tirsdag den 12. januar 2010

Det var så den dag....

Marianne:

Hvad blev der egentlig af den tirsdag? Jeg gik tur med Laurie og Lorraine i morges. Laurie fortalte en temmelig hårrejsende historie om at hendes datter og svigersøns hjem var blevet ransaget af politiet. Pludselig stod der 8 civilklædte betjente i deres stue! De ledte efter børnepornografi - og huset var blevet overvåget i over en måned. Det viste sig dog at være en misforståelse - nogen havde "stjålet" deres trådløse internetforbindelse og brugt den til uhyrligheder. Lad dette være en opfordring: Har I trådløst netværk så sørg for at det er sikret mod misbrug!

Jeg mødtes med "The International Ladies" på café Mimi´s i Layton til morgenmad. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt. Der blev en del snak om skiundervisning. Nu er jeg blevet oraklet på dét område. En lille smule farligt - for naturligvis anbefaler jeg at de skal få noget undervisning. Dog ikke af mig, for jeg tror at det vil blive noget rod.

Jeg besøgte en forrygende lækker skiforretning i Ogden. Hold da op! Superlækkert udstyr og tøj. Jeg savlede næsten! Årsagen til besøget var egentlig at jeg skal se om de kan passe mine støvler til. Det tror jeg at jeg har brug for. Der er altså forskel på at have støvlerne på nogen få timer ind imellem og så at have dem på 8 timer dagligt flere dage i træk. Og det begynder jeg at kunne mærke nu. I morgen skal jeg lige tjekke endnu et sted ud - og ser vi hvad det ender med...

Og så bliver det formentlig til en aften foran TVét. Det er ikke så tit det sker. En ny sæson American Idols starter i dag - og det er altså temmelig underholdende! Ved ikke om de sender det på dansk TV? Jeg tror at at vi i aften skal se Angels and Demons. Med andre ord: AFSLAPNING!!!

1 kommentar: