himmel, kom den op på ca. 5 plusgrader. Alting var bare SMUKT! Der var ingen at undervise i formiddag, så jeg kørte med et par kolleger. Forrygende! Efter frokost underviste jeg 6-årige Ethan, som aldrig tidligere havde stået på ski. Det gik fint og han var MEGET lykkelig - og stolt af sig selv. Med rette, må jeg hellere tilføje :-) Hjemme igen stod den på "model-arbejde" for mit vedkommende. Ugens opgave til fotolære hedder portrætter - og det har vi så hver især leget lidt med. Jeg fotograferede Michael på Tempelpladsen i Salt Lake City. Michael var på hjemlige breddegrader, da jeg skulle posere. Jeg kan bare konstatere at en stor linse og manglende make-up så absolut ikke gør noget godt for en snart 44-årig. Men hvad pokker?

På tur med pigerne!

Marianne:


Tirsdag havde jeg arrangeret en tur på snesko for de Internationale piger. Vi blev 5 ialt, hvilket var meget passende. Arrangementet startede på basen, hvor vi lejede snesko.

Cristina fra Canada havde som den eneste prøvet før. Vi andre var totale novicer. "Vi andre" tæller Anja fra Holland, hele 2 Christina´er fra Grækenland og undertegnede. Der var sådan ret bred enighed om at der skulle slides lidt i det - så vi valgte at gå off-piste, da vi havde parkeret bilerne ved Snowbasins langrends terræn. Det indebar at det gik op ad bakke og ned ad bakke - sjovt og til tider temmelig hårdt. Og en MEGET anderledes fornemmelse. Vi gik i meterdybt sne, så det

ville ikke have været muligt uden sneskoene. Som det ses kan man også falde på sådan nogen :-) Da vi ikke orkede mere, kørte vi hen til Snowbasin, hvor vi spiste frokost og så skiltes vi med lovning på at dette bestemt var en gentagelse værd.