I´m back!

Marianne:
I dag var så første dag jeg skulle undervise efter den irriterende episode med klagen tidligt på ugen. Jeg vred min fod i mandags og har ikke kunnet stå på ski siden :-( Men nu er jeg klar igen. Jeg underviste først Charles i 2 timer - skøn knægt på 5 år, som var en rimelig skiløber allerede. Men sneen i dag var MEGET tung - og der var MEGET af den. Det havde sneet meget i bjergene i nat, så det var en udfordring... Han klarede det nu flot - sneen gik ham til over knæene. Da vi var færdige, blev jeg tildelt Laura, som er en yngre kvinde. Hun skulle egentlig have kørt sammen med en gruppe kvinder - og med en kvindelig instruktør - de såkaldte Snow Divas. Men der var dårlig sigt og hun havde ikke lyst til/mod på at tage højt op på bjerget. Så hun var totalt brudt sammen. Dagens leder af skiskolen fik ondt af hende - og jeg kørte derfor med hende i 3 timer. Det var ret sjovt, selvom forholdene altså virkelig VAR ret svære. Men hun havde nogen gode timer - og det var jo det vigtigste. Jeg er også sikker på at hun i næste uge har mod på at køre med Divaerne - hvis vejret er lidt bedre...
Det var meningen at Michael og jeg skulle mødes med Vibeke, Jan og Mathias til frokost. Jan er Michaels forgænger her i Utah - og de bor nu i Washington DC. Jeg var dog optaget af undervisning, så de måtte nøjes med Michael... Men da jeg var færdig med dagens dont, mødtes vi - og Jan og jeg tog en tur på bjerget sammen. Jan er en virkelig god skiløber, så det var sjovt. Bagefter hang vi udenfor deres bil og fik en øl inden vi gik hver til sit. (Det vakte en del opsigt. Man drikker altså bare ikke øl i den offentlige rum her i Utah!) Vi kørte hjem og fik et varmt karbad inden vi spiste forloren hare, som jeg lavede i går. Forrygende måltid! Og nu sidder jeg så her foran computeren og ved ikke lige hvordan jeg skal se i øjnene at der i hvert fald er 2 timer til jeg synes at jeg med nogenlunde samvittighed kan gå i seng. Michael ER gået kold på sofaen :-).